...at læse om
Sophie Søllings tab.
Jeg føler med hende og ved desværre alt for godt hvordan hun har det, og tanken om alle de kampe både psykisk og fysisk der venter hende forude...
Jeg blev selv enke d. 24 sep. 2008. Pludselig stod jeg som 32 årig, alene med to drenge, hus og firma fra det ene sekund til det andet... Den sværeste sætning bestående af 3 små ord, jeg har skulle fortælle mine drenge: "Far er død" ønsker jeg ikke min værste fjende skal fortælle til sine børn, mens de er små...
Mine drenge og jeg har kæmpet os op igen. Er kommet fornuftigt videre på livets landevej. Vejen kan stadig være snørklet og bakket. Der er huller man ryger i, og huller man formår at komme uden om. Der er dage der går ned ad bakke i medvind, men under huden ligger sårbarheden og lurer konstant.
Når jeg læser/hører om personer der lider dette tab, går vejen kraftigt op ad bakke. Der er stærk modvind, hjulet punkterer, motoren går i stå og der skal kæmpes en hård kamp for at nå op på toppen. Det kan stadig tage dage at komme helt op.
Jeg har været heldig. Familie, venner og ansatte var der fra første dag. Støttede, lyttede og hjalp hvor de kunne. De har accepteret de valg jeg har taget, og jeg har fået lov til at leve mit og drengenes liv, som jeg ønskede og ikke som andre ønskede jeg skulle. Jeg har kunne blive boende i det hus jeg holder så meget af, og give mine drenge trygheden ved, ikke at skulle rive rødderne op og flytte fra det de kender så godt. Jeg har fundet kærligheden igen, og drengene har i ham fået en bonusfar som de elsker og ser op til.
Jeg håber for hende, at hun også kommer godt ud af det på den anden side. Tanken om alt det hun skal igennem nu gør så ondt at tænke på... Desværre er vi ikke to enkeltstående tilfælde.
Tanken om alle de ting afdøde aldrig kommer til at opleve med deres barn/børn. Første skoledag, konfirmation, første kæreste, børnebørn og hvad der ellers sker i vores børns liv, som vi forældre gerne vil opleve, men som de aldrig vil være en del af.
Tanken om forældre der mister deres barn i en alt for tidlig alder.
Af modgang bliver man stærk, siger de kloge. Ved ikke helt om det passer, men jeg ved at man kommer til at kende sig selv og sine grænser. Man finder ud af hvad man vil finde sig i og hvad der virkelig betyder noget i ens liv. Man husker at glæde sig over de små ting i livet og ikke fare i flint over bagateller.
Man lærer meget men lærepengene er i så høj kurs, at gælden aldrig kan blive betalt af.
Såret i sjælen vil hele, men arret vil altid være der...
Pas på jer selv og hinanden - man ved aldrig hvornår det er slut.
Lev dit liv som du ønsker - og ikke som andre synes og mener du skal.
Træf dine egne valg og følg dem - andre ved ikke hvad der er bedst for dig.
Misund aldrig andre deres glæder - du kender ikke deres sorger.
Små ordsprog der siger meget og er gode rettesnore i livet. Jeg prøver at efterleve dem. Jeg forsøger at huske det hver dag, for det er ikke altid kun naboen der oplever livets bagside. Det er ikke kun noget man læser om i avisen - Det kan også ske for en selv...
