fredag den 5. august 2016

Knuthenborg Safaripark


I morges blev bilen fyldt med 3 teenagere på bagsædet, manden bag rattet og mig på passagersædet og vi kørte syd på - så langt syd på vi kommer denne sommerferie.


Et rart pusterum fra dagens gøremål, helt tæt på de smukke dyr sammen med dem der står mit hjerte nærmest.


Men da spørgsmålet fra yngstemanden kom her til aften: "Mor, hvilket dyr synes du var det kæreste..?" Zebraerne og girafferne er dejlige, men jeg må ærlig indrømme at æslet herunder slet ikke er til at stå for. Havde vi haft pladsen herhjemme, havde jeg haft et par stykker gående. Jeg havde nok også haft en minigris og.. og.. :o)




De har bare et eller andet med deres store øjne og lange ører...


Og de var også mere end villige til at tage plads i bilen på vej videre :o)


Aberne kan man altid få et grin over. Tror også de var ved at fortælle sjove vittigheder til hinanden..


..for de trillede rundt i græsset af grin bagefter..





Deres nysgerrighed fejler heller ikke noget - dog var klapvognens ejermand knap så begejstret over deres besøg, så han måtte reddes op på mors arm.




Nærkontakt med en træt kamel.


Ulveskoven var ny - i værtfald siden jeg var her sidst. Bestanden består af 7 hanner, 1 hun samt 7 unger.  Vi troede det var en fejl på skiltet, men den er god nok. Var der flere hunner ville hannerne slås.





Og selv om man er teenager, voksen og følsom og har klappet alverdens dyr i løbet af dagen, er et besøg hos gederne stadig et must :o)


En rigtig hyggelig dag med den lille familie. Manden, mine efterhånden store unger og nu også en svigerdatter..
Ferie er alligevel slet ikke så tosset ;o)

1 kommentar:

  1. Lyder som en fantastisk dejlig ferie dag Lise:)
    Hvor er det sjovt for min mand sagde netop i går at han troede vi skulle en tur der ned. Så kommer du lige og genopfrisker minderne fra man var barn.
    Jeg har nemlig ikke været der nede i masser af år.
    Men tror med sikker hed det vil være køre turen værd og blive en succes for børnene.

    Rigtig skøn søndag
    Charlotte

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...