Sider

tirsdag den 27. januar 2015

DIY - Hæklede karklude med stjerne og harer


Mit lille eksperiment med en stjerne på karkluden...
Det er første gang jeg prøver at hækle motiver, men på trods af nogle småfejl synes jeg den blev ok.


Den er hæklet i bomuldsgarn 8/8 på nål 3½.
Færdigmål: 24 x 24 cm.

HER fandt jeg en video hvordan der hækles motiver. I stedet for at bruge flere garnnøgler, har jeg snydt og hæklet omkring den farve der ikke bruges. Den grå kan godt ses lidt i den hvide stjerne.. men hva´ pokker. Det er en karklud ;o)

Start med 44 lm + 1 lm (vendemaske)
Hækl 15 rækker grå med 44 fm i hver. Vend med 1 lm efter hver række.
16 rk.: 14 grå fm, 3 hvide fm, 9 grå fm, 3 hvide fm, grå fm rækken ud...
Fortsæt med mønsteret her under. Husk hele tiden hvilken side af mønsteret du hækler fra, så motivet bliver rigtigt. Jeg havde en lille seddel med en pil på, som jeg vendte efter hver række.
Slut af med 15 rækker grå og luk af.


I aftes skulle jeg da lige prøve endnu en :o)
Det skulle ligne harer - påskeharer måske. Nå ja, øvelse gør mester... eller noget.


Hæklet på samme måde som stjernen...


13 kommentarer:

  1. Hvor er de fine..... faktisk synes jeg det er synd at bruge dem til karklude.......

    SvarSlet
    Svar
    1. De kunne også hækles lidt større og bruges som dækkeservietter måske... Nu bliver de karklude. Garnet kan tåle 60 grader, og de er hurtige at lave ;o)

      Slet
  2. Hvor er de altså fine, skulle man vove sig ud í det? Det er da et projekt der er til at overskue, især når man ikke skal sidde med flere ruller.

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøv, prøv. prøv :o)

      Jeg synes det er rigtig hyggeligt at sidde med - og så får man samtidig støvet mappen med broderimønstre af ;o)

      Slet
  3. Så fed en karklud! Men jeg er i dag begyndt at hækle de håndklæder du lagde ud, så en karklud må vente lidt - måske resterne bliver brugt så :)

    SvarSlet
  4. Hvor er de fine :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  5. De er så fine <3 Det er super hyggeligt at hækle med 2 farver - det bliver jeg aldrig træt af :-)

    SvarSlet
  6. Virkelig enkle og smukke. Tak for ideen :-)

    SvarSlet
  7. Flotte karklude. Har givet mig i kast med den med stjernen - men hvad menes der med "hækle omkring den farve der ikke bruges"? At den gamle snor føres med ind under maskerne i motivet når der hækles motiv eller? Jeg synes nemlig den tråd bliver meget synlig (bruger lyselilla som grundfarve og mørk lilla som motivfarve)
    Tak på forhånd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hæklede omkring den grå tråd når jeg hæklede stjernen. Ellers skulle jeg have gang i to grå tråde - en på hver side af motivet. Synes ikke den grå er så tydelig igen i det hvide, men skulle jeg lave f.eks. et tæppe eller lign med motiv havde jeg nok valgt at have gang i flere garnnøgler, som i den video jeg henviser til :)
      Håber det gav mening...

      Slet
    2. Mange tak for svar :) Mine tråde var for tydelige så jeg endte med at klippe enden hver gang jeg skiftede tråd... Noget at et arbejde at sy ind men resultatet blev pænest på den måde med de farver jeg havde valgt :)

      Slet
    3. Ja det må ha været noget af et hæfteprojekt du har været igennem - men håber resultatet er blevet som du ønskede :o)

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)