Hurra.. Vi er tilbage på linien

Efter en ufrivillig pause er jeg nu tilbage på linien igen...

Projekt vandhave skulle endelig fortsætte efter en lang pause. De store maskiner var kommet hjem og jo - vi ved godt at internetkablerne ligger i jorden. Også ca hvor de lå, og på den første side gik det fantastisk. Der kom dækbånd til syne og kablet blev fritlagt... På modsatte side gik det knap så godt. Først kom kablet - i to stykker og 30 cm længere henne kom dækbåndet...

De ord der kom ud af mandens mund i gravmaskinens førerhus er strengt forbudt for børn og skal absolut ikke gentages her på skrift!

Den største opgave kom 5 dage senere, da TDC skulle kontaktes da påskeferien var slut...

"Vi arbejder løbende på at forbedre vores kundeservice. Grundet travlhed kan vi desværre ikke besvare dit opkald. Prøv venligst senere. Undskyld ulejligheden" 

Efter to og en halv time havde de knap så travlt på linien:

"Ventetiden er nu 17 minutter" 

Telefonen blev sat på højtaler - musikken var fin, og ind imellem kom telefonsvarerdamen med meddelelsen om at: 

"du er nu nr. 8 i køen... 7 i køen.. 6 i køen..." 

De 17 minutter var forlængst gået men det var bare med at blive hængende nu man var kommet igennem...

1 time, 16 minutter og 42 sekunder fik vi lov at høre musik inden der var gevinst! Den der med at "de løbende arbejder på at forbedre deres kundeservice" kan jeg kun anbefale kraftigt at de bruger noget mere tid på...

I onsdags fandt TDC-manden frem til vores matrikel for at konstatere at han umuligt kunne samle ledningerne når der kun var en halv meter kabel frit. Han skulle minimum bruge en meter på hver side, så onsdag aften måtte manden min ud og grave - heldigvis en kun toårig bøgehæk op samt hugge noget af brostenskanten fri så den kære teknikker kunne få sin meter kabel at arbejde med...

Nu kunne vi gå en weekend i møde med forbindelse til omverdenen igen - og lidt genetablering af hæk og kanter igen. Fantastisk...
Jeg vil ikke her begynde at skrive om hvad jeg mener om TDC og deres kundeservice - ordene vil være nogenlunde de samme, som de ord der kom ud af min mands mund da kablet dukkede op af jorden i to stykker!

***

Men hvad laver man så når man ikke har noget internet..?

Man starter bl.a. et projekt i haven med masser af brosten og knoldebro, mens man udtænker planer om næste projekt der gerne skulle ende ud som et potteskur...

Man gør et fuglekasse-kup...

og hækler et par elefanter...

Meget mere om det senere, for om lidt kommer der indkaldt hjælp til støbning af bassinkanter.

Til jer der har sendt mails i vores tid uden internet - Jeg skal nok svare jer alle, men tiden er en mangelvare så håber på jeres tålmodighed...

Ønsker jer alle en pragtfuld søndag med solskin og et velfungerende internet.

Kluns i både zink, jern, sølv og grønne planter

Jeg har klunset i stor stil den sidste tid. Så meget at manden min er holdt op med at spørge "og hvad skal du så bruge den til...?" ;o)

Tuborg kassen fandt jeg i en stor bunke gamle brædder som skulle skæres op til brænde. Der lå også en skøn gammel rød Faxe kasse, som desværre smuldrede mellem fingrene på mig...

Disse to store, gamle zinkkasser med låg fandt jeg i skuret til et hus der skulle rives ned. Den ene mangler en del af bunden, men som opbevaring til kaninernes hø er den perfekt. Den anden (som er helt intakt) tænker jeg skal bruges til plantejord ved det plantebord jeg skal ha lavet i løbet af sommeren.

Sølvfadet og den lille træskjuler til blomster lå i en affaldsbunke, som skulle videre på genbrugspladsen.

Perlehyasinter i massevis...

...Kærtemindesøster...

... og hvid lungeurt er reddet fra haven ved det hus der skulle rives ned.

I samme have fandt jeg disse planteholdere i jern. De kan sammensættes i flere størrelser og er 10  gange mere stabile end de grønne holdere jeg havde i forvejen... Tror pæonerne er reddet i år.

Gammelt skrammel for nogen - guld og stor lykke for mig.