onsdag den 8. maj 2013

Så lykkedes det - plankeværket er malet

Fasanen har forladt matriklen - resultatet kender jeg ikke, men nu kunne jeg få malet plankeværk...



Mine arme ligner nogle der har været i krig med en gal hankat. Hvem fa'en har bestemt der skulle plantes klatreroser...? (skøre kvindemenneske!)

Herunder efter det til venstre har fået med penslen.
 Nu mangler jeg bare bagsiden, men tiden rakte ikke til mere mellem dagens gøremål...

Malingen jeg har brugt er fra Trip Trap, som du kan vinde i min Give away HER. Må sige at det jeg plejer at bruge, har fået en hård konkurent. Den er super nem at påføre, drypper ikke og dækker perfekt første gang. Jeg har kun brugt ca 1½ liter til de tre fag jeg har fået malet nu, og jeg er ikke den der sparer.

I går gik jeg amok på et dumt hjørne. Jeg trængte til at afreagere..!. Cleamatissen var gået ud, og bambussen breder sig mere end godt er. Buksbommen har levet sit eget liv...

Nu er der ryddet, klippet og klar til lidt ny beplantning.

Og et par billeder fra området ved vores bryggersdør. Det hele spirer og gror så det er en hel fornøjelse <3


Selvom jeg synes jeg var helt klar til en ny uges trusler, har de sidste dage trukket tænder ud. Godt ugen ikke var så lang. Nu venter 4 fridage uden de store planer. De skal nydes i fulde drag, og så håber jeg, at jeg kan vise lidt nyt håndarbejde frem herinde. Jeg har som det eneste i lang tid, fået hæklet lidt firkanter, så nu er jeg oppe på 56 stk - ud af 140.. men hvem tæller...? :o)


Rigtig god og laaaang weekend til jer :o)



20 kommentarer:

  1. Hej Lise.Godt gået.Her på matriklen er det også mig der maler.Vi har et laaangt plankeværk ind til naboen som vi malede hvidt da vi satte det op,men nu er der gået ca.5-6 år......så jeg er gået i gang med at male det igen.Og det er et af de forskudte.Er nået ca. halvdelen.
    Det pyntede i dit hjørne.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette - og pøj pøj med dit plankeværk.. Jeg hader plankeværk der skal males, så det kræver virkelig et stort spark i den rigtige retning når jeg skal i gang :o)

      Ha en dejlig weekend.

      Slet
  2. Rigtig god forlænget weekend til jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange gange i lige måde kære :o)

      Slet
  3. Hej Lise. Kan du ikke sende noget af den energi du har over til mig. Det ser skønt ud. Hønsene må du også gerne sende over til mig. Får helt lyst til at anskaffe mig nogle.
    KH. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe. Hvor skønt du er tilbage på banen igen :o)
      Finder jeg overskud af energi et sted, sender jeg straks en kassefuld afsted til dig - du har mit ord ;o)
      Hønsene er gamle og uopdragne.... Men vil ikke undvære dem.

      Slet
  4. Kære Lise. Hvor ser det flot ud med stakittet. Rigtig god ferie til dig. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - Håber også der falder et par fridage i din retning, fyldt med solskin og havevejr :o)

      Slet
  5. Hmm jeg kan næsten høre mit eget hegn skrige GORI........ Det er skønt at få malet resultatet viser sig med det samme og man kan se man kommer frem.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. He he.. Tror ikke det kan være værre end mit (Burde nok ha skiftet det i stedet for, men nu kan det holde et par år mere...)

      Slet
  6. Ja man bliver så glad når man endelig får taget sig sammen til at male, siger hende hvis overdække på terrassen nærmest råber efter mig når jeg går forbi. Hvilke høns er det i har, er det Orpington?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja.. Det der talende træværk der virkelig kan få den dårlige samvittighed frem i en... Håber snart jeg er nået hele vejen rundt, så jeg er fri for der bliver råbt efter mig, hver gang jeg runder et hushjørne :D

      Det er gule orpington vi har til at nusse rundt i haven. Tunge i røven, og et minimum af æg, men super søde og meget tillidsfulde :o)

      Slet
  7. Hvor ser det godt ud
    - og det ser ud til I har en superskøn og hyggelig have.
    kvindemennesket med roserne bliver glad for dem igen senere på sommeren :o)
    jeg elsker mine roser.
    - og en have med mange kringelkroge drømmer jeg også om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Griner - ja mon ikke hende kvinden tør op igen, når roserne springer ud... Det er jeg næsten sikker på :o)

      Kringelkroge må man ikke mangle. De er herlige at gemme sig i, når vinden driller for meget...

      Slet
  8. Dejlige billeder og hvor bliver det flot med nymalet plankeværk. Dejligt at få gjort noget og det pynter virkelig, når der bliver ryddet lidt op i det der er blevet for vildt. Flot resultat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe :o)
      Det bedste ved oprydning (ud over det gerne pynter kraftigt) er at der gerne bliver plads til fornyelser :D

      Slet
  9. HVor er det blevet god. Helt rigtig set, at det hegn skulle være sort ;o)
    - altså så mange smukke "vinkler" du har i din have. Jeg bliver sq helt misundelig.
    Her leder jeg nærmest efter vinkler, jeg vil være bekendt at vise frem.
    Nyd fridagene ;o))
    Knus Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære. Vi har snart kun sort og hvidt i haven. Hvidt til det der skal ses, og sort til det der bare skal være der uden at gøre det store væsen af sig :o)
      Er sikker på du har mange skønne vinkler søde. Måske de bare gemmer sig lidt. Og med dit energiniveau og den have du har at bygge på, varer det ikke længe før du finder dem <3

      Knus også til dig.

      Slet
  10. Godt gået og det ser GODT ud <3

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...