mandag den 24. september 2012

1 uge i Arenal d'en Castell på Menorca

Vi har lige boet en uge her i nr. 282... Sol, strand, 25-27 grader, alt incl. og ren kvalitetstid.
(Bemærk de søde skorstene som jeg slet ikke kunne stå for ;o)
Hotellet (som havde 250 lejligheder) fyldte flere tønder land, men som gæst bemærkede man det ikke. Lejlighederne var bygget som små huse, hvor 30-35 lejligheder deltes om en pool (incl. bar...) Gad man ikke være her, var der et større vandland tilknyttet som kunne benyttes frit (luksus for drengene).

Den eneste dag vi havde, hvor skyerne havde besluttet sig for at skygge for den spanske sol, brugte vi på en lang gåtur rundt i den nærliggende by og lystbådehavn.

Små gader og stræder. Små håndmalede kakler og skilte.

Og alle deres hyggelige udendørskøkkener - sådan et kunne jeg (også) godt tænke mig...


500m. fra hotellet fandt vi det rene paradis. En lagune med det fineste strandsand og det klareste vand jeg længe har set. Der var dømt lange badedage - både med afslapning og vilde lege :o)
Ved klipperne til højre svømmede fisk rundt i alle størrelser. De kunne håndfodres med brød, og bed gerne én i tæerne hvis man stod stille for længe.

Øen er ikke meget større end Bornholm, og lige så fyldt med klipper. Udsigtsposterne er mange og der er smukt som bare pokker!


Hver aften var der (typisk charterferie..) underholdning på hotellet. Men de havde faktisk rigtig mange sjove indslag. Og ja behøver jeg at sige at disse var drengenes ynglings ;o)

Nu er batterierne ladet op igen, så lad bare hverdagen komme an - jeg er klar. Men lad den alligevel bare starte lidt blidt ikk´...
Må I også få en blid mandags-hverdag at starte op på.  

7 kommentarer:

  1. Hvor ser det vidunderligt ud :-)
    Elsker Spanien, men har aldrig været på Menacor, men det ser ud som om det er et besøg værd.
    Velkommen hjem til kulden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert et besøg værd.
      Det var min første tur til Spanien, men for pokker hvor vil jeg gerne se meget mere af det skønne land.

      Og der var MEGET varmere end der er her hjemme lige nu :o(

      Slet
  2. Lækkert, lækkert ,o)
    Bare det var mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare super lækkert Hanne :o)

      Slet
  3. Hej lise. De sidste 4 år har vi været på Mallorca, helt fantastisk, hvis man finder de rigtige steder .-) Faktisk har vi talt lidt om at besøge Mernorca, og jeres sted ser da fantastisk ud. Jeg vil meget gerne have navnet på "hotellet" m.m.
    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - ok, jeg kan jo se navnet på overskriften på dit indlæg :-)

      Slet
    2. Der var helt fantastisk. Ved ikke hvordan der er i højsæsonen men nu her var der skønt og absolut ikke overrendt med turister.
      Hotellet vi boede på hedder Hotel Marina Park (se under star tours rejser)
      Herfra var gode busforbindelser til de større byer, og mulighed for både at udforske havet fra båd eller med snorkel. Flere forskellige ture rundt på øen med mange oplevelser - vi tænker at tage en lang mc-ferie om nogle år, og her skal Menorca helt sikkert opleves på de tohjulede...

      God rejse hvis/når I kommer afsted :o)

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...