I fredags tog jeg afsked med min arbejdsplads gennem de sidste 11 måneder. Arbejdet og firmaet passede mig rigtig fint, men vores familieliv herhjemme kunne ikke forenes med mine skiftende vagter, der både har budt på aften/nat, weekender og de mere humane midt på dagen og meget tidligt om morgenen.
Dagen var fyldt med blandede følelser, men mest en stor portion vemod for jeg kommer virkelig til at savne mine skønne kollegaer, der har fyldt arbejdsdagene med humor på højt plan. Der har - som alle andre steder - været tidspunkter hvor der skulle tænkes hurtigt, hvor man havde lyst til at råbe ord der er forbudt for børn og ønske chefen hen hvor peberet gror, hvor ingenting fungerede og hvor dagen føltes som år.. Men selv på de dage har der alligevel altid været noget positivt at fokusere på, og ikke mindst noget at grine af.. takket være de mennesker man har haft omkring sig.
Bare se chefens "anbefaling" her, på trods af at han har haft rigelig andet at se til:
Der til skal siges at jeg senere fik en fantastisk flot anbefaling, men jeg er sikker på at han har hygget sig gevaldigt da han skrev denne :o)
Intet har været tabu på mine vagter, og jeg kunne skrive bøger om alle de emner der har været vendt og de oplevelser jeg har fået. F.eks. de søde oplevelser som da en ung kollega kom og hviskende en tidlig morgen "Lise, jeg skal være far.." eller den mandlige kollega på langt over 60 år der lige havde mødt en sød dame, og "jeg skal ud og spise med hende i aften".. Jamen det varmer da helt ned i lilletåen. Der et utal af de historier der ikke er helt stuerene og der er blevet fortalt masser af hemmeligheder, der er historier der har fået tårerne til at trille ned af kinderne af grin og dem der har rørt en helt dybt i hjertet...
Jeg har endda fået mundharmonikakoncert af en forhenværende musiker kl. 03.15 om natten, som tak for en pose frosne fisk!
Jo der er meget - rigtig meget - og rigtig mange jeg kommer til at savne, men jeg er sikker på at fremtiden opvejer det tunge skridt jeg nu har taget, og jeg glæder mig vildt til at få en døgnrytme igen, til at kunne planlægge min fritid fremadrettet, til ikke at skulle have dårlig samvittighed over for mine drenge og ikke mindst til de nye udfordringer der venter.. Mere om det senere.
Afskedsgaven blev selvfølgelig hæklet.. En abe i firmaets arbejdstøj. Mørke bukser og lyseblå skjorte med slips.
Dertil havde jeg fyldt en krukke med blandede lakridser - Kontoret's ynglings.
