Sider

torsdag den 17. januar 2013

Indretning af soveværelse

Efter soveværelset blev malet i weekenden er jeg nu gået i gang med at indrette - og hvor jeg hygger med det :o)

Hjørnet der opstod da "skabet" blev bygget, har jeg indrettet med en lænestol jeg havde stående og fylde i hobbyrummet. Farfar's gamle skammel som han brugte gennem årtier i sit værksted fungerer som bord.


Krukkerne var guldfarvede da jeg fandt dem på et loppemarked. Hvid spraymaling kan gøre underværker ;o)
Bøgerne er et gammelt haveleksikon på 3 bind. Lidt sjove at bladre i, men ikke så relevante mere.


Lavendel skulle være afslappende - jeg sov fint i nat, men om det er duftens skyld skal jeg ikke kunne sige... Netto havde duftposer i sidste uge. Den ene pose har jeg hældt her i glasset. Det var nogle små u-dekorative klumper som underkanten i glasset kunne dække, hvorefter jeg fyldte op med tørret lavendel fra en krydderihylde.


Lampen har jeg to af - den anden dog uden fatning.. Ved du hvor der findes en fatning magen til denne, er jeg en glad aftager af den...


I stedet for sengeborde har vi hylder. De grønne "planter" har jeg købt i Jysk. Kom efter velcrobånd i metermål som jeg skal bruge til et af projekterne i soveværelset - "Udsolgt men vi får det igen på fredag..."  Jeg får alligevel ikke tid til symaskinen før weekenden.


Kurven kom også med hjem. Til creme og hvad der ellers ligger og roder rundt omkring sengen.

I kvistvinduet står mit gamle servantestel. Fadet er 50 cm så det fylder godt og kræver sin plads.

Håber Jysk får velcrobånd fredag, så jeg kan komme videre i weekenden - kryds lige fingre ikk'? :o)

Fortsættelse følger når jeg har haft symaskinen fremme...

26 kommentarer:

  1. Hvor er det altså bare FEDT, Lise :) Tillykke med dit nye hjørne - og så fint med skamlen som bord :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Elsker den skammel - så fyldt med minder om min elskede farfar :o)

      Slet
  2. Hvor ser det bare godt ud :D
    Du har virkelig sans for de flotte detaljer :D

    Er helt vild med din stil :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)

      Glæder mig til at få fuldført stilen i resten af huset.

      Slet
  3. Hvor ser det bare hyggeligt ud. Skønne skønne detaljer - kan godt forstå at du sov godt i nat (med eller uden lavendel).
    Jeg har købt velcro i Søstrene - både sort og hvidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis Jysk brænder mig af i morgen, må jeg afsted til Søstrene. Savner virkelig en sy/stofforretning her i området.

      Tusind tak for tippet :o)

      Slet
  4. Så fint du har fået det. Rigtig, rigtig hyggeligt og mange fine detaljer.
    - Helt bestemt den velkendte, hyggelige og stilfulde Lise-stil.
    Glæder mig til at se mere ;o)
    Stort knus til dig fra mig
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak :o) "Lise-stil" Det ord kan jeg godt li... Glad for du synes den er hyggelig og stilfuld ;o)

      Håber meget at jeg kan vise mere på mandag...

      Knus også til dig.

      Slet
  5. Ser vildt godt ud - glæder mig allerede til næste kapitel!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der kunne snart skrives bøger om alt det jeg har malet gennem tiden :D
      Håber at få skrevet endnu et kapitel i weekenden - dog ikke med malerpenslen men med symaskinen som hjælper ;o)

      Slet
  6. Hvor ser der bare hygsomt ud.
    Du er skide god til det med hygge.

    Yt

    SvarSlet
    Svar
    1. Griner og tak. Jeg hygger med at hygge :o)

      Slet
  7. Hvor ser det bare superdejligt ud. Lyst og lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er pyntet kraftigt med lyse farver og lidt opfriskning.
      Lidt ked af at jeg ikke fik taget nogle "før-billeder". Sikke en forandring.

      Slet
  8. Superhyggeligt som det plejer ;-)

    SvarSlet
  9. Det ser godt og hyggeligt ud :-) Du får sørme svunget penslen - syntes ikke at det er lang tid siden du fik ordnet entreen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hele startede med at køkkenet skulle ha en tur... Det eneste jeg efterhånden mangler er... vores KØKKEN :o)
      Nå ja, og så hele huset udvendigt *suk* - Der må laves en arbedsweekend, for der er dælme langt hele vejen rundt når man har et gammelt bondehus med bindingsværk.

      Slet
  10. Hvor ser det bare godt ud. Jeg er helt enig i at taburetten er super fint... ligesom stolen, puden, bordet og og og...
    Jeg havde lige håbet at du viste området med sengen. Jeg leder forgæves efter inspiration til et hovedgærde hvor der er en skråvæg fra den ene side. Har du nogle gode fif til sider hvor man kan finde inspiration?
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Sengen skulle meget gerne komme i næste indlæg om vores soveværelse - så snart jeg har haft gang i symaskinen, for jeg har en idé jeg glæder mig meget til at få lavet.

      Ang. idéer til indretning har jeg fundet mange gode via Pinterest. Sjældent jeg kan bruge dem direkte, grundet det gamle bondehus jeg bor i, men inspiration er der meget af. Prøv at søge på "bedroom".
      Lige hovedgærde har jeg ikke brugt meget tid på, da vi har et vindue hvor sengen står. Men kig med i næste uge :o)

      Kh Lise

      Slet
  11. Hvor er det fint og gennemtænkt, lige dig:)

    SvarSlet
  12. Superflot og lækkert. Er vild med din farfars gamle skammel. Det er så dejligt at få malet, og indrettet igen :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)
      Det er så skønt at få opfrisket, og synes det giver ny energi. Farfars gamle skammel er herlig og så fyldt med minder for mig.

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)