Nyt liv til træterrassen

Vores træterrasse ved pavillonen har skreget på Gori og kærlig behandling i flere år. Sidste år skulle det være! Olien til terrassen blev indkøbt - og så nåede vi aldrig videre... 

I sidste uge fik jeg et føl på tværs og uden tanke for tid samt kroppens ve og vel, kastede jeg mig over båndsliberen og tog terrassen bræt for bræt.

Der blev den slebet i bund og fik sin oliebehandling, og hvor har det bare pyntet. 

2 dage i selskab med båndsliberen - og jeg var aldrig i tvivl om hvor jeg var nået til.. Efterfølgende kunne jeg hverken kravle eller gå, for det er ikke verdens mest behagelige stilling at arbejde i..

Men endnu større var lykken jo så da det hele stod klar til penslen... 

Bemærk det midlertidige rækværk på broen herunder. Det forsvandt samme aften jeg havde taget det sidste penselstrøg, og manden min har indkøbt nye stolper og diverse andre materialer, for nu skal den laves rigtig færdig.. Måske endda hele bassinet bliver færdig her i 2016 - 5 år efter det første spadestik..? 

Jeg har brugt ca 4 liter af Gori's specialolie til træterrasser i farven sort ibenholt - hvis du  skulle være fristet til at starte op på projektet derhjemme ;o)

Nu kan sommeren bare komme an. Terrassen og pavillonen er klar til grill, gæster og solskin - og ryggen..? Den har det fint igen :o)

Vores små kyllinger

Som jeg viste HER, har vores hønemor fået kyllinger.. Faktisk har vi to hønemødre med kyllinger, men den anden var gået en tur på marken da jeg havde kameraet med i haven.

Hønsene stammer begge fra kuldet jeg viste HER sidste år. Blandingshøns af den lille sorte dværg og vores store gule orpington. Farverne er blandede. Nogle mørke som hende her og andre mere gule. Alle en stor dværghønestørrelse med det rolige gemyt en orpington har. Havde de været racerene, havde det været min ynglings-hønserace :o)

Selvom de alle har ligget og ruget flere gange i år, har det ikke været en succes, og til sidst besluttede jeg at hente daggamle kyllinger. De fik 3 hver og passer på dem med liv og sjæl.

Lige som med planterne i haven, har jeg også glemt hvilken race kyllingerne stammer fra. Men de bliver store som orpington i samme buttede facon, helt sorte og med "sokker" på, altså fjer på fødderne, som jeg synes er utrolig charmerende.

De er nu godt en uge gamle og det går så ufattelig stærkt med de bliver større. Der er allerede kommet små fjer på vingerne. Inden man ser sig om, ligner de små øgler med en blanding af fjer og dun over hele kroppen.

Selvom det ikke gik som planlagt og der måtte hentes hjælp udefra, er det fantastisk med dyrebørn i haven - jeg er endnu en gang forelsket. Forelsket i de små duntotter der siger pip dagen lang...

Lykken er: Hjemmestrikkede strømper - af den tykke slags

Mine arme og jeg er ikke så gode samarbejdspartnere når det gælder strikkepinde, men på gode dage kan det lykkes at få strikket nogle omgange, især når det som her er på pind 4½ - stor er lykken jo med varme tæer i denne kulde ;o)

Det øverste par er strikket i to tråde tynd strømpegarn af en lys og en mørk grå, som gav et flot meleret resultat. De andre i ensfarvet, tyk ragsokgarn.
Opskriften kan du finde HER

2 gode venner - i det melerede garn som nu også kan købes i Danmark

To gode venner - så længe det varede.. Den brune er draget ud i verden og har fundet sig en ny bedste ven, så den okkerfarvede sidder helt alene her hos mig og keeeeeder sig..

Han er nu kommet i blogbutikken, i håb om der er en der har lyst til at adoptere ham, og give ham lidt glæde i hverdagen..
Har du lyst til selv at hækle bamsen, kan du købe opskriften HER.

Og en skøøøøn nyhed: 

Det melerede garn Scheepjes der indtil nu, kun kunne købes i Holland bliver nu (endelig) også forhandlet her hjemme i Danmark. Stina fra Lundagers sendte mig en mail og fortalte at de nu har det i deres sortiment og det kan købes lige HER. Jamen det er da fantastisk! Slut med dyre forsendelsespriser, og lang leveringstid.

Garnet fåes i 16 forskellige farver og er fantastisk at hækle med. Resultatet bliver super blødt og lækkert. Jeg kan godt være temmelig kritisk hvad garn angår, men dette er helt klart anbefalelsesværdigt...

Flere hæklede karklude... og en super nyhed som bliver afsløret i morgen.

Så fik de sidste karklude også hæftet ender, og er nu klar til at drage ud i verden og tage skidtet..
Flere har spurgt til hvilket garnmærke jeg bruger af hensyn til farverne. Dertil må jeg sige at mit bomuldslager er bygget op af stort set ALLE mærker. Min favorit er Mandarin petit fra Sandness garn, men lageret indeholder lige så meget garn købt både i Netto, Rema, Brugsen, Stof og stil, søstrene grene osv. osv. De forskellige garner har hver deres farvetoner, og gætter jeg ikke helt forkert har jeg nok noget der ligner 25 forskellige grønne nuancer og lige så meget af de blå.. Indrømmet: Jeg har temmelig svært ved at passere en bomuldshylde uden liiiige at skulle tjekke om der ikke er en farve jeg absolut ikke kan undevære ;o)

Du kan læse mere om karkludene HER.

I morgen kan jeg afsløre en fantastisk (synes jeg i værtfald selv) nyhed om det melerede garn jeg bl.a. brugte til denne bamse.. Jeg kan dårlig få armene ned :o)

Vi har fået flere små kyllinger.. i den mærkeligste blandingsrace!

Midt i august kom 10 små skønne duntotter til verden. 6 gule og 4 brune/sorte. Nogle med dun på benene efter deres mor. Nogle uden efter deres far.

Vi  fandt hende ude på marken, efter hun havde været væk i flere dage. Der havde hun gemt 11 små fine æg, og lå troligt i regn, vind og solskin og rugede på sit afkom, gemt i det høje græs.

Jeg flyttede hende og æggene ind i vores skur, og selv om der skulle lidt overtagelse til, fandt hun sig til sidst i at ligge der inde - i fred for rovdyr, de andre høns og ikke mindst hvor det var tørvejr.

Her 4 uger efter er der stadig fuld fart på de små. Jeg glæder mig vildt til at se hvordan de kommer til at se ud som "voksne". Se bare denne.. Fint gult bryst og godt spraglet ned af resten af kroppen, med både sort og gult næb samt fjer/dun på benene.

Et par stykker af dem er helt gule. Den ene med dun på benene - den anden uden.

Herunder ses den sorte mor (aner ikke hvad hendes race er) samt deres far - vores store gule orpintonhane.. Et umage par, men jeg er dybt forelsket i deres afkom :o)

Mere guld fra skrotjernbunken

Jeg er mere eller mindre altid på jagt.. På jagt efter det der er skrot for nogen men guld for mig. Seneste fund er denne "lysekrone" i jern. Smidt i en bunke gammelt jern der skulle videre på genbrugspladsen. Med tilladelse fra bunkens ejermand smuttede den med hjem, og er nu hængt op i drivhuset.

I hobbyrummet har jeg en æske stående fyldt med gamle prismer (Læs mere om dem HER) - tænker jeg skal bruge et par fritimer en weekend og pynte "lysekronen" lidt.

Samme skrotbunke indeholdt også et par plantestativer..

Min mand ser så træt ud hver gang jeg kommer slæbende med nyt "gammelt lort".. Jeg fatter det ikke :o)

Et gammelt smedejernsstakit reddet fra jernbunken

For nogle år siden reddede jeg dette smedejernsstakit fra en jernbunke. Det har sine små skævheder og skader. Nogle af dem har jeg rettet op på. Resten får lov at være...

Sidste år fik jeg det sandblæst og galvaniseret - og så nåede det ikke rigtig længere. Før nu...

Nu blev det grundet - og der næst malet 2 gange med sort spraymaling specielt til jern.

Jeg har forsigtigt placeret det ene felt på dets kommende plads. Tror det bliver fantastisk flot med slyngrosen i baggrunden..

Hele stakittet skal stå mellem vores hus og værksted. Bedene skal rettes ind, så det kommer til at passe, og tænker jeg vil skifte markstenene ud med brosten - nå ja, skulle jo så nødig kede mig ;o)

Så blev min ældste konfirmeret

..og fejret over flere weekender. Selve konfirmationen var d. 19 april fra vores lille landsby kirke, med efterfølgende reception i haven i strålende solskinsvejr.

Knægten ville hverken iføres slips, butterfly eller skjorte og blazer.... Valget faldt på et par blå cowboybukser og en skindjakke. Jeg har endnu ikke set andre konfirmander i det dress, men han var sej og lykkelig - og jeg var glad og stolt :o) 

Selve festen blev efter konfirmandens ønske holdt lørdagen efter d. 25 april - igen i haven, men denne gang i noget der lignede silende regn.. Lige som på hans dåbsdag.

Men inde i teltet var der lunt og rart. Borde, stole og service til de 56 gæster var jeg så heldig at kunne låne mig til af en dejlig veninde. Borddækningen blev holdt helt enkelt, kun pyntet med masser af bloklys og blomsterne fra de netop udsprungende træer i skoven. 

Over buffeten havde jeg hængt en gren med billeder af Mikkel. Et billede fra hvert år fra han var 1 år og frem til i dag. 

Transporten fra kirken ville Mikkel have skulle være på mandens motorcykel (Behøver jeg at sige at jeg eeeeelsker min søn for at han har en anelse benzin i blodet...?) Hvad han ikke vidste var, at jeg havde kontaktet de andre fra den mc-klub vi er medlem af, for at høre om der var nogen der havde lyst til at lave lidt larm i gaden...

Det var der - her foreviget af Mikkel's faster:



Helt igennem nogle fantastiske dage. Gensyn med gæster fra både Norge, Nord Jylland og dem vi ikke har set i alt for lang tid. Manglende søvn, som har måtte indhentes efterfølgende.. Og næsten tre uger uden bare en enkelt hæklet maske i hjørnet af sofaen!

Alt i alt dage hvor følelserne fik frit løb. Smukke ord og tanker om en tid der var - og om det der venter i fremtiden.
Om to år går det løs igen. Selv om det holdt hårdt, glæder jeg mig allerede.....