torsdag den 29. marts 2012

Påske- og gavehumør, og lettere negativ.

Mine påskeæg er kommet op og hænge over spisebordet i dag...

 Og mine trofaste ansatte, skal da også mærke det er påske :o)

En har været i firmaet i 10 år nu - han bliver belønnet i morgen. Godt gået Hans-Jørgen!

Sidder og kæmper med en jakke der skal have broderi bagpå. Bestillingsarbejde. Må nu pille tre bogstaver op igen, da maskinen har syet dem skæve. Krydser fingre for at broderirammen bliver hvor den skal, ellers får jeg ALDRIG placeret det rigtigt igen. For h... noget lo..!!!

Hep hep Lise. Pausen er slut!

onsdag den 28. marts 2012

Lang travetur i Suserup skov.

Håber I vil nyde billederne :o)

Trængte til luft, motion og at få tankerne på plads. Den var Zarco helt med på.

Suserup skov ved Tystrup sø (Kongskilde ved Sorø) er en urskovsagtig naturskov, som i rigtig mange år har været udlagt som urørt skov uden træfældning og andre menneskelige indgreb. Mange træer er over 400 år gamle, der findes over 150 arter af urter og sjældne arter af insekter og svampe. På grund af de mange gamle, hule træer er der ikke langt imellem spættens bo, hulduen og andre hulrugende fugle. Et rigtig spændende og skønt sted at trave rundt.



Ramløg - de kunne allerede lugtes på lang afstand.


Mange små kilder og vandløb.


Mange steder skal man kravle over væltede træer. Stien vi fulgte er de brune blade :o)

Til sammenligning er Zarco så stor, at man end ikke behøver at bukke sig, for at klappe ham på ryggen, selvom man er 180 cm høj...






Hund i problemer...

...og stolt da det lykkedes, at få det nærmest halve træ med.

Fuglereder...

...som der var mange af i dette træ.


Kom til at tænke H C Andersen da jeg kom forbi dette træ. Men mødte ikke heksen og soldaten...

Så er batterierne opladet igen :o)

tirsdag den 27. marts 2012

Tattoo og forår.

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at få påbegyndt en ønsket tatovering.
En rosenranke der starter på låret og slutter under armen. 4 timer i dag, og vi er halvvejs... Avs, men den bliver super flot og lige som jeg har ønsket. Ingen billeder, intet strammende tøj eller stive cowboybukser, men masser af creme og masser af mod der skal samles sammen inden næste omgang.

Men billeder af mine babyer i vindueskarmene kan I få :o)
Mørk- og lysrosa Lathyrus, som allerede skal ha kappet toppen.

Hvid klokkeranke

Storblomstrende cremehvid tagetes

Og stedmoderplanter "Pink shades".

Mine lyserøde brudeslør har ikke kigget frem endnu, men mon ikke det snart sker...? Jeg har ikke sået så meget i år. Har en del planter der skal flyttes rundt på og vores vandhave, der gerne skulle nå at ligne noget andet end en byggegrund inden efteråret. 

Er der en af jer der kan hjælpe med navnet på nedenstående plante?
En aflægger jeg tog med fra min farmors have, da hun skulle i plejebolig. Den blomster netop nu, med pink og lilla blomster.

Brombassen kan også godt li den :o)

Ha en dejlig aften...



mandag den 26. marts 2012

Hæklet blondekant på tæppe.

Hvad min weekend også gik med...
Et tæppe til 40,- kr og 2 nøgler af Netto's rustik garn.



Fandt ideen her, hvor der også er mange andre søde kanter og 1000 andre ideer til små projekter.





Serviet-oprydning

Har sat mig for at være kreativ med det jeg har, i stedet for at købe nyt - det gælder også servietterne... og jeg synes godt nok de er kedelige, de sidste 27 restpakker jeg har liggende!

Grå/sorte middagsservietter fra Ikea, og nogle tynde, runde servietter fra en gavekurv jeg fik for nok 10 år siden og lidt grøn/hvid satinbånd...
Møg-kedelige farver, men blev alligevel super overrasket over resultatet :o)

Tilføjet de små påskefugle, som kom til at bestemme farven på båndet til servietterne, lidt stearinlys, rødvinskaraffel, en steg fra grillen med lækkert tilbehør og nogle skønne mennesker, blev det en rigtig hyggelig lørdag aften :o)
Da aftenen var omme flyttede fuglene med gæsterne til Karlslunde, så nu  må jeg i gang med papirkniven igen :o)

Masser af solskinshilsner til jer alle...




fredag den 23. marts 2012

Vores badeværelse - nu med blonder

Nu er blonden/hyldeborten færdig... Lang nok, vasket, stivet i kartoffelmel, strøget og hængt op :o)

Nu jeg havde kameraet med i badeværelset, kan I også få at se hvordan resten af rummet ser ud...

Inde i skabet sidder disse to Tilda-kaniner og hygger sig. Det er et par år siden jeg syede dem. Deres tøj er syet af afklippet fra bruseforhænget (se billedet længere nede...)

Her måtte jeg udenfor og tage billedet ind af vinduet. Rummet er ikke så stort, og det eneste badeværelse vi har - men det fungerer fint :o)

På vinduesglasset har jeg købt selvklæbende vinduesfolie med udskåret mønster, for man kan være her uden andre kigger med. De var alt for store til mine ruder (lige som stort set alt andet færdiglavet er), så havde gang i papirkniven og linealen så de kom til at passe til mine bondehusvinduer.
Det samme måtte jeg med gardinet. Det var 15 cm for bredt og det forreste med broderiet hang halvt nede på vinduet. Det blev minimeret og bændlerne blev forkortet med godt 20 cm.

Bruseforhænget er et gardinfag fra Vintagekompaniet - også alt for langt. Men genbrug er godt og Tilda-kaninerne fik tøj på...
Bag gardinet hænger et alm. hvidt bruseforhæng.

Og min sæbesamling skal I da også lige se...
Da jeg var ung... Det er jeg stadig, men så yngre, samlede jeg på små sæber fra hoteller og lign. Når folk var ude og rejse, havde de som regel en lille sæbe med hjem til mig :o)
I mange år stod de pakket ned, indtil jeg fandt denne skønne bowle på et loppemarked. 
Den runde sæbe til venstre i bowlen, stammer fra forrige weekend da manden og jeg var i Himmerland... Jeg samler videre ;o) 

Dette lille billede hænger også herude - Sådan kan vi vel alle sammen ha det en gang i mellem ;o)

Solskinshilsner til jer alle...

torsdag den 22. marts 2012

Hæklerier

Selvom jeg bruger meget af min sparsomme fritid i haven, får jeg også leget lidt med hæklenålen for øjeblikket... nål 1.25.
Den nålstørrelse har jeg aldrig været nede i før. Havde regnet med, det var noget jeg ville kaste efter naboens kat i vrede, men faktisk rigtig hyggeligt og ikke spor besværligt.

Har fået lavet dette hæklede mellemværk der er 9 cm bredt og 55 cm langt. Det er ikke blevet skyllet op endnu, og har heller ikke været i nærheden af strygejernet.
Tænkte det skulle bruges til en pude, men overvejer kraftigt at lave det 35 cm længere og sy det ind i et liftgardin til soveværelset.
Tror det ville være fint med hvidt hørstof...

Begyndte på denne blonde i aftes, til hylden i mit gamle skab i badeværelset. Den er 5,5 cm bred og ikke lang nok endnu. 

...og kun fordi jeg fandt disse sider fra et Hendes verden fra 2004 i gemmerne. Der er rigtig mange søde opskrifter. Både på blonder, mellemværk, håndklæder og karklude... Jeg må hellere få taget en kopi, for er bange for at få slidt disse sider op inden jeg bliver færdig :o)

En gang i mellem er det ikke så tosset at være en samler - bare man så for pokker havde plads nok!

Om en time har jeg et møde, men inden da vil jeg tillade mig lidt luksustid. Solskinnet på bænken i haven, med en kop the, fuglefløjt, biernes summen og mit hækleprojekt. 

Må I alle få en fantastisk torsdag.

tirsdag den 20. marts 2012

mandag den 19. marts 2012

Nye drejeblomster i haven

Frygtede pakken lod vente for længe på sig, men i dag var der gevinst i postkassen
Fine små børn fra Eva's drejeblomst, som straks måtte i jorden, selvom både kontor og hund kaldte på mig. Kan altid finde en undskyldning til at få jord under neglene på denne årstid ;o)

For et par år siden, havde en mosegris lagt vejen gennem min have. Den var heldigvis kun på gennemfart, men blev åbenbart sulten, da den mødte rødderne på mine drejeblomster... 

En aften sad jeg og kiggede rundt på blogland, og faldt over denne skønne haveblog. Bag denne blog gemmer Eva sig, som havde overskud af drejeblomsten... Hun må også have overskud af kreativitet og hjertevarme, og hun tager de skønneste billeder og laver nogle fantastiske indlæg. Snyd ikke jer selv for et besøg.

Har lånt lidt billeder af hendes drejeblomst, så I kan se hvor skøn en plante det er. Jeg er jublende lykkelig for hun vil dele. 

Tak Eva...


søndag den 18. marts 2012

Søndag med småprojekter

Havde gæster i aftes... Det blev sent, så søndagen er gået med hygge og ingenting.

Det burde være lovkrav at ha to søndage på en uge :o)

Manden havde købt to nye arbejdstrøjer, som jeg har fået broderet navn på. 


Og lidt frisk luft trængte jeg også til :o/
Så der gik et par timer i drivhuset, med at få lagt liljer, dahliaer m.m. i jorden. Vindueskarmen har også fået et par potter mere med frø.

Ellers har manden rodet med motorcykler, drengene har haft legekammerater, hønsene fik lov til at endevende haven igen... og lige nu er der fodbold i fjernsynet. 
Jeg har lige plukket det første purløg i haven, som skal bruges til en æggekage, nu hønsene er begyndt at producere æg igen - med hjemmebagt rugbrød... 

Livet på landet er nu ikke så tosset endda :o) 

lørdag den 17. marts 2012

Planter i vindueskarmen

Fik sået lidt lathyrus og klokkeranker i aftes.
Har lidt lyserøde brudeslør og andre frø der også skal i jorden, men de må vente til i morgen, for manden har inviteret gæster til rådyrkølle i aften...

Jeg må hellere komme i gang med kost og spand. 
Hep hep og en dejlig lørdag til jer.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...