Om lidt starter et nyt år. Det gamle sluttede lidt skidt...
En tragisk ulykke midt i december tog pusten fra mig. Der kom ting frem fra fortiden, der lige skulle fordøjes en ekstra gang, inden livet igen kunne gå videre.
Nu har jeg fundet mig selv igen. Juleglæden fandt jeg aldrig rigtig, men hyggen og børnenes glæde tager man aldrig fejl af. Den var der i stor stil.
I eftermiddag ryger juletræet. Grenene skal ha afmonteret julepynten, og derefter klippes til beskyttelse for de sarte planter i haven. Genbrug :o)
Måske får Trip Trap nisserne lov til at stå et par dage mere... Måske.
For noget tid siden lavede vi en storoprydning på drengenes værelser. HAMA-perlerne dukkede frem af gemmerne og fik med det samme dødsstødet:
"De skal bare ud mor - dem gider vi iværtfald aldrig lege med mere..."
Jeg smuglede dem op i hobbyrummet, for det ku' jo være...
Det kunne det så i tirsdags efter en tur i Panduro Hobby, hvor der på forsiden af deres katalog er den sødeste ugle der inspirerede.
Manden grinede "Lise 10 år..?"
Drengene smed hvad de havde i hænderne - pludselig var det alligevel meget hyggeligt at sidde med perleplader, og lade fantasien løbe i alle retninger :o)
Nu motivet var så kært fik jeg også støvet kurvene med broderistof og -garn af.
Tænker en lomme på etui til mobilen eller....?
Sætter billede på når jeg får syet den færdig senere i dag. Er sikker på den får et par søskende eller tre :o)
Ha en dejlig blæsende torsdag.
De perler bliver man da aldrig for gammel til ;-) De ugler er supersøde Lise både syet og i perler --
SvarSletTak Helle.
SvarSletNej det må være noget af det mænd ikke forstår ;o)