Vi har overtaget to små dværghøns. To små prinsesser, hvis "forældre" skal flytte fra deres hus og derfor ikke kan have dem mere.
De er så kære, og har allerede været rundt og sondere deres 1600 m2 store nye hønsegård (læs: hele vores have) Den brune er lidt tilbageholden, mens den sorte er en rigtig lille kælepot.
Vi skal lige vænne os til størrelsen. Vores gule orpington er mere end dobbelt så store som de kære små, men når man er høne betyder det åbenbart ikke så meget, for de fandt hurtigt sammen med flokken.
De har fået deres egen sovepind i hønsehuset. De gule orpington er for gumpetunge i bagdelen til at bruge sådan en, så de ligger i samlet flok i halmen - nå ja, indtil jeg kommer og tænder lyset for at tage billeder her til bloggen... Skal vi op nu? Have mad? Hvad sker der her..
Kyllingerne som jeg skrev om HER, er snart lige så store som de gamle høns. Vi er så "heldige" at få EN hønekylling ud af hele det kuld. En... Ikke hvad vi håbede på. Det kommer ikke til at give mange ekstra æg i æggebakken. Til gengæld får vi lidt mad i fryseren..
Ham her over bliver dog boende. Han er helt speciel. Kommer rendende som en anden lille hund, og har ingen betænkeligheder ved at gå hele vejen gennem huset for at se hvor vi er henne. Hopper op på armlænet på havestolen for at tigge mad og så siger han lige som en pingvin :o)
Når han bliver kønsmoden og ikke kan enes med sin far længere, får han den gamle andegård som hønsegård i selskab med sin søster.
