Min lille kælehøne er taget til himlens hønsegård.
Utroligt man kan få et forhold til sådan en lille fjerklædt fugl. Nu er der ikke nogen der kommer og tigger kattemad ved døren. Ej heller spankulerer gennem huset som det mest naturlige, når dørene står åben. Skal heller ikke finde Zarco's mad over hele bryggersgulvet, fordi hun lige skulle se om der var nogle små bidder hun kunne spise. Heller ingen der hopper op på armlænet på havestolen for at blive nusset bag kammen...
Det bliver en mærkelig sommer uden hende i haven :'(
R.I.P bette høne...
SvarSletDet håber jeg hun gør...
SletNååå Øv Lise --Du må få dig en ny kælehøne (ved godt den ikke kan erstattes )
SvarSletKnus og Klem Helle
Nej hun var speciel. De gumpe-tunge høns jeg har nu, hopper ingen steder. De kan kæles men får aldrig hendes personlighed.
SletNej hvor er det synd for dig. Det er godt du har nogle dejlige minder om det lille kræ.
SvarSletKh. Margrethe.
Der er heldigvis rigtig mange minder - dem vil man altid ha...
SletNåhr, lille høne. èn ting er sikkert: jeg kan høre, hun har haft det rigtig godt, og det er ikke de fløste høns forundt. Knus Heidi
SvarSletNej det er desværre ikke alle dyr der har det som blommen i et æg. De bliver ikke værdsat lige højt alle steder :o(
SletÅhh.. hvor trist med din kælehøne ;o(
SvarSletSmiler dog lidt over din beskrivelse af hvordan den kunne rode og hærge... frækkert!
Jeg har selv haft Silkehøns i flere år og det var svært at skulle af med dem. De var de kæreste små væsner og med hver deres personlighed.
Håber der en dag pludselig kommer en ny lille høne og vil kæles lidt.
Smiler... I sidste ende er det nok også hendes roden og hærgen jeg kommer til at savne mest. De orpington jeg har nu, kan jeg sagtens kæle med - de hopper dog ikke op på stolen, men er solidt plantet på jorden grundet deres vægt ;o)
Sletåh hvor trist..... <3
SvarSlet