Sider

lørdag den 30. marts 2013

Symaskinen og luksusdage

Symaskinen holdt ikke mange pauser i går. Manden min havde en trøje der skulle broderes, og nu broderirammen var fremme, ja så fik den lov til at arbejde med lidt andre idéer jeg havde gået og tumlet med :o)


Det er nogle af de første broderifiler jeg fik, da jeg købte den første broderimaskine. Synes bare de er så kære, og nu kom de langt om længe i brug.


Måske bliver resten syet sammen i morgen og sat til salg i Blogbutikken - måske finder jeg på noget andet at lave.. Måske - fordelen ved at have påskefri. Ingen planlægning, intet ur der bestemmer hvor stærkt man skal løbe, bare en masse måske'er - hvis man har lyst... Det er ren luksus.


Luksus er også, at alle "mine" 5 drenge er samlet her i aften til lækker mad, grin og råhygge. Luksus er at fryseren er fyldt med mad til de næste dage, at huset er endevendt, nullermændene er vendt om på ryggen og vasketøjskurvene er tomme. Luksus er at der ud over i dag, er to dage mere uden planer af nogen art... Livet er luksus med luksus på for øjebliket og hold nu op hvor jeg nyder det :o)

Håber også I får en luksusdag, fyldt med alt det I holder allermest af - og husk døgnet er en time kortere. Sommertiden starter i nat... Farvel sne, frost og varme jakker! Nu må du da snart forstå det kong vinter!!!

17 kommentarer:

  1. Hold op hvor når du meget hver dag. Du er godt nok flittig ;O) Dejligt du skal hygge med alle drengene i aften, det lyder så hyggeligt ;O) Da jeg købte symaskine, valgte jeg bevidst dem der kunne brodere fra. Nu hvor jeg ser dine fine ting, så kan jeg da godt ærgre mig noget, de er meget meget søde. Men jeg var altså ikke klogere...dengang ;O)) Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tillader mig at hygge med det her i påskedagene - Total afslapning på højeste plan :o)

      De er også noget dyrere de broderimaskiner. Startede med en brugt, men da jeg fik muligheden blev den hurtigt skiftet til en ny. Jeg får slet ikke brugt den så meget som jeg gerne ville, men måske en dag. I vært fald er det lykken at have muligheden (Det er lige før den selv kan lave kaffen også ;o)

      Slet
  2. Sikke søde broderier. Hvad er det for en maskine du har ? Jeg har også en broderi-maskine men desværre er jeg en klovn til det der med at finde et motiv og lave det om til broderi. Min maskine er også 15 år gammel og bruger en slags diskette-kort som sættes i den når motivet er lavet til broderi-sting. Tror at hvis jeg købte en ny maskine, at det er lettere idag. Hvordan har du "lært" det og hvilken broderi maskine ville du anbefale idag ? Min maskine er en Pfaff 2140.
    Forsat god påske.

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette.

      Min er en Husqvarna Ruby. Startede med en Husqvarna Designer 1 - også med disketter m.m. men fik muligheden for at bytte den ud med en ny.
      Min svigerinde har en magen til, og har lært mig en del. Resten er kommet ved hjælp af brugervejledningen, og ved at følge godt med hos Lone: http://kroghkunst.blogspot.dk/ som har været til stor hjælp. En dag når tiden tillader det, håber jeg på at kunne deltage i nogle af hendes kurser.

      De programmer man kan få i dag, er rimlig nemme at finde rundt i - men man kan jo købe sig fattig i tilbehør ;o)

      Slet
    2. Hej Lise. Tusind tak for dit svar. Det er anden gang at jeg løber ind i en blogger med en Husqvarna Ruby. Hun roste også hendes til skyerne. Måske skulle jeg kigge nærmere på sådan en maskine. Lone kender jeg lidt fra bloggen og har også læst med på hendes side og kan godt se, at hun er verdensmester. Det ser ud til, at hun gæster et blogtræf her i det nordjyske, som også jeg deltager i, så jeg må snakke nærmere med hende. Måske er det også noget for dig ? Kig hos Ilonesfodspor.blogspot.dk

      Kh Mette

      Slet
  3. så kreativ du er..))

    og ja...som jeg gleder meg til sommertid.:))

    fortsatt god påske.:)

    KLEM

    SvarSlet
    Svar
    1. Også en skøn påske til jer - håber I får lov til at nyde solen i Norge.

      Knus

      Slet
  4. Søde broderier og skønt at kunne sætte sig ved symaskinen og vide at alt det praktiske er i orden. KH Dorte

    SvarSlet
  5. Sikke fine brodderier du har lavet. Min mor har også en brodderimaskine, så jeg bliver forkælet i den retning. Ja det er dejligt med sådan nogle påskedage, hvor der er masser af tid til at nyde hinanden og lave det man har lyst til. Fortsat rigtig god påske.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Har beundret dine sine broderier - hun kan sit kram :o)

      Også en dejlig påske til jer.

      Slet
  6. Nej hvor er de bare søde. Utroligt at de kan laves på symaskine. Og bestemt dejligt med fridage uden nogen form for pligter, andet end hvad man gider. Det er også den bedste luksus jeg kender.
    Kh. Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nyder fridagene - desværre er de ved at være opbrugt nu :o(

      Slet
  7. Hvor er det fint det du laver.
    Jeg håber også på, at nu starter foråret og vi vil få lidt varme i vejret :-)

    Fortsat god påske.
    Knus Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)

      Glæder mig til at få startet motorcyklen op, og fundet havehynderne frem... Kom nu forår!

      Slet
  8. det ser spændende ud, prikker og hør er lige mine favoritter :D.
    Her er der desværre ikke meget luksus: vasketøjskurven er fuld, nullermændene har overtaget herredømmet, køleskabet er tomt og familiefrokosten har været. Jep nu skal mutter her igang med kost og spand og svinge pisken over dejlig mand ;D. Men hvor bliver det fedt, når tingene er klaret, for SÅ skal symaskinen altså også i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. He he... pisken over dejlig mand. Den var ny :o) Virker den?

      Håber du får tid/lov til at nyde lidt fri og luksus tid, så vi kan få set flere af dine skønne kreationer.

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)