Jeg lever stadig... Synes tiden flyver afsted, og jeg forsøger alt hvad jeg har lært, at følge med den. Det kræver et par gode løbesko og en bedre kondi end min. Men om lidt er det ferie, og i år holder jeg en laaaang en af slagsen. En ferie hvor tiden kan gå som det passer den, og hvor det eneste tidspunkt det betyder noget hvad klokken er, er når vi skal nå flyveren ud og hjem - Jo jeg glæder mig :o)
Indtil da nyder jeg bare de små øjeblikke og skønheden i haven. I haven betyder tiden heller ikke så meget. Den er min stress-frie zone, hvor det er tilladt at smække bagdelen i sædet og bare være. Dufte blomsterne og høre fuglenes sang. Klø katten bag øret og lade tankerne gå på langfart.
Gider man, kan man også være aktiv. Efter en arbejdsuge hvor jeg enten har siddet på chaufførsædet i bussen eller på kontoret bag pc'en, gider jeg godt være aktiv i dag, så i selskab med en flok meget nysgerrige høns er jeg gået i gang med at klippe hæk.
Nå ja... Ikke alle der er lige aktive :o)
Det kommende hønsehus begynder også at tage form nu. Det varer ikke længe før jeg kan finde pensler og maling frem - og måske begynde at sove længe om søndagen, uden at blive vækket af hanen kl. 0530 om morgenen, som jeg gør nu hvor de bor lige under vores soveværelsesvindue...
Først må jeg vist hellere fortsætte med hækklipningen.
En rigtig dejlig fredag til jer alle <3
