søndag den 4. maj 2014

Loppemarked


Endelig fik vi taget os sammen til at få samlet stumperne, tømt pavillonen og komme afsted på loppemarked i går. Vores store mc-trailer var fyldt til randen da vi tog hjemmefra tidligt i går morges. Så tidligt at yngstemanden satte sig midt på gulvet og græd... "Jamen jeg er slet ikke færdig med at sove endnu" Heldigvis blev smilet stort i løbet af formiddagen, efterhånden som legetøjet forsvandt fra boden. De var seje og styrede deres bod med hård hånd, hvilket resulterede i 2950,- kr i sparegrisen.. Behøver jeg at sige de er klar til at tage afsted igen?

Pavillonen har været opholdssted for alle mine lopper...



Det meste blev solgt i går, og den lille sjat der er tilbage har fundet en ny plads, for nu skal pavillonen bruges til de kølige sommeraftener med hygge og stearinlys.
En støvsuger, klud og en spand ajaxvand i formiddag og en tur forbi planteskolen i eftermiddag må gøre underværker (Jeg fik solgt for 3960,- kr. i går, så lidt må man gerne snolde væk på grønne planter)
Billedet her under er fra sidste år. Dagens mål er at få det til at ligne bare lidt igen...



Sådan en loppe-succes har givet energi til projekt oprydning af loftrummet. Der er loppemarked igen d. 7 juni på dyreskuepladsen i Ringsted...

20 kommentarer:

  1. Sådan det var da en indbringende dag. Vi overvejer her i huset at deltage i et bagagerums salg, din beretning gav da lidt blod på tanden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Go for it Hanne :o)

      Vi skal helt sikkert afsted igen.

      Slet
  2. I havde da også meget med...

    Lyder til at det var en stor succesoplevelse

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig hyggeligt - og ja en rigtig succesoplevelse :o)

      Slet
  3. God ide med lopper - og havde jeg været i nærheden, ville jeg klart have været interesseret i kurvemøblerne. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. De kurvemøbler var også i høj kurs. Sjældent man ser dem, og er helt fantastiske i et børneværelse.

      Slet
  4. Hold da op, I havde samlet meget sammen, med fedt at få så meget ud af de aflagte ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var en stor samling. Købte en hel trailer fyldt med loppeguf for over et år siden, som jeg aldrig nåede videre med. Meget af det var med i lørdags - næste projekt er at få ryddet op i alt det vi selv har samlet sammen :o)

      Slet
  5. det var da en dejlig sum penge at få i sparegrisen :)
    Rigtig god søndag <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er der ekstra lommepenge til sommerferien ;o)

      Slet
  6. Herligt at i fik solgt så meget - men det ser også ud til at i havde nogle fine loppesager med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja - mange ting som jeg ikke var helt sikker på skulle ha været solgt ;o)

      Ved det - jeg er en samler ;o)

      Slet
  7. Det var et flot salg og godt at drengene fik så meget for deres legetøj..:-)

    Søndagsknus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De var bare så seje. Deres første loppemarked, så helt fantastisk at det blev så stor en oplevelse for dem :o)

      Slet
  8. Måske man også skulle gøre alvor af og gøre det samme, meget inspirerrende indlæg.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Mona - man har det rigtig godt bag efter ;o)

      Slet
  9. wwooowwww en indbringende dag.... Jeg er også ved at samle sammen til et bagagerums marked og 14 dage....!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ønsker dig rigtig god forneøjelse. Så fedt at få ryddet op, og få lidt ekstra lommepenge.

      Slet
  10. Fedt at få ryddet ud og så endda på en indbringende måde :o)

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...