Efter mit indlæg i fredags har flere efterlyst opskriften på strikkede strømper/sokker i ragsokgarn, og da den opskrift jeg har brugt er en gammel svend, fra dengang telefonnummeret havde et områdenummer der startede med 0, tillader jeg mig nu at dele den med jer, så I heller ikke behøver at fryse tæerne blå til vinter...
Opskriften her er med alm. ribkant, men den kan man jo ændre som det passer humøret. Jeg er en str. 40 og startede med 45 masker i stedet for de 40 som står i opskriften, da jeg lavede snoning på kanten og fortsatte den ene snoning ned langs skaftet bagpå. I anden sidste omgang inden hælen, tog jeg ind til de 40 masker og fortsatte opskriften som beskrevet. Da jeg er til længere strømper der går godt op omkring benet er de også blevet forlænget et godt stykke her i forhold til opskriften. De sidder helt fantastisk!
Garn: Ragsokgarn der passer til pind 4½-5
Pinde: Strømpepinde nr. 4½.
Størrelser: 25/26 (27/28) 30/31 (32/33) 35/36 (38/39) 40/41 (42/43)
Hvad der lige er blevet af str. 29 og 37 ved jeg ikke, men gengiver opskriften som den står...
Strikkefasthed: 8½ m = 5cm.
Slå 28 (28) 32 (32) 36 (36) 40 (40) m op med 2 pinde. Fordel m på 4 p og strik 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) cm rib 2r, 2vr. Fortsæt i glat med 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m på hver p, til arb måler 12 (13) 14 (15) 16 (16) 17 (17) cm.
Hæl:
Sæt 1. og 4. p´s m over på en pind = 14 (14) 16 (16) 18 (18) 20 (20) m. Strik glat, frem og tilbage - 5 (5½) 6 (6½) 7 (7½) 8 (8½) cm - slut med en vrangpind.
Runding af hæl:
Strik r til de sidste 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) m, 2 dr r sm, 1r. Vend, 1 vr løs af, strik vr til de sidste 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) m, - 2 vr sm, 1 vr.
Vend, 1 r løs af, strik r til de sidste 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) m (= til en m før sidste vending) - 2 dr r sm, 1r. Vend, 1 vr løs af, -strik vr til de sidste 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) m, - 2 vr sm, 1 vr.
Vend og fortsæt på denne måde til alle masker er på p. = 8 (8) 10 (10) 10 (10) 12 (12) m. Strik 1 p ret.
Strik m op langs hælen således: 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 (16) m langs hælens ene side, strik 2. og 3. p´s 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m, - 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 (16) m langs hælens anden side.
Fordel m således: (deles midt i hælen)
1.p: 14 (15) 17 (17) 18 (19) 21 (22) m.
2.p: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m.
3.p: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m.
4.p: 14 (15) 17 (17) 18 (19) 21 (22) m.
Kilen:
1.p: Strik r til de sidste 2 m, - 2 r sm.
2. og 3. p: Glat
4.p: 2 dr r sm, - strik r p ud.
Gentag disse indt. på hver 2. omg. til der igen er 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m på hver p. Fortsæt i glat til foden måler 8½ (9½) 10½ (11) 12 (13½) 15 (17) cm - efter hælen, hvor maskerne er strikket op på siden af hælen.
Tåen:
1.p: Strik r til de sidste 3m, - 2r sm, 1r.
2.p: 1r, 1r løs af, 1r, træk den løse m over, - strik r p ud.
3.p: Som 1. p.
4.p: Som 2. p.
Gentag disse indt. på hver 2. omg til der er 12 (12) 12 (12) 12 (16) 16 (16) m i hele omg. Strik en omg r efter sidste indt.
Sæt 1. og 4. p´s 6 (6) 6 (6) 6 (8) 8 (8) m over på en p og 2. og 3. p´s 6 (6) 6 (6) 6 (8) 8 (8) m over på en p. Sy m sm med maskesting.
- Eller vend strømpen og luk m af, idet m samtidig strikkes sm 2 og 2, en fra hver pind.
- Eller strik indt til der er 8 m tilbage i hele omg. Bryd garnet og træk garnet igennem de 8 m. Stram til.
Strik den anden sok på samme måde.
Rigtig god fornøjelse :o)