Vi har fået kyllinger

I hønsehuset lyder der små pip dagen lang nu. Stor lykke, for jeg havde næsten opgivet igen i år...

Siden påske har jeg søgt nettet tyndt for daggamle kyllinger fra store gule orpington. Havde fået lavet flere aftaler sidste år, men ingen havde haft held med befrugtningen af æg i år. Tirsdag aften var de der pludselig og jeg følte en boblende glæde langt ned i maven. Greb telefonen og fik fat i en ældre herre. Jo jo da, han havde dem endnu, da de først blev udklækket onsdag.
Drengene og jeg ankom med sommerfugle i maven og papkassen under armen onsdag eftermiddag på aftalt adresse. Skuffen i rugemaskinen blev åbnet og en blanding af både tørre og våde kyllinger kom til syne sammen med kyllinger der stadig kæmpede med at få hul på æggeskallen, samt dem der havde kæmpet sig halvt ud af skallerne. Det måtte siges at være daggamle kyllinger :o)

Her hjemme i hønsehuset havde jeg bygget et primitivt bur af 4 brædder og 10 meter kyllingenet. Vores skrukhøne lå som intet var hændt i halmbunken og lod som om hun rugede - på ingenting... Intet anende om hvor travlt hun ville få det øjeblikket efter..

Hun fandt sig i at blive flyttet og heldigvis fandt hun sig også i at jeg puttede 10 små, pippende dunklumper ind under hende. Hun er så nem - og hun er så stolt en hønemor.

Vores anden gamle høne har gået og småskrukket lidt mens hun har gået i haven. De små kyllinger var meget interessante og i morges kunne hun ikke stå for dem længere. Hun lagde sig pænt uden for den lille kyllingegård og bare kiggede. Ville ikke ud i haven, ikke spise, ingenting andet end at studere de små duntotter. I eftermiddags tog jeg chancen og satte hende ind, med det resultat at de små kyllinger nu har to mødre.

Nu får de små pus lov at være i kyllingegården, indtil de er store nok til ikke at være krageføde længere. Kragerne har desværre bygget rede i træet over hønsehuset, og de ser gerne at kunne servere små kyllinger for deres unger. Men de kan tro om, kan de! Med to hønemødre, mig som madmor og kyllingegårds-byggemester må de finde aftensmaden et andet sted. Et er at de stjæler vores æg, men de får ikke lov at rende med kyllingerne også... BASTA!

Et fuglehuse-kup

Jeg er helt skør med disse fuglehuse. Med deres skæve vinkler og små detaljer har de længe stået højt på min ønskeseddel.

Lige inden påske fandt jeg to af dem på den blå avis og bød en samlet pris for dem. Ok sagde sælger. Fedt tænkte jeg og satte kurs mod sælgers bopæl.

Det viste sig at sælger havde lukket sin forretning, og nu skulle af med de sidste ting - der i blandt endnu to fuglehuse i serien...

Kald mig bare en bolighaj... 4 huse for 300,- kr.
Tvivler dog på at jeg nogensinde får huslejen hjem igen :o)

Genbrugsjern i haven

For over et år siden klunsede jeg et jernstativ (og flere andre ting som du kan se HER) Siden har det stået og ventet på jeg fik en idé...

Nu er stativet sat i jorden med det der oprindeligt var fødderne opad. Øverst har jeg sat et gammelt ildfad som var lidt tærret i bunden og pyntet med jernsommerfugle jeg købte på messen i Ledreborg sidste år. 

Fadet skal plantes til med hvide sommerblomster af en art, og jorden skal plantes til med bunddække eller hosta.

Med mindre man skal i skraldespanden eller hænge vasketøj op, ser man kun vinkelen herunder. Glæder mig til hele væggen bliver dækket af clematis (gro nu for pokker!..)

Her under hele smøgen fra indkørslen, incl. rester fra vinterens dekoration med brændestabel og skøjter som ikke er kommet væk endnu :o)

Og fra den anden vinkel, hvor I også kan se vores italienske indvandrer. Hun ligner en dværghøne ved siden af vores store, gule orpington.

Vores nabo har vildtopdræt, og sidste år satte han fasankyllinger ud sammen med to hvide italienere, som skulle holde samling på flokken. Hvor den ene blev af ved jeg ikke, men hende her flyttede ind hos os midt på sommeren. Hver dag lægger hun et fint hvidt æg i en aflagt hundekurv vi har stående i skuret, og om natten sover hun oppe under taget i hønsehuset, mens de andre går til ro i halmen på gulvet.

Hun er lidt kær. "Snakker" meget, men er også temmelig upraktisk i haven! De gule orpington er så tunge i rø... at de dårligt kan forsere en kant på 15 cm i højden, hvilket gør at jeg har kunne have flere af mine blomsterbede i fred. Hende her kommer alle - ALLE steder, hvilket er en udfordring af hensyn til blomsterfrø og lign. Hun er lidt som en teenager! Adlyder så længe jeg er i nærheden, men så snart jeg vender ryggen til gør hun som det passer hende..

De kære dyr...

Gummistøvler og rundstokke - Det' dælme smart

Mine gummistøvler bor i vores skur. De ender gerne med at være så pladrede og beskidte efter brug, at jeg ikke vil have dem indenfor. Men i skuret vælter de tit i vinden. Bladene og hønsenes fjer blæser op i skaftet, sammen med støv og andre ting jeg ikke gider at fylde mine strømper og bukseben med næste gang de skal i brug. Det er slut nu!

Jeg skar to stykker rundstok i skaftets længde + 15 cm. Skar den ene ende skrå og skruede dem fast i en bjælke på væggen.

Som min mand sagde da han så det: "Det' dælme smart" :o)

Mange meter brosten - og foreløbig 2 meter knoldebro

Jeg er snart kun en ugentlig gæst herinde.. Æv hvor er det gået ned af bakke med blogindlæggene. Idéerne mangler ikke. Hovedet er sprængfyldt med projekter, og flere af dem er også ført ud i livet. Omvendt har lysten til at sidde ved tastaturet været en stor mangelvare. Billeder har jeg heller ikke fået taget.. 

Undskyldninger er der nok af! I dag kom kameraet med i haven og fik foreviget lidt af det jeg har fået lavet den seneste tid...

I påsken satte jeg brosten. Maaaange meter brosten. De udgør kanterne til det der i løbet af sommeren skal blive til stier belagt med knoldebro. Jeg er så småt startet op med puslespillet. Stenene skal vendes og drejes for at få dem til at passe sammen og give en nogenlunde flad, ensartet trædeflade. Har overvejet flere gange hvad fa'en jeg tænkte på da jeg kom frem til den idé, for sikke et arbejde! Men flot bliver det sikkert - engang :o)

Stien starter hernede ved huset og halvtaget. Den midterste gang fører ind til staudehaven og til venstre går den forbi kaningården og videre op mod hønsehuset.

Her efter kaningården deler stien sig igen. Til højre den anden indgang til staudehaven. Lige frem er det opgang til hønsehuset og til venstre det der var ændernes andegård, og som med tiden nok bliver en urtehave.

Billede taget fra terrassen ved hønsehuset.

Rundt om drengenes trampolin har jeg også lavet kant. Under trampolinen skal der fyldes op med flis. Har haft en lang snak med hønsene om at flisen så skal blive liggende der inde og ikke skrabes ud i bedene og på stierne.. Om de så har forstået budskabet..?.. 

Her de foreløbig 2 meter knoldebro... I indkørslen ligger både en stor bunke sten og en endnu større bunke grus og venter. Jow jow...

Kaninerne synes bare det er hyggeligt jeg kravler rundt lige uden for hegnet. Hønsene står konstant i nærheden hvis nu der skulle dukke noget spændende frem af jorden og hunden - ja han er altid hvor jeg er, så selskabet mangler bestemt ikke.

Her et billede taget fra hønsehuset før påske. Stierne var ikke så svære at placere, da vores daglige gang havde slidt græsset væk. Det skal nok blive godt - engang :o)