torsdag den 10. maj 2012

Slagbænk, sommerblomster og føds'dag...

Har lige hentet en skøn gammel slagbænk. En af dem hvor bunden kan trækkes ud til en bred "seng". En med masser af opbevaringsplads under sædet til puder og tæpper til de kølige sommeraftner.
Den er intakt men trænger til en kærlig hånd, dog ikke mere end et stykke sandpapir og maling kan klare. Er fundet på den blå avis til 1500,- kr. 25 km herfra - føler mig lidt heldig :o)
Den skal stå i vores pavilion (se forrige indlæg) hvor vi kan trække ind når grillmaden er spist, og duggen begynder at falde. Drengene har allerede planlagt overnatning på den til sommer :o)

På vejen hjem drejede bilen helt automatisk ind på planteskolen...? Tror den trænger til service af autopiloten, for det var absolut ikke planlagt...



Det bliver ikke i dag de kommer i krukkerne for idag er det Mikkels dag. Min store knægt bliver 11 år. Som tiden flyver... Efter endt fodboldtræning skal vi på BurgerKing har han bestemt - nem aftensmad, smagen kan diskuteres :o)
For nogle år siden var det kogende varmt på hans fødselsdag... Og hvad ønsker knægten? Risengrød!!! Vi spiste høfligt risengrød alle mand, iført shorts, t shirts og temmelig overophedet kropstemperatur.

Må din dag også blive glad og fyldt med lykke...

13 kommentarer:

  1. Hi Hi Typisk Mikkel --Giv ham et knus og ønsk stort Tillykke . Dejlig slagbænk og den skal nok blive fin ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er gjort Helle :o) Mange tak.

      Slet
  2. Skøn slagbænk,den skal du nok få til at ligne en million :0) Tillykke med knægten ;o)

    SvarSlet
  3. Tillykke med din dreng :) Og sådan en slagbænk har jeg ønsket mig i de 13 år jeg har boet i svenske træhuse. God fornøjelse med slibe og male arbejdet, den skal nok blive flot ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er dejlige Gitte - Men hvorfor pokker har du så ikke købt den. Sådan en kan jo nærmest stå i alle rum ;o)

      Slet
  4. Jeg kom bare lige forbi.
    Tillykke med sønnen.
    Smuk gammel slagbænk. Dem ser vi ikke så ofte mere.
    Vi har tidligere handlet med gl. møbler.
    Tak for kigget.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen du er velkommen :o)
      Der er vist også bud efter dem. Men skønne er de.
      Det kunne være en drøm for mig, at handle med gamle møbler. Få lov at være lidt kreativ med dem - det må blive i det næste liv...

      Slet
  5. Uha... det var et af de gode køb LIse.
    Den bliver helt perfekt

    SvarSlet
    Svar
    1. Den bliver nemlig helt perfekt Hanne :o)

      Slet
  6. OG sorry....
    tillykke med din store dreng i dag.
    Håber at I har haft rigtig dejlig dag med alt hvad der skal til, når man fylder11 år

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :D
      Han nød det hele i fulde drag.

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...