tirsdag den 29. december 2015

DIY - Nye hæklede håndklæder


Et par nye håndklæder er hoppet af hæklenålen. Det ene var et eksperiment på et nyt mønster, som jeg synes lykkedes rigtig fint. Det hullede mønster gør sig rigtig godt i bomuldsgarn, og er tilpas fast til håndklæder.

DIY:
Færdig mål: 35 x 50 cm.
Du skal bruge: 2 ngl. 8/4 bomuldsgarn og nål 3.

Lav 72 lm + 2 vendemasker (ialt 74 lm)
1: 1 hstm i 3. lm fra nålen, 1 hstm i hver lm rækken ud (ialt 72 hstm) Vend med 2 lm.
2-10: Hækl 9 rækker med hstm. Vend med 2 lm.
11: fm (72) Vend med 1 lm.
12: 1 fm i de første 2 fastmasker, *5 lm, spring 2 fm over, 1 fm i hver af de næste 3 fm * Gentag fra * til * rækken ud. Afslut med 1 fm i hver af de sidste 2 fm, og vend med 1 lm.
13: 1 fm i første fm, *5 fm om lm-buen, spring 1 fm over, 1 fm i næste (den midterste af de 3 fm fra sidste rk.), spring 1 fm over * Gentag fra * til * rækken ud. 1 fm i den sidste fm. Vend.
14: 6 lm (tæller som 1 dbstg + 2 lm), spring de første 2 fm over, 1 fm i de næste 3 fm (de 3 midterste fm på lm-buen), *5 lm, spring 3 fm over, 1 fm i hver af de næste 3 fm (igen de midterste 3 fm) * Gentag fra * til * til de sidste 2 fm, 2 lm, 1 dbstgm i den sidste fm. Vend med 1 lm.
15: 1 fm i dbstg, 2 fm om 2lm-buen, spring 1 fm over, 1 fm i næste fm, *5 fm om næste lm-bue, spring 1 fm over, 1 fm i næste fm, spring 1 fm over * Gentag fra * til* til den sidste 2lm-bue. 2 fm om2lm-buen, 1 fm i den 4. af de 6 lm fra sidste række. Vend med 1 lm.
16: 1 fm i de første 2 fm, * 5lm, spring 3 fm over, 1 fm i hver af de næste 3 fm * Gentag fra * til * 1 fm i hver af de sidste 2 fm. Vend med 1 lm.
17-20: Gentag række 13 - 16 
21: Gentag rk. 13 og vend med 2 lm (Nu skulle der gerne være 5 rækker "huller")
22: 2 hstm, *3fm, 1 hstm, spring 1 fm over, 1 hstm* Gentag fra * til * rækken ud og afslut med 2 hstm i de sidste 2 fm. Efter denne række skal der igen være 72 masker på en række.
- Hækl nu 36 rækker med 1 hstm i hver m. Vend hver række med 2 lm. 
- Gentag række 11 til 22 og fortsæt med 10 rækker hstm som i starten. 
Afslut med at hækle 1 række fastmasker rundt om hele håndklædet og lav en strop til ophæng. (Se evt. hvordan HER)


Det andet er hæklet i muslingemønster, som jeg har hæklet flere håndklæder i før. Opskriften på det kan du finde HER. På dette har jeg dog ikke hæklet fastmasker i kanten.

20 kommentarer:

  1. Hvor er det fint. Det er da lige sådan nogle jeg skal i gang med. Min bonusdatter har ønsket sig hæklede håndklæder og karklude til sin ødegård i sverige, og der passer det her jo perfekt. Tusind tak for opskrift og fortsat rigtig god juleferie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god fornøjelse med hæklenålen Betina :o)
      - og glædelig bagjul.. og nytår også til dig.

      Slet
  2. Dejligt du vil dele dine opskrifter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid :o)
      Fedt andre også kan få glæde af dem.

      Slet
  3. Synes dine håndklæder er så fine! Er især vild med det hullede, jeg kunne bare godt tænke mig det var lidt bredere. Da jeg er ret ny i hækleverdenen kan jeg ikke lige gennemskue hvor mange ekstra masker jeg skal slå op for at lave et ekstra hul. Kan du hjælpe mig med det? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord :o)
      Du skal bruge 5 masker pr hul.
      God hæklelyst.

      Slet
    2. Tak for hurtigt svar. :-)

      Slet
  4. Jeg kan ikke få maskerne til at passe i række 12.. der er 5 masker tilbage når jeg laver de sidste luftmasker?

    SvarSlet
  5. Jeg sidder med samme problem. Jeg har dog 6 masker tilbage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må ha sprunget en maske over i et sted på rækken. Række 12 skal afsluttes med i alt 5 fm..

      Slet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Hej, jeg kan ikke få række 12 til at passe, jeg starter med 2 fastmasker, har 14 gentagelser over 5 masker dvs jeg slutter med 3 fastmasker og ikke 5 fastmasker (række 11 har 72 fastmasker)
    Vh Sanne

    SvarSlet
  8. Hejsa. Sidder og hækler håndklæde med hullerne. Kunne rigtig godt tænke mig at lave Den som karklud... men hvad skal opskriften laves om til hvis man vil have kluden smallere, det vil sige ca 25 cm i bredden?

    SvarSlet
  9. Lise skrev længere oppe at man skal bruge 5 masker pr. hul, så tænker at man kan regne sig frem til det ud fra den info :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en fantastik opskrift på håndklæder. Er ved at lave det med hullerne. Har måske et lidt dumt spørgsmål, men i række 22 står der 3fm, 1 hstm... Er det i en maske der skal laves disse tre masker?? Eller i tre masker?? Er ret ny idenne her hækleverden. 🙈

      Slet
  10. Hej Lise
    Har lige et spørgsmål til det fine håndklæde med hullerne!
    Hvad skal maskeantallet gå op i??
    For du skriver jo 72+ 2 til at vende med!
    Så er det jo ikke 5, at det skal gå op i.......

    Mvh Annemette

    SvarSlet
  11. Super smukke håndklæder, Tak for opskrift. Men noget passer ikke i række 12 i det med huller, Der er 72 masker, starter med 2 fm, så er der 70 m tilbage, så 14 huller . 14x5 = 70 ,,,altså bliver der 3 fm til sidst ? Jeg forstår det ikke.

    SvarSlet
  12. Jeg forstår det heller ikke, det må da være 3 fm til sidst?

    SvarSlet
  13. pg slot รวมสุดยอดคาสิโนที่ดีที่สุดในเอเชียไว้ในที่เดียว พร้อมเปิดให้บริ การและดูแลผู้เล่นตลอด 24 ชั่วโมง รีวิวเกมส์

    SvarSlet
  14. betflixมีเกมให้บริการหลากหลายค่าย มากกว่า 100เกม เยอะกว่าเว็บอื่นๆ ด้วยประสบการณ์ให้บริการมากว่า 10ปี มั่นใจได้ทุกความเคลื่อนไหว มั่งคง และปลอดภัยไร้กังวล ไม่ต้องกลัวว่าเงินคุณจะหาย และ BETFLIX มีพนักงานให้บริการตลอด 24ชม ทุกช่วงเวลาบริการ

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...