mandag den 18. marts 2013

For h*** da så!!! Det kunne ha kostet et menneske livet!

Må jeg komme med en reminder om, at man skal huske at binde sine ting godt fast på traileren inden man begiver sig ud i blæsevejret!!! 


Sådan ser en af mine busser ud nu, efter et møde i eftermiddags med en flyvende træplade der mistede grebet i den trailer den blev transporteret i. Fronten og køleren er smadret, lys og forrude er revnet. Alt det våde på asfalten er kølervæske. Og lige der inde bag forruden sad et blindt skolebarn på vej hjem, sammen med en af mine skønne chauffører...

Hvad nu hvis den havde ramt forruden rent - eller: Hvis den havde ramt en cykellist lige i nakken. Det kunne ha kostet menneskeliv pga dovenskab og sløset arbejde!!!

Og idioten med traileren...? Han kørte da bare videre! Hvis ikke politiet finder ham, koster det mig en selvrisiko hos forsikringen. Der ud over mangler vi bussen i den tid den er på værksted. Det kostede i ekstrakørsel for skoleeleven skulle jo stadig hjem. Det koster tid hos Falck for transport. Det koster penge for den kørsel denne chauffør skulle ha udført resten af dagen - men det er døde ting.
Det kunne ha kostet et menneskeliv, hvis den plade havde ramt en cykellist, en gående eller en person på knallert eller motorcykel.

Så HUSK for h**** at binde tingene ordentlig fast!!!


27 kommentarer:

  1. Ja.. det kunne have gået galt. At folk ikke tænker sig om, fatter man jo ikke. Men det mindste han kunne have gjort var stoppe og se om der var noget han kunne hjælpe med.
    Men heldigvis gik det godt - og så må man håbe at politiet finder ham IDIOTEN.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror desværre ikke der er de store håb for det - men hvor ville jeg gerne have en snak med vedkommende!

      Slet
  2. Hvad f....., sikke en idiot, som bare kører videre!!!!
    Håber bare at han bliver fundet.

    Stine:)

    SvarSlet
  3. hej Lise
    uhh - den tanke tør vi jo knap nok tænke til ende - hvis den plade havde ramt rent !! godt der trods alt var held i uheld.
    Men for pokker da !
    håber billisten bliver fundet - eller finder sig selv.
    En af mine tidligere kollegaer blev engang ramt af en trailer, der rev sig løs på landevejen. Hun havnede langt inde på en mark, men kom heldigvis heller ikke noget til. Men grimt at tænke på, at det kan ske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ikke for sjov at begive sig ud i trafikken, men hvis folk bare kunne tænke sig om i stedet for at have så skide travlt, kunne rigtig mange ulykker undgås.

      Slet
  4. Ja hold da kæft.....man skal lade være med at tænke "hvad nu hvis" godt der kun var materielle skader. Håber de finder fjolset

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad nu hvis... Jeg har ikke meget til overs for denne person.

      Slet
  5. For fanden da --Håber ham idioten bliver fundet --har helt gåsehud ved tanken om hvad der kunne være sket --uhhh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne ha lavet store overskrifter i avisen. Sådan en badehat!

      Slet
  6. Håber simpelthen den klovn bliver fundet, så galt det kunne have gået... Og galt nok gik det.... De bedste tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tankerne. Jeg sender dem videre til de implicerede søde.

      Slet
  7. Hold da helt op....og hvordan kan man bare køre videre ? Det er uden for min fatteevne, men det sker desværre tit. Det kunne virkelig være gået rigtig galt, hvis den var kommet igennem ruden. Puha godt det ikke skete. Sikke et chok din chauffør må have fået. Du hænger sikkert på hele regningen, hvem skal finde bilisten ? var der nogen der tog hans nummer ? Det håber jeg.
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Politiet spurgte også hvordan bilen så ud - hvad fokuserer man mest på? Bilen eller den flyvende træplade der er på vej ind i fronten på en...
      Nej, regningen ligger nok hos mig, men for pokker da!

      Slet
  8. Puha, godt det ikke gik værre, håber chauffør og barn er ok ovenpå forskrækkelsen...
    Jeg kan fortælle at det også koster på selvrisikoen, hvis man køres ned bagfra af en bil på stjålne nummerplader...., det er også æv....

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er mange episoder hvor lovgivningen burde ændres vedr. skyld for ulykkerne. Vi har vist oplevet vores efterhånden - Ja det er rigtig æv, og slet ikke spor billigt.

      Slet
  9. Hvor skrækkeligt, godt det ikke gik værre. Selvom det er s**** surt.
    Håber at bilisten bliver fundet.
    Knus Gitte

    SvarSlet
  10. Hej Lise.Hvor kunne det nemt have gået rigtigt galt.Man kan blve så arrig på sådan en idiot.......og så kører han bare fra det hele.Lad os håbe politiet finder ham.Men god aften til dig knus Jette.

    SvarSlet
  11. Bedste tanker herfra også og så håber jeg virkelig bilisten bliver fundet.

    SvarSlet
  12. Sikke dog en forskrækkelse for den stakkels chauffør og hans passager! Og hvor godt, at der kun skete materiel skade. Håber, politiet finder ham/hende.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  13. Det kunne sq da være gået helt galt :( godt at der ikke skete nogle noget.
    Bliver vildt forarget over at pgl. Bare er kørt videre :(

    SvarSlet
  14. Sikke dog...håber godt nok at de fanger den "spade", hvordan kan man overhovdet køre uden at spænde, det fast... håber både føre af bilen og drengen har det godt.

    SvarSlet
  15. Det er simpelthen utrolig at, nogle folk er så uansvarlige. jeg kører tit bag en trailer og selvom haveaffald, pap og hvad der ellers ikke er bundet fast, blæser af i stride strømme, så kører bilisten bare videre og lader som ingenting.... der er ingen undskyldning for ikke at holde øje men traileren i bagspejlet.
    Heldig der ikke skete noget chauffør og passager og jeg håber også politiet finder den skyldige :-)

    SvarSlet
  16. Jeg er helt enig i, at det er meget uansvarligt af den person der har kørt med gods på traileren, som ikke var spændt ordentligt fast! Det kan give nogle ganske frygtelige følger! Men dernæst vil jeg så også bede en bøn til, at ALLE chauffører hos Kværkeby Minibus kører PÆNT, overholder reglerne i trafikken og sidst men ikke mindst har respekt for andre bilister! Det er bestemt ikke det billede jeg har af Kværkeby Minibus! Jeg har tidligere boet i nærheden af Ringsted og kører pt. dagligt ca 110 km om dagen, hvorfor jeg ofte møder disse biler! Derfor skal min bøn til Kværkeby Minibus også lyde her... Kør nu for pokker selv pænt og overhold nu de trafik regler! Når jeg kører mellem 80 og 85 km i timen, giver det ikke jer ret til at ligge helt oppe bag min bil uden tilstrækkelig afstand! Ej heller giver det ret til at lave sindsyge overhalinger eller køre meget stærkt for den sags skyld! Så jeg håber, at I vil tage dette til eftertanke......

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej TineS
      Jeg er ked af at høre om dine oplevelser med Kværkeby Minibus, og jeg håber så sandelig også at alle jeg har ansat, kører efter de regler vi har i trafikken. De er der og de skal overholdes.
      Jeg kan hverken sige fra eller i mod over for det du skriver her, da jeg ikke ved hvor, hvornår og hvem der kørte bussen, men oplever du igen gener i trafikken, håber jeg du vil kontakte os med det samme, så jeg har en mulighed for at gå videre med det til rette person, og få stoppet den vanvidkørsel du beskriver her.

      Mange hilsner fra Lise

      Slet
  17. Opdatering her dagen der på:
    At finde billisten er nok som at finde en nål i en høstak.. Desværre. Bussen skal laves for 32589,- kr. + moms da pladen røg under bilen og ødelagde en del der også - Godt man er forsikret!
    Chauffør og passager har det godt. Tankerne kører selvfølgelig, for hvad nu hvis..?

    Dette indlæg lavede jeg for at gøre opmærksom på de farer der er, ved ikke at spænde sine ting forsvarligt fast under transport. Jeg håber inderligt at det har fået/får nogle til at tænke sig om en ekstra gang, for vi ser jo dagligt ting ligge i rabatten som er røget af trailere og ladbiler. Det kan gå så grueligt galt...

    Og man må sige at det har fået opmærksomhed. Mit besøgstal har været 1½ gang større end normalt siden i går eftermiddags. Jeg smed indlægget på Facebook, hvor det blev delt 39 gange på de første 16 timer og over 2000 har set det. Må det så bare få folk til at tjekke stroppen en ekstra gang på traileren, og lade være med at tænke "det går nok, for jeg skal jo bare lige..." er missionen fuldført.

    Pas på jer selv og hinanden der ude på vejene.

    SvarSlet
  18. Puh ha.. Håber de finder ham.. Det er bare ikke ok.. Sikke en spade..

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...