onsdag den 3. april 2013

Fra sengetæppe til lækre vattæpper

Kender I det... At gå som katten om den varme grød...?..
Nu gjorde jeg det! Og for pokker da - det skulle jeg ha gjort for flere år siden!


Det er et sengetæppe størrelse 260 x 240 cm. jeg snakker om her. Tykt og vamset, og lige i mine ynglings hør-farver. Det kostede en krig og det kan tælles på en hånd, hvor mange gange det har ligget på sengen. Det fyldte ALT for meget, og var drøn besværligt at lægge sammen grundet størrelsen og tykkelsen.
Derfor endte det sine dage i bunden af et stort skab, og der har det ligget læææænge! Jeg har truet det med saksen flere gange, men alligevel tænkt "Ej det er også synd" - og lagt det tilbage igen...


I weekenden fik det med saksen. Lige tværs ned gennem hele tæppet og en halv meter af længden røg der også af. De klippede kanter fik en tur i symaskinen og nu har vi to super lækre vattæpper af bedste kvalitet i pavillonen til de kølige sommeraftener.


De afklippede stykker på hver en halv meter blev også syet, så manden nu har to tæpper der passer til sæderne i gravmaskinerne (måske han så er færdig med at være kold i rø... ;o)

24 kommentarer:

  1. Godt tænkt! Det er jo til meget større glæde når det er i brug! Hurra for kreativ problemløsning og symaskiner! God onsdag. Knus, Liv

    SvarSlet
  2. Super god idé og virkelig flot resultat.
    Jeg kender godt den der fornemmelse af at have noget særligt, men jeg bruger det alligevel ikke, for det er ikke helt rigtigt alligevel. Det er specielt mit selskabstøj, som hænger og egentlig burde have saksen for enten er det krøbet eller også kommer der nok ikke flere lejligheder for at tage det på og hvis der gør, vil jeg sikkert gerne sy noget nyt.
    Jeg er ikke komme så langt, at jeg har fået hevet det ud af skabet, men min mor, som har haft udfordring, tog for noget tid siden tyren ved hornene og fandt en masse tøj hun nok aldrig kommer i igen og leverede det til mig. "Tag det, hvis du kan bruge det eller smid det ud". Lige nu snurrer broderimaskinen hen over nogle af disse stykker stof. Jeg er ved at brodere et patchworktæppe, hvor rigtig meget af stoffet kommer fra netop disse kjoler. En super ide til genbrug, men hold da op hvor er det svært at sætte saksen i første gang.
    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er hamrende svært at sætte saksen i. Der er langt fra beslutning til handling :o)
      Omvendt er det meget nemmere med alt det der har tilhørt andre, og man ikke har et rigtig forhold til.

      Selskabskjoler og tøj i det hele taget har jeg ikke meget af. Elsker mine cowboy- og læderbukser ;o)

      Jeg vil glæde mig meget til at se dit tæppe. Det bliver da et luksustæppe med de skønne stoffer fra aflagte kjoler.

      Slet
  3. Nu kan du da virkelig få glæde af dem :-) Genbrug når det er bedst.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Genbrug når det er allerbedst - og så er det jo nærmest nyt alligevel. Det har stort set aldrig været brugt :o)

      Slet
  4. Det er helt sikkert bedre at få det i brug ;0)

    Det ser helt sikkert godt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver lidt dårlig samvittighed når tingene bare ligger til ingen verdens nytte. Slut med dårlig samvittighed herfra (over for tæppet i vært fald :o)

      Slet
  5. Dejligt endelig at få glæde af det skønne tæppe.
    Nogle gange skal man taget et langt tilløb ;-)

    Ha' en dejlig dag.
    Knus Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes dette tilløb var meget langt - men det ramte heldigvis plet i sidste ende. Godt ens tilløb ikke er lige langt hver gang - så var jeg aldrig nået videre med noget som helst :o)

      Slet
  6. Godt du gjorde det. Sikke lækre tæpper du fik ud af det, og NU bliver det da brugt...så var det jo alle pengene værd.;O) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror jeg kunne få 5 tæpper for samme penge som disse to har kostet ;o)
      Men ja, NU bliver de brugt - de bliver slidt op ;o)

      Slet
  7. Ja sommetider skal der lige lidt tilløb til, men hellere 2 små tæpper der bliver brugt end et der kun ligger og fylder i skabet.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du bare vidste hvor meget plads det har givet i skabet :o)

      5 år om at sætte saksen i et tæppe. 10 dage om at lade en ny mand flytte ind i huset... og gifte mig med ham efter et år. Tilløb har en underlig størrelse ;o)

      Slet
  8. Dejligt at du blev så glad for resultatet og det er da en super god ide <3

    SvarSlet
  9. Så kan det blive brugt :o)

    SvarSlet
  10. Det kender jeg godt, det med, at ting ligger og fylder, fordi man ikke "nænner" at gøre noget ved dem. Man er sgu bange for, at det går galt. Men du har da ramt plet. Superflotte tæpper, lige til at hygge med! Kh Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Man er hamrende nervøs - for hvad nu hvis...?

      Her gik det heldigvis over alt forventning.

      Slet
  11. Ja jeg kender det...har også et stort sengetæppe (samme str. som dit) der ikke bliver brugt af samme grund.
    Har flere gange skullet tage mig sammen til at klippe det til 2 stks.
    Nu fik jeg sparket til at gøre netop det...:-)
    TAK!

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt Lisbeth :o)

      Jeg sender de varmeste anbefalinger for at sætte saksen i et ubrugeligt tæppe ;o)

      Slet
  12. Sikke en god ide og godt at du endelig turde gøre det. Dejligt med nye tæpper i pavillionen og så er det da skønt, at din mand også kan få varmet bagdelen :-)

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Griner - ja, det er ikke så skidt med en mand der har en varm bagdel :o)

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...