Moar... Kan vi ikke køre til Tystrup sø og bade?
Hvem kan ikke bruge en halv fridag i den varme? Jeg kunne sagtens - dog ikke i vandet! Er så kuldskær, at ikke engang 10 vilde heste kunne få mig der ud... Men af sti afsted det gik med egne og lånte børn, hund, håndklæder og godt humør.
De fandt muslinger som der blev bygget dæmning/sø til...
"Vandet er faktisk ret varmt Lise.."
Og her dagens pauseklovne. Vi var mange der morede os på deres bekostning. (Undskyld) De kom aldrig afsted, men lærte uden tvivl at øse vand, vende kanoer og svømme efter pagajer. - De må sove godt i nat. He he...
Efter badeturen gik vi gennem skoven. Et fedt sted for børn. En kilde sprang op af en sten, en lille å langs stien skulle udforskes (så snakker vi ikke om våde sko), runesten - en udemærket hule, klatretræer og rafter der kunne slås kolbøtter omkring. Alt dette fandtes på en strækning der var ca 300 meter -Det er dælme lang tid siden jeg har brugt 50 minutter på 300 meters gåtur :o)
Lidt billeder fra naturen omkring Kongskilde og Tystrup sø.
Hjemme ventede hanen. Et umage par? Måske... Men de er rigtig gode venner. Eneste minus er at hanen ikke kan kaste med bold. Når vi andre er trætte at af smide med Zarco's bold, lægger han den troligt foran hanen. Jeg glor lidt den dag de to spiller bold sammen :o)
Nu vil jeg lave en kop the, finde et tæppe, sætte mig på terrassen og nyde aftenens koncert med nattergalen. Livets gratis glæder er guld værd...
Sov godt.





















