lørdag den 21. december 2013

Fra skrot til slot - stue og trappeopgang

Først vil jeg takke for jeres skønne kommentarer på de forrige indlæg jeg har lavet om mit projekt. De varmer og er med til at holde mig igang. Det er knap så sjovt som i starten at svinge penslen, men jeg holder fanen højt, fortsætter og nyder de fremskridt der er. 

Må erkende at de 27 dage ikke holder, men jeg har heller ikke lige så travlt længere. Jeg har haft en del fremvisninger de sidste dage, og 3 hold søde mennesker har reserveret huset. Det giver ro i maven og gå-på-mod til de sidste sving med malerpenslen.

I torsdags gik jeg i gang med stuen. En dejlig stor vinkelstue, som krævede spartling og tapetsering inden jeg i går kunne starte med den hvide maling. Loftet bliver taget lidt i etaper, da det skal males med pensel - lig med mere øm skulder. Guldtæppet er kasseret og i løbet af julen kommer der nyt gulv herinde.





Det øverste af trappeopgangen er også malet færdigt. Det nederste og selve trappen får en tur, når jeg skal i gang i køkkenet.

Før:

Træværket krævede 3 lag grunder og 2 lag maling før det overgav sig og blev hvidt. Godt man er stædig! Med et par nye lamper i stedet for de to halve skærme der hang, er dette område nu også færdigt.


Zarco fandt hurtigt et ynglingssted i huset. Han er ved at være træt af ombygningen, og glæder sig nok lige så meget som mig til det bliver færdigt. Men han er tålmodig, og en god undskyldning for at tage en gåtur i skoven ved siden af, når man trænger til en pause :o)


Her hjemme holder katten hans pude varm. Vi har fået trådt på hende og sparket til hende flere gange... Hun er altså heller ikke nem at få øje på.


Lige om snart holder jeg fri et par dage. Kors i hytten hvor jeg glæder mig til julefreden og måske at lave et indlæg om andet end "Fra skrot til slot" :o)

9 kommentarer:

  1. Det bliver rigtig lækkert! Kan godt forstå, der er flere interesserede i boligen ... :-)
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  2. Kan godt forstå, hvis du er ved at være småtræt af projektet - det er også en ordentlig omgang du er i gang med. Puuh
    men dejligt, at der allerede er efterspørgsel, så er det jo ikke helt spildt arbejde :-))

    SvarSlet
  3. Av min arm. Men hold nu op hvor ser det bare flot ud. Du har sans for sagerne. :)
    God jul Lise
    kh
    Eva

    SvarSlet
  4. Jamen Lise, … du er f… en sej k… !!!
    og ser det hamrende godt ud !
    STORT kram til dig ;o)

    SvarSlet
  5. Det er godt arbejdet Lise, men håber du holde lidt fri nu, det er jo juleaften lige om lidt. Kh Helle

    SvarSlet
  6. Det bliver så flot..og dejligt at der er lejere der er klar til at flytte ind..:-)
    Nu fortjener du da nogen dage med hygge og afslapning.
    Jeg ønsker dig og familien en rigtig skøn jul.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  7. Det hjælper altid lidt når man kan se et resultat.
    Ønsker dig en skøn og glædelig jul.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  8. Sikken du knokler, det bliver da bare super flot.
    Men husk nu lige at linde lidt på speederen her d. 24. Dec. Glædelig jul til dig.
    Mvh. Hanne

    SvarSlet
  9. Jeg er dybt imponeret over hvad du har kastet dig ud i - og ikke mindst at du gennemfører.
    Hold op du er sej - og dygtig.
    Og gode nyheder, at der allerede er interesserede købere.
    Rigtig god jul til dig og din familie.

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...