Det er hvad mine sidste uge er gået med.
- Ja altså ud over arbejde, gocart med ungdomsklubben, pasning af drengenes 2 kammerater hele weekenden, årets sidste turneringskamp i fodbold, som de vandt 4-0 og satte en fed streg under deres første plads i turneringen som ubesejrede mestre... og så alle de andre pligter, som man ikke gider at værdige plads til i et blogindlæg ;o)
Fik lavet lidt kort til fremtidige hilsner og gaver med 3D motiver
Nogle billeder jeg printede ud for så lang tid siden, at jeg ikke kan huske hvorfra (desværre, for jeg ville gerne ha lavet lidt flere...)
Stemplerne fra Søstrene Grene trykt på hvidt karton og standset ud med det standsejern du kan se
HER. Tror de bliver rigtig kære på de hjemmelavede gaver.
Er gået i gang med lidt flere
hæklede hvaler. Ved ikke rigtig hvad jeg har lyst til at hækle for øjeblikket. Ligger stadig ufærdige projekter i kurven, men gider dem ikke rigtig...
Så har jeg fået endevendt nogle hylder/skabe/kurve rundt om i huset. Her er resultatet af frasorterede genstande som skal med på vores planlagte loppemarked til næste år. Ender med vi skal ha flere stande, med alt det ragelse der er samlet gennem de sidste mange år.
Efterårsferien skal bruges på drengenes værelser. Det kan ikke kaldes oprydning, nok nærmere at muge ud!
Og vinterens æblekager ligger i fryseren nu, efter drengene og jeg var på
æblerov. 16 poser med æblegrød.. Så mangler bare makronerne og flødeskummen på toppen!
I morgen skal jeg forbi Den gamle købmandshandel i Dyndet ved Borup (Se deres hjemmeside
HER). De holder åben hus fra kl. 10.00 til 22.00 med rabat og prøvesmagning. Jeg skal ha fyldt krukkerne med te og kender jeg mig selv ret, er der sikkert andre fristelser der også kommer med hjem.
Er I alligevel ude og køre en dag, så læg vejen forbi. Der er så hyggeligt...
En dejlig dag til jer alle - hold på hat og briller når I begiver jer udendørs!