mandag den 20. juni 2016

Hjææælp... Arveguldet skal sælges


Det er aldrig sjovt at skulle tømme en forældres lejlighed, når han/hun går bort. Tit opstår der stridigheder mellem arvinger, uvenskab over et maleri, skuffelse over en anden fik det man selv ønskede osv.

Min bror og jeg har lige stået i situationen. Da min mor døde skulle hendes lejlighed tømmes. Hun boede i en lille, hyggelig etværelses lejlighed i Århus centrum, hvor hun havde levet sit liv de sidste 5 år. Hun havde ikke taget mange ejendele med fra vores barndomshjem. Havde ingen bil, ingen have, ingen større møbler eller andet der skulle med til Sjælland, så vi mødte begge op en tidlig lørdag morgen i hver vores sprinter kassevogn, og mig med en stor lukket trailer spændt efter.

Vi nåede heldigvis aldrig at blive uenige min bror og jeg.. Det blev en god dag. En dag fyldt med følelser, tårer, smil og grin. Gode minder dukkede op, små overraskelser, ting der fortalte deres egen historie. De ting der stod vores hjerter nær delte vi i enighed. Få ting røg til storskrald. Enkelte ting kom andre steder hvor de hørte hjemme..

Men hvordan det overhoved har kunne lade sig gøre, havde min kære mor formået at fylde stort set hver en ledig krog, hylde og hjørne med alt inden for håndarbejde.. Min lillebror så temmelig træt ud til sidst, og var bestemt ikke gearet til at skulle have så meget som bare et enkelt garnnøgle, standsejern eller hobbybog med hjem... Soveværelset fyldte næsten halvdelen af den store trailer jeg havde med. Der var garn og hobbymaterialer alle vegne.. Under sengen, inden i klædeskabet, oven på klædeskabet, bag døren, under bordet. Et stort karlekammerskab der næsten bukkede under for vægten og flere små skuffereoler med sirligt sorterede dimser. I stuen fandt vi garn i et skab, under et bord, ved sofaen og i andre små kurve og kasser.. I køkkenet stod endnu en skuffereol, der hvis ikke den havde stået og lænet sig op af et skab, var bukket under for vægten. På da værende tidspunkt var min bror og jeg nået til aftensmaden, og mens vi sad med hver vores pizza blev min bror nysgerrig for hvad der gemte sig i de kurve og kasser der stod under køkkenbordet... Ja gæt selv! - Og sørme da vi nåede kælderrummet dukkede endnu 4 store sække og tasker med garn frem.
Da klokken nåede over midnat og vi forlod den tomme, rengjorte lejlighed havde jeg hobbymaterialer og garn nok til at åbne en hel hobbyforretning hvis det var det jeg drømte om...


Det er ikke min drøm med sådan en butik, men det har været luksus at kunne vælge og vrage, at fylde mine egne kurve og kasser, skuffer og skabe i hobbyrummet med nye spændende hobbymaterialer.
At stå på hovedet i så stor en mængde af kreative materialer og få sorteret efter bedste evne har taget tid. Stuen måtte lægge gulv til garnet, og det jeg ikke selv ønsker at beholde er pakket og klar til at blive solgt. 9 store flyttekasser, 8 store tasker og 2 store kurve kun med garn. Strikkepinde, hæklenåle og masser af tilbehør, strikkekits, kasser med strikkebøger og -blade og masser af løse opskrifter.


Ovenover hobbyrummet da jeg næsten var færdig og kunne finde gulvet igen. Også herfra har jeg flere flyttekasser med hobbymaterialer, hobbybøger, karton, stof, broderier, bånd osv osv der skal sælges. 

Så mit spørgsmål er nu: 
Er der nogen der kan anbefale et godt marked, hvor man kan redde sig en standplads her på Sjælland, så vi kan få plads i vores lille hjem igen? 
Gerne d. 9-10 juli eller 23-24 juli...

18 kommentarer:

  1. Hun har godt nok samlet ....Til Bunke ;-)

    SvarSlet
  2. Kondolerer...

    Når det så er sagt kan jeg alligevel ik andet end trække lidt på smilebåndet.. Er du svedt manner med garn�������� Her gik jeg og troede jeg havde meget ( for meget ) ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber det har givet dig god samvittighed ;o)
      Det er også helt vildt..

      Slet
  3. Hvor på sjælland? hvis du finder et marked må du gerne skrive det. de ser meget spændende ud de ting!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har fundet et par stykker - og lover at skrive når det er faldet på plads :o)

      Slet
  4. Hvor er det skønt - med en mor som har haft en passion. Du skal nok komme af med bunkerne, håber du finder et markedet snarest...

    SvarSlet
    Svar
    1. Og lige så skønt når man selv har samme passion - nu det skulle være :o)

      Slet
  5. Prøv at søge på markedskalender der kan du måske finde et sted. Måske i nærheden af Hillerød, så vil jeg da meget gerne høre fra dig. Ser ud til at være mange spændende ting. God aften til dig. Hilsen Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for input Karin.. Jeg har søgt på markedskalenderen, og har fundet et par steder hvor jeg også har fri.. Men det bliver på MidtSjælland et sted :o)

      Slet
  6. Kondolerer. Hvad med Lyngby??? Rygtet om det marked er naaet helt ned til Frankrig. Held og lykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være et fantastisk marked, når rygterne løber så langt :o)
      Prøver at få lavet aftale med et af dem her i nærheden, så jeg ikke skal køre så langt med traileren, men tusind tak for dit input <3

      Slet
  7. Kondolerer. Siger som Karin. Prøv at søge på markedskalenderen. Evt bagagerumsmarked, hvor alle kan komme og sælge deres private ting og stadegebyr er rimelig. Har selv deltaget i nogle stykker og besøgstallene er store. Især i ferietiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Drengene og jeg har også været afsted før og det er nemlig super hyggeligt :o) Desværre er det næste marked der først i september, og jeg vil så gerne af med det inden, så vi kan komme rundt i huset igen :o)

      Slet
  8. Sikke mange skatte hun har gemt. Vig har nogle hyggelige loppemarkeder hver lørdag sommeren over. Og er så vidt jeg ved ret billigt at have en stand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en ren skattekiste - den mening havde min lillebror dog ikke ;o)
      Har været på besøg i Vig - et fantastisk sted, men håber at kunne finde et i nærheden, så jeg ikke skal køre lige så langt :o)

      Slet
  9. Hej er det Ikke muligt at Købe noget Her ? :-) har ingen mulighed for at Komme der hen :-(

    SvarSlet
  10. Toftegårdsplads hver lørdag og søndag der er det billigt at stå :-)

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...