Sider

fredag den 30. januar 2015

DIY - Hæklet karklud med hjerte og en dejlig hilsen fra en skøn kvinde


Jeg fortsætter karklude-hækleriet, og nu er resterne af bomuldsgarn i de farver jeg gider at se på mit køkkenbord ved at være brugt op, så denne har fået striber.


Karkluden er hæklet i bomuld 8/4 på nål 3. Startet med 50 lm og hæklet i fastmasker. Vejledning til at hækle motiver kan du finde HER.
Hjertet er et korsstingsmotiv jeg fandt i broderisamlingen.


Og den skønne kvinde...?
Hun hedder Gitte og kendt for sin fantastiske blog En kreativ verden - Bloggen er virkelig en verden fyldt med kreativiteter, og et af de steder jeg har fundet mest inspiration til mine egne projekter.

Gitte havde fået en billet i overskud til håndarbejdsmessen i Rødovrehallen denne weekend. Og af alle mennesker tænkte hun lige på mig... Jeg blev helt rørt. Glæder mig vildt til i morgen hvor jeg skal afsted. Glæder mig til at gå på udkig efter nyt garn. Glæder mig til at få masser af ny kreativ input. Men mest af alt glæder jeg mig til, at kunne give Gitte et stort knus og takke personligt for hendes gavmildhed.


4 kommentarer:

  1. Sikke en fin karklud, du har hæklet! Det ser godt ud!

    Rigtig god fornøjelse med AOH-messen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)
      Det var en rigtig hyggelig tur på AOH messen. Masser af nye indtryk, et hyggeligt møde med Gitte, og kun lidt garn med hjem ;o)

      Slet
  2. Fin karklud, næsten for fin til at blive brugt :-) Tusinde tak for dine skønne ord, søde Lise <3

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)