torsdag den 28. juni 2012

En laaang dag

...er ved at være slut. Den har stået på sommerferiekørselsplanlægning i stor stil. Men nu ligger alt også klar til uddeling i morgen - Lad skoleferien begynde :o)

Nyder efter sådan en dag at ta en tur rundt i haven. Bare nyde, dufte og lytte til fuglenes sang. Nusse hanen lidt på ryggen. Sparke til hundens bold og klø katten bag øret.

Lige nu står min ynglings clematis så fint med sine tulipan-lignende blomster.

Første Constance Spry rose er ved at folde sig helt ud, og brudeslør som jeg såede i foråret har rigtig fået fat.

Den første af mine mange dahliaer er sprunget ud. De fleste står med knopper (bortset fra en som sneglene har kastet sin kærlighed på...)

Solen nåede jeg ikke at opleve i dag, men mon ikke jeg kan ta revance en anden dag.
Jeg havde selskab af min kørselsleder og vi præsterede endnu en gang at nå i mål til tiden... Det er guld værd.


Next stop for mit vedkommende er sengen. ZZzzzz...... Sov godt der ude.

onsdag den 27. juni 2012

En rigtig drengeføds'dag

Mikkel har holdt sin 11 års - lettere forsinket - drengefødselsdag i dag, og det blev et brag af en føds'dag. Det er bare så skønt når gæsterne tager afsked med...

"...Det har været vildt sjovt" 

Efter at ha få slukket sult og tørst, kørte vi til Classic paintball hvor de efter instruktion blev sluppet løs med laserguns på en 12.000 m2 stor bane, fyldt med borge og ruiner, træer og højt græs...

Jeg sneg mig modigt rundt midt i krigszonen med kameraet, mens de kæmpede med Uzi, Colt og Sniper rifler, glad for at jeg befandt mig på en mark ved Ringsted og ikke der hvor det virkelig går løs for alvor.

4 gange 25 minutter med spænding, vilde flugter og snigøvelser, liggen på lur og adranalinen på højtryk.

4 krigere faldt i søvn i bussen på hjemvejen, mens resten heftigt snakkede om taktik, skydevåben og bedste gemmesteder. 

Thumps up til den fødselsdag og til Classic paintball. De to instruktører var fantastiske og banen et eldorado for drengene - og stor tak til vejrguderne for det skønne vejr (hvor heldig har man lige lov at være...?)

lørdag den 23. juni 2012

Papirsfugle og kleenex i store mængder

Jeg er ramt... Ramt af en forkølelse der virkelig vil frem i verden. Øv!!!

Min mand ser positivt på det. Jeg er for syg til at starte kosten op og flyve til Bloksbjerg i aften :o)

Kræfterne rækker ikke så langt, men jeg kan sidde og hygge med småprojekter - og det gør jeg så. 

Disse små fugle skal ha monteret bånd, så de kan flyve ud i verden på mandag.
Jeg har også fundet nogle andre mønstre til papirklip frem - hvis jeg gider senere. Synes lysten danser rundt som et blad i vinden...

Håber I får en fantastisk Sankt Hansaften - i tørvejr. Flyv forsigtigt hvis I drager afsted ;o)



torsdag den 21. juni 2012

Så er der skarpe kanter igen...


 Jeg har klippet buksbom til den store guldmedalje i dag og hold da op hvor det pyntede på den lille staudehave. Pludselig er der lidt struktur der ude igen - på trods af ukrudt og manglende blomsterpleje i flere uger...



 De er helt skræmmende de mellemrum mellem stenene - kommer tid kommer råd.


Min aller bedsteste ven har føds'dag i dag. Er sikker på det er hans skyld vejret er så fint idag :o)

Jeg nød i vært fald eftermiddagen i fulde drag - og min ryg vil helt sikkert nyde aftenen i sofaen - Jeg lærer det aldrig! Det der med hensigtsmæssige arbejdsstillinger...

Håber også du finder nydelse på din vej gennem dagen.

onsdag den 20. juni 2012

En aftentur i haven

Sådan en har jeg lige været på...

Min have skriger efter efter lidt omsorg og ukrudtsfjerning, men tiden har ikke rigtig været til det...
Heldigvis blomstrer blomsterne alligevel.

 Hvor er den franske anemone smuk - også tæt på. Et helt kunstværk.

 De hvide blomster er ved at få fat. Og den første dahlia er ved at folde sine blomsterblade ud.

Buskbom og bøgehæk trænger kraftigt til en klipning. Mælkebøtterne står med grønne saftige blade alle vegne. Tvivler på de render nogen steder. Mon ikke de venter til jeg finder tid - jeg tror det...
I drivhuset når agurkplanterne loftet nu. Vi har høstet de 8 første skoleagurker. De smager bare aller bedst lige fra planten :o)
Vagtelhønen ligger stadig og ruger. Ligger og advarer med hvæsende lyde når man nærmer sig - jeg skal nok holde mig på afstand. Vander og nusser en gang i døgnet. Resten af tiden får hun fred.

Jeg sidder med aftenarbejde på kontoret. Jeg er ved at være både døv og blind - især talblind. Håber jeg klarer en times tid endnu, så jeg kan snuppe et par timer i haven i morgen med god samvittighed... det trænger både haven og jeg til.

En skøn aften til jer - og forhåbenlig en pragtfuld torsdag med masser af solskin :o)

tirsdag den 19. juni 2012

Vinderen er fundet



En stor tak til alle jer, der har deltaget i min Give away.


51 lodder blev det til... 
Her en seddel med hvert nr - sammen med den smukke buket jeg har fået af min elskede mand på vores bryllupsdag :o)

Der blev rodet godt rundt i sedlerne og vindernummeret blev nr. 3.

Stort tillykke til Stine med bloggen stinehoelgaard

Jeg glæder mig til at sparke en ny Give away igang, for det er da super hyggeligt at være i gavehumør ;o)

For 2 år siden....

...stod vi lige her i kirkedørens åbning. 5 flotte fyre og mig :o)

 Max med sine to sønner - og jeg med mine krudtugler. Det var også disse to krudtugler der "førte" mig op ad kirkegulvet. De klarede det så super flot.

 Brudebuketten blev lavet af Anne Sommerskov i Roskilde, som nu desværre er flyttet til udlandet.

Transporten fra kirken var fantastisk. Limo'en var en gave fra en nær samarbejdspartner jeg har, og alle de skønne bikere kom kørende både fra Sverige og Jylland... To af vores kammerater kørte på vores cykler så vi kunne ha dem med på bryllupsbillederne.
Min cykel er stadig den samme - billederne er fra før den blev malet om.

 Vejrguderne var med os hele dagen - bortset fra vi lige fik en enkelt byge da vi skulle ha taget billeder. Har hørt det bringer held... eller noget...?
Men ellers var vejret skønt, og heldigvis for det. Festen blev holdt hjemme i haven og varede til den lyse morgen (stakkels naboer) 


Efterhånden som folk fik øjne om søndagen dukkede de frem fra deres telte, autocamper, campingvogne, nogle havde slået sig ned på gulvet i stuen, en på sofaen, nogle havde lånt det ene drengeværelse og to gutter var gået døde i havestolene midt i morgensolen...
Det er nu hyggeligt at folk bliver, selv om festen er slut. Hyggen dagen derpå, er værd at have med.


Føler de 2 år er gået med 160 km/t...


Men sådan startede vores liv sammen også:

Mødtes første gang d. 29 maj 2009.
Blev kærester d. 18 juni 2009.
Max flyttede ind hos os d. 1 juli 2009.
Vi blev gift d. 19 juni 2010.

Ikke altid man behøver at tænke så længe over tingene :o)


Trækker vinderen af min Give away i aften. Sidste chance for deltagelse er kl. 18.00.

søndag den 17. juni 2012

Bordkort og kornblomster

Efteråret i vores nærhed bugner af bryllupper. Hov! - husk forresten min Give away som slutter på tirsdag.

Det ene bryllup skal jeg lave bordkort til. I dag har jeg leget lidt med papir. Bordkortene skal være poser/æsker der kan indeholde hemmeligheder. Farverne var der et par stykker at vælge i mellem... Jeg har lavet tre eksempler til dem - I får kun det ene at se, for de andre indeholder navne og dato og afslører alt for meget ;o)


Hurtig vejledning:
Start med at skrive gæstens navn på pc. Print på lyselilla papir med lilla skriftfarve. Fold papiret omkring en æske i passende størrelse - lige som når man pakker gaver ind. Sørg for at navnet bliver placeret rigtigt. Jeg bruger tynd dobbeltklæbende tape til at samle med. "Gaven" lukkes i den ene side = bunden. Modsatte ende (toppen) er klippet med en mønstersaks i ønsket høje. Klip to huller øverst med en hultang, før bånd gennem hullerne og bind en sløjfe - men husk at fylde posen  med hemmeligheder inden du kommer båndet på ;o)

Nemt, enkelt og rig på muligheder... Jeg er spændt på hvad den kommende brud siger i morgen.

Den anden dag passerede jeg denne hvedemark. Desværre blev billederne (taget med iPhone, gennem en bilrude med 20 km/t) ikke særlig gode - man kan undre sig... men dette kunne bruges.
Hele marken stod med et blåt skær. Fantastisk smukt og efterhånden et sjældent syn.

fredag den 15. juni 2012

I morgen skal lattermusklerne røres...

Billedet er lånt fra Bakken.dk

Et selskab bestående af mine dejlige medarbejdere, ægtefæller og Cirkusrevyen på Bakken. Hygge med god mad, en kølig øl og ingen børn. Er slet ikke i tvivl! Lattermusklerne kommer på overarbejde. Jeg glæder mig...

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Nu har den trukket færdig og hældt på flasker... Og prøvesmagt - mums!

Kransen på etiketterne har jeg fundet her under "frames". Ta et kig for der er RIGTIG mange muligheder for dekorationer af alverdens ting, med disse skønne billeder. (Især hvis man er til den ældre, franske og romantiske stil)

Har købt ind til en portion mere - så Zarco må affinde sig med at næste gåtur foregår ud over stepperne, hvor hyldeblomsterne blomster uden selskab af bilos og andre forureningskilder. Jeg er sikker på det ikke generer ham overhoved :o)

onsdag den 13. juni 2012

Sommerferien er lige om hjørnet

Om 2½ uge starter skolernes sommerferie - jeg må vente lidt længere. Vi har ikke endeligt besluttet os - eller for den sags skyld fået bestilt ferie endnu, men en ting er sikkert: Vi skal ha sol, vand, varme og total afslapning... og hvor jeg dog glæder mig til kvalitetstid med min lille kernefamilie. Så er sted og land nærmest underordnet for mit vedkommende.

Her under lidt billeder fra sidste sommerferie i Tyrkiet.


 Det var en kæmpe oplevelse at svømme med delfiner. Det er et fantastisk dyr - og stort som ses på sidste billede :o)
Vi fik også snorklet og svømmet med rokker så store som bildæk.

Havnen i Alanya. Synes det er fantastisk hyggeligt at gå rundt i byen, hvis det ikke lige var for alle de venlige sjæle, der har varer der er "billigere end Bilka" fordi man er deres "ven"... Imponerende så mange der kan "dansk" selvom man er så langt væk hjemmefra ;o)



Max har en lejlighed lidt uden for Alanya. Her er skønt, men nu har vi været her 3 år i træk - i år skal der ske lidt nyt i sommerferien - måske vi ses med dette sted senere på året, hvis vi kan få hevet en uge ud af kalenderen. Jeg håber så meget det kan lade sig gøre.

Indgang op til lejligheden.

Og den smukke udsigt fra terrassen. Foran er det Alanya by. Havet til venstre og bjergene til højre. Om aftenen er her gude skønt. Byen kan ses men kan ikke høres - her er bare stille.

Måske jeg skulle se at få tjekket nettet for ferierejser - det er vist ved at være på høje tid!

Hvor skal I tilbringe jeres sommerferie...?

mandag den 11. juni 2012

1+1 = mange kinesiske dværgvagtler

Se hvad mit øje spottede i drivhuset i dag...


3 små æg i en lille rede inde i kaninernes aflagte hus.


Det kunne da være hyggeligt, hvis der var gevinst :o)

Mine tattoo's

Jeg lovede den gang jeg fik lavet min tattoo, at jeg ville ta et billede af den når den var hel osv.

Det har den været længe! Bedre sent end aldrig :o)

Her er et lille udsnit af den. En rosenranke der starter midt på låret og slutter under armen, med en gren ind under brystet.

Jeg er lykkelig for den. Den er tegnet/tatoveret i frihånd af Jan, som bare er super dygtig.

Billedet blev taget af Mikkel. Øvelse gør mester, men det med at holde kameraet stille og vente på det har fokuseret på et mål er ikke hans stærkeste side. Tålmodighed er en by i Rusland - eller længere væk ;o)


Jeg har også to tattoo's med monogrammer. MM for Mads og Mikkel foran på hoften, og LM for Lise og Max på håndleddet.
De kan alle dækkes med en lille sommerkjole og et armbånd, så jeg stadig kan være præsentabel uden at støde folk, de steder hvor en tattoo ikke hører til.

Måske jeg får lavet flere en dag - måske ikke.
Der er mange meninger om tatoveringer. Heldigvis er mennesker forskellige. Jeg kan godt li dem, så længe de har en mening for den person der får dem lavet.


søndag den 10. juni 2012

Hæklet kjole



 Fredag aften nåede jeg første firkant på kjolen. Den er nem at ha med at gøre. Selv om opskriften er norsk, har jeg endnu ikke haft behov for oversættelsen jeg printede ud fra Drops...

Drengene har overstået endnu en flot fodboldkamp med en sejr på 8-5 i formiddags. Frokosten er indtaget, hunden er luftet og nu er jeg klar til en søndag i sofaen.

Håber også I har mulighed for luksustid på denne regnvåde søndag...

Lampe og roser en søndag morgen...

 Så er de første roser sprunget ud, og der er maaange knopper der er på spring.

 På tørresnoren hænger en lampe til tørre. Den har lige fået en gang spraymaling... 

Og de franske anemoner er godt på vej.

Jeg er på vej til fodboldkamp med drengene. Senere venter hygge i sofaen med hæklenålen. Har fået hæklet første firkant, som jeg viser lidt senere i dag. Lige nu må jeg vist hellere bare se at komme afsted...

fredag den 8. juni 2012

Ho ho ho... Julemanden har været her.

 Som tingene dog kan vende...

Igår var en dum dag. Sådan en hvor man hankede op i hunden og travede langt ud over markerne, mens man sparkede hårdt til en pind og råbte røv!

I dag har det hele flasket sig. Alt er gået som smurt i olie. Lækker aftensmad er klar til tilberedning i selskab med en flaske rødvin. Huset er ryddet og rengjort. Vasketøjskurven er tom. Om et par timer er det weekend - og regnen siler ned. Jeg har regntøj der holder mig tør, og haven bliver vandet fra oven. I morgen er dagen fyldt med aktiviteter. Søndag har kun en fodboldkamp på hjemmebane på programmet...

Det tid der er i overskud skal helt sikkert bruges på denne smuksak, som posten havde med i bilen i dag.


Den skal hækles i det fineste hvide garn, og jeg håber så meget den når at blive færdig, inden jeg når at blive ferieklar...

Du kan tro Mette, at jeg finder hæklenålen frem - så hurtigt det overhoved kan lade sig gøre. Og mange gange selv tak for den skønne handel og dit utrolig høje serviceniveau.

Fristet..? Ta et kig ind på hjemmesiden Bettekun. Jeg kan varmt anbefale en handel herfra.

Håber I også har en fantastisk dag 
- og ikke mindst får en helt fantastisk weekend.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...