Sider

torsdag den 30. januar 2014

Fra skrot til slot - De færdige rum: Værelse 1

Værelset her kan kaldes mange ting, men en mellemgang er vist meget passende. I værtfald er der masser af skabsplads og rig mulighed for at benytte det til både hobbyrum, kontor eller som påklædningsværelse.


Da projekt "Fra skrot til slot" startede havde rummet ikke været i brug i mange år, lige som det heller ikke har været opvarmet. For 5 år siden fik hele huset nye døre og vinduer - en af grundene til den nødvendige udskiftning ses tydeligt her:


Tiden her oppe er lige som bare gået i stå en gang for et par årtier siden...


I værelset her lagde jeg ud med at fjerne al løstsiddende tapet. Revner og ujævnheder blev spartlet ud og alle vægge blev tapetseret. Skabslågerne blev skruet af og sat i skammekrogen til senere.



Og så blev der malet...


Da værelset var færdigmalet kom lågerne frem i lyset igen. Befriet for gamle klistermærker og slebet efter alle kunstens regler. 4 gange grunder og 3 lag maling skulle der til før de overgav sig og blev hvide...


Og det færdige resultat:
Endevæggen her var beklædt med nogle træplader med kraftige riller i. Den fik en fuldspartling og blev beklædt med tapet, for at rummet kunne få den helhed jeg ønskede.
Og bemærk knopperne på skabene - Genbrug efter lejers ønske og højeste mode inden for retroboligen i dag. Sjovt som ting gerne kommer på mode igen efter 30 års pause. De hvide knopper jeg ellers havde købt her op til er blevet brugt i køkkenet, som kommer i et senere indlæg.


Kig til trappeopgangen og soveværelset:


Gulvet herinde gav mig flere grå hår end jeg havde i forvejen. Væggen ud til trappen er skrå og som det ses herunder er der små kringelkroge grundet en gammel skorsten, hvor gulvbrædderne skulle passes til. Men med tålmodighed (hmpf..), lidt forbandelser og tilpasning lykkedes det alligevel.


Gulvet er fra Jem og fix til 29,- kr. pr. m2. Under gulvpladerne har jeg lagt filt beregnet til trægulv. Selv for en nybegynder i gulvlægning som mig, er det nemt at gå til. Det er nemt at holde fremover i forhold til fx gulvtæpper og lign. og Zarco (min store schæfer på over 40 kg) har prøvet en glidetur på det i sin kamp med en træklods der skulle dø, uden at efterlade nogen som helst mærker - Testet og fundet godkendt ;o)


I morgen kommer et indlæg fra den anden side af døren herover...

16 kommentarer:

  1. Igen superflot arbejde :-)

    SvarSlet
  2. Så er det lige jeg spørger.... Har du også selv lagt gulve??? Hatten af igen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep - En hurtig vejledning fra manden min, og så gik det ellers der ud ad :o)

      Lidt som at samle puslespil, bare hvor man selv skal save brikkerne til ;o)

      Slet
  3. Det ser da superlækkert ud! Og som en bonus er det fedt du nævner hvor gulvet er købt og at det er godkendt og nemt at gå til, jeg overvejede det samme, men var ved at finde på noget andet, fordi prisen var så lav, at det virkede for 'billigt' :) Så tak for det!

    www.lindaeg.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt du kan bruge det Linda :o)

      Jeg var selv skeptisk i starten, og prøvede først gulvet i kontoret som ikke er så stort. Da det er en lejebolig og budgettet ikke er så frygtelig stort, var det jo genialt til den pris. Heldigvis bestod det testen, så jeg ikke behøvede at finde alternativer..

      Kan kun sige "Go for it" :o)

      Slet
  4. Hej Lise
    Hvor ser det super lækkert ud, og hvor er du dygtig. Du må have brugt mange arbejdstimer for at opnå det fine resultat.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også brugt mange timer efterhånden, men jeg synes det har været det hele værd. Havde jeg haft fuldtidsjob ved siden af, havde det ikke kunne lade sig gøre...

      Slet
  5. Hvor er det flot og mega sejt det du får lavet. Jeg gad godt leje det hus 😘

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at høre Dorthe.

      Det er lidt nemmere at se muligheder i det nu, frem for et par måneder siden. Fortryder de nye lejere, slår jeg boligannoncen op her inde ;o)

      Slet
  6. WAUW! - du er jo en fantastisk handy-woman! Thumbs up, Lise ...
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  7. Utrolig hvad du kan udrette. Super flot. Glæder mig til at se resten.

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)