Hæklet babytæppe og en abekat - sælges...

Så lykkedes det at få hæklet firkanterne sammen, og tilføjet en fin kant udgør det nu et babytæppe på 120 x 85 cm. Tæppet er hæklet i dobbelt garn 100% bomuld og kan nemt klare en tur i vaskemaskinen.

Det er allerede taget i brug ;o)

Aben er 13 cm høj og hæklet i resterne af det blå garn.

Her er han hæklet i dobbeltgarn på nål 3,5. Jeg har før lavet den på nål 2,5 som du kan se HER

Vi har ingen familieforøgelser i vente, så mangler du dåbsgaven eller gaven til den nyfødte dreng sælger jeg tæppet og aben samlet for 350,- kr.

Flere hæklede balloner og et hæklekursus

Jeg har haft gang i kurven med bomuldsrester, og mange af de små garnnøgler er nu omdannet til balloner.

Denne gang i drengefarver, som af en eller anden årsag er det der bliver brugt mest af her på matriklen. Sidst jeg hæklede dem var de i mange farver - se indlægget HER hvor du også finder link til opskriften.

De er hyggelige at pynte bord og gaver med. Mange af dem har vi brugt når der skulle gives penge i stedet for at komme med en flad kuvert. 

Og så har naboen fået et hæklekursus... Hun runder snart 70 og har strikket hele livet, men nu skulle der gang i hæklenålen. Det er blevet til en del renderi op og ned af indkørslen med hæklenål, bomuldsgarn og bogen med opskrifter, så fuld forståeligt var hun pavestolt, da hun den anden dag kom og viste resultatet. En stor frugt- og grøntsagskurv :o)

Selv kurven har hun kæmpet sig igennem med en rest af mit stofgarn og den store hæklenål. Det er ikke så nemt at se pga. cellofanen, men resultatet og hendes store smil var helt sikkert alle hækletimerne værd :o)

Afsked med en nær ven

I dag skal jeg tage afsked med en nær ven. 

Det er en ven der har været ved min side de sidste 6 år. Vi har fulgtes til både bryllupper og begravelser. Gennem sorger og glæder. En ven der har trukket det tunge læs og haft rummelighed til mange af mine skøre input. En ven der har kunne rumme både mine børn og deres venner på samme tid. En ven der stiller op uanset om det er regnvejr, sol eller frost. Om det er arbejde, fodboldkampe, en tur i byen eller man bare har brug for at komme væk fra det hele...

I dag skal jeg tage afsked med min Kia Carnival.

Vi har rundet 265.000 km sammen siden den trillede ud fra forhandleren for at tage sin aller-første køretur sammen med mig for 6 år siden. Det har været min bedste bil nogensinde og det er med sorg jeg kører den sidste tur i den i dag :'(

Men i dag skal jeg også hilse på min nye ven. Den har ikke så meget afsætningsplads og ikke så stort bagagerum. Den kan ikke transportere 4 cykler, 4 drenge, 1 schæferhund, 1 picnickurv og mig på samme tid. Den kan heller ikke klare at jeg lige forelsker mig i et skab på 110 x 180 cm langt væk hjemmefra, som bare bliver lagt ind bag i og kørt hjem... 

Men så har min nye ven mange andre goder. Jeg ved allerede nu at den har en billigere vægtafgift, et mindre forbrug af brændstof og et minimum af kørte kilometer i forhold til min Kia-ven. Jeg ved også at dens sidespejle er fastgjort og at det ene ikke hænger og dingler kun fastgjort med en strips. Jeg er også ret sikker på at min nye ven ikke har et defekt blinklysrelæ og at dens ene forhjulsleje ikke knirker og skriger på udskiftning. For ikke at tale om brændstofspumpen... Og mon ikke min nye ven's aircon kan lave andet end varm luft fordi dens rørsystem er tæt og kan holde på væsken..? Jeg tror det!

  

Jeg glæder mig til at lære min nye ven at kende, men for pokker hvor er jeg ked af at skulle tage afsked med min gamle Kia-ven... Den har sgu gjort det godt. 

Et hæklet brillehoved

Da Gitte smed opskriften på ham her på bloggen i går var jeg solgt...

Jeg er gift med en skøn mand. Han bruger ind i mellem briller - og så er han lige så skaldet som brillehovedet her...

Desværre var mandens briller for brede til Gittes opskrift, men det var yngstemandens ikke! Og han synes oven i købet at det var super sejt :o)

Så nu kan vi (måske) finde yngstemandens briller for fremtiden - og i morgen må jeg forbi garnforretningen efter et nyt nøgle beige farve garn og ha tilføjet opskriften nogle ekstra fastmasker, for manden slipper altså ikke ;o)

Opskriften finder du HER.

Tak Gitte for dine forrygende indput og kreative hæklenål <3

Rip, Rap og Rup på afveje

Hver morgen møder dette syn os. Tre glade rapper der snadrer løs i fiskebassinet. Ingen tvivl om at de hygger sig. Absolut ikke. Meeen... Vores stakkels åkande er snart splittet ad og vores fisk har ikke gevalia på kanden til uventede gæster.

Rip, Rap og Rup kom hertil som små bitte ællinger efter vi reddede dem fra en gyllebeholder. Den historie kan du læse HER. Da de blev store nok lavede vi andegård, med fint hus og vandbassin som du kan se HER.
Men de er vildænder og man kan godt mærke at de søger deres frihed, så vi har besluttet at lade deres svingfjer vokse, så de kan flyve ud i verden hvis de har lyst til det. Foreløbig har de fundet ud af at flyve. Ikke så langt og ikke så sikkert. Men nok til at tage strækningen fra andebassinet, ind over staudehaven og indkørslen til fiskebassinet. Den anden morgen gik det knap så langt for den ene. Den nåede kun ind over sit eget hegn, over 1 meter græs og ind over kaninernes hegn, hvor den så havde taget en landing i kaningården. Ikke den store succes hvis man spørger kaninerne :o)

 Til foråret skal vi ha fundet nogle ællinger fra en dansk landand. Store hvide klumpe-dumper med en lille krølle ved halen. De er så kære. Så må tiden vise om de skal være samboer med Rip, Rap og Rup eller om de tre udbryderprinsesser forlader os inden. Først skal vi bare ha fundet et trådnet til fiskebassinet, så det bliver andesikret. Resten af haven kan de bruge som de vil...

*suk*

De kære dyr.

Jeg burde stemme på de radikale...

Jeg skulle IKKE male i weekenden! Nej, planen var jeg skulle få bugt på alle de hæklede firkanter...

Meeeen så stødte jeg på vores gamle barstole... De skulle ha malet ben og syet nyt betræk.

Nu mangler de ikke at få malet ben længere! 

Og de hæklede firkanter... Ja, dem er der heldigvis ingen sidste holdbarhedsdato på.

Man har vel et standpunkt til man tager et nyt... Eller noget!

Så fik hønsehuset det sidste penselstrøg

Nu varer det ikke længe før frøknerne og baronen kan flytte ind i deres nye hjem...

Det var lykken da min kære mand fik skruet det sidste bræt på, og jeg kunne gå i gang med penslerne. Ud over et par ekstra tagplader og lidt plader er det bygget af overskudstræ fra forskellige andre projekter.

Så mangler bare dør og vinduer. Vinduerne stammer fra mit barndomshjem og skal have en sandblæsning og lidt maling inden de ryger afsted til glarmesteren.

Jeg har 6-7 stykker mere, og ikke flere projekter der kræver vinduer, så er du interesseret i at overtage dem til en billig penge så sig til.

Her foran skal der laves en terrasse. Der skal plantes lidt stauder, bærbuske og andet godt. Det bliver en rigtig hyggekrog midt i aftensolen.

Hønsene har fulgt hønsehusbyggeriet med stor interesse, 2 af dem så tæt at de render rundt med sokkelasfalt på fjerdragten - måske de bare drømmer om at skifte race fra gul til sort orpinton..?

Om jeg skal male i weekenden...? Nope!

De sødeste små pjuskede uldtotter

Kaninerne har fået unger. 4 små charmerende pelsklumper af racen dværgvæddere, som aldrig burde blive størrere. 

Far og søn...

Og deres mor..

Hele familien samlet...

Siger det bare: Vi bor midt på Sjælland og de er klar til at flytte hjemmefra d. 1 september ;o)

Et nyt liv og et nymalet hus

Jeg har været stille længe, men har haft brug for pausen. Jeg øver mig i at slå bremsen i. Sætte farten ned og ikke skulle nå det hele på den halve tid...

Mit liv er vendt 180 grader siden sidste indlæg. Fra at være selvstændig og på fra kl. 6.00 om morgenen til langt ud på aftenen, er mine dage nu mine... Jeg er arbejdsløs, firmaet er lukket og eneste forpligtigelser er at få drengene op og i skole om morgenen. De sidste mange år har jeg kun holdt 2-3 ugers ferie om året, og nu har jeg pludselig tid til at det, jeg aldrig har nået. Det er en underlig følelse, men absolut godt for sjælen at prøve at trække vejret helt ned i maven.

Og hvad skal jeg så nu...? Det ved jeg ikke endnu. Men jeg kommer nok ikke til at kede mig foreløbig ;o)
Jeg lagde ud med at få malet huset... Det skulle det ha været for 2 år siden. (En af de ting jeg aldrig har nået.)

Kassen til elmåleren fik også en gang maling. Og alle de kære ledninger til parabolen... At få styr på dem må være et punkt på to-do listen :o)

Ved indgangsdøren hænger denne klokke. Før var den messingfarvet med en slidt snor at trække i. Nu har den fået en gang sort spraymaling og snoren er skiftet ud med et sølv-hjertevedhæng.

Holderen til vandslangen var grøn og afskallet - en stålbørste og mere sort spraymaling fik den pæn igen.

Og en gammel lanterne der ellers var dødsdømt, fik nyt liv med hvid maling...

Lige nu er jeg i gang med at male det nybyggede hønsehus - mere bindingsværk, men fint bliver det...

Glæder mig til at komme rundt hos jer andre de næste par dage. Er sikker på jeg finder flere farver der, end i den sort/hvide farvepalet jeg begiver mig rundt i lige nu ;o)