mandag den 13. august 2012

Kampen med krager og 176 små bondehusvinduer

Reddede mig et par fritimer, så nu er vores 176 små bondehusvinduer rene - udvendigt...
 Vi har et par krager der synes, at de krager de kan se inde i vinduet skal ha tæv! Og det får de så!!! Gerne kl. 6 om morgenen, hvor vi ligger og sover vores sødeste søvn. En ting er at blive vækket af deres larm, noget andet er det forban... svineri det giver på glasset, ridsede sålbænke og maling. Naboen har fået ridset bilens køler, og min mand har fået ridset minilæsseren's lak samt ødelagt vinduesvisker pga deres hærgen. Nej, de er ikke særlig populære hos os, og brugbare forslag til at skræmme dem væk modtages med kyshånd. (Jeg gider ikke hvidt papir på indersiden af vinduerne. Jeg gider ikke net på ydersiden af vinduerne. Og min mand har ligget på jagt med patroner i kammeret for at ramme dem...)

Så mangler bare 1½ time pudsning af bondehusvinduer indvendigt.... det bliver på en regnvejrsdag.

Her bor vi :o) Nu vinduerne er rene, kan man på spejlbilledet se at min mand har haft gang i gravemaskinen i går. Vi er nu indehavere af et kæmpe hul i haven, og en lige så stor bunke jord ved siden af. Gravemaskinen er lukket inde i et hjørne, så jeg tænker der ikke går så længe før vognmanden kommer forbi og henter bunken... (Kryds fingre)

Mere om den del af haven en anden dag...

Next stop garagen, arbejde, hygge, håndmadder og uddeling af skolekørsel til chauffutterne... Bliver nu rart at få samling på dem alle sammen igen efter skoleferien :o)

8 kommentarer:

  1. Uh, så lige Hitchcock's 'fuglene' for nyligt... skræmmende. Men helt så galt er det forhåbentligt ikke med jer og kragerne! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Griner - nå ja, den film havde jeg ikke lige tænkt på :o)
      Nej helt så galt går det ikke. Vi er bare ualmindelig trætte af de næbbede møgdyr!

      Slet
  2. Møg fugle.....;0) Hellere vaske udvendig, der gør det ikke noget man slatter med vandet ;0)Spændt på jeres hul i jorden

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuldstændig rigtigt Julie :o) MØGFUGLE!!!!
      Betaler mig normalt fra vinduespudningen, men denne gang måtte jeg selv igang... Hader vinduespudning :o(

      Slet
  3. Det er da vist en lille kamp du er igang med ;O) Held og lykke med den.

    Mona

    SvarSlet
  4. Lyder af et kæmpe problem med de f...... krager.
    Har ingen løsning desværre.

    Kh. Stine:))

    SvarSlet
  5. Lyder bestemt ikke rart:/

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og min give away, hvor man kan vinde 2 lækre skønhedsprodukter(:

    http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/08/give-away-nr-9.html

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...