søndag den 13. juli 2014

Nyt betræk til hæklekurven


Mens regnen er faldet som guld fra himlen til den tørstige have, har jeg brugt de ledige stunder dagen har budt på ved symaskinen, og lavet et nyt betræk til hæklekurven.


Kurven er oprindelig min farmors strikkekurv. Den er gammel, men solid. Hankens overflade er slidt efter mange års brug, men det giver den kun charme i mine øjne.


Betrækket er syet efter kurvens facon. Tilføjet blonde i kanten og bindebånd af samme grønne stof. Indvendigt lavede jeg en lomme med plads til saksen og 3 hæklenåle - slut med at lede efter saksen mellem garnnøglerne..


Jeg mest er optaget af haven og andre udendørssysler for øjeblikket, men ind i mellem kommer hæklenålen frem fra sit skjul, så jeg havde lidt jeg kunne lægge tilbage i kurven da betrækket var færdigt...


Tykt bomuldsgarn der gerne skulle ende som et par farveklatter i form af puder i pavillionen - engang..

Engang lavede jeg også jævnligt indlæg her på bloggen. Den gang gik tiden heller ikke så hurtigt synes jeg - er der kommet færre timer i døgnet her hvor dagene ellers skulle være længere? Måske de ekstra timer dukker op igen, når dagene aftager og solen begynder at gå tidligere i seng....

1 kommentar:

  1. Sikke et hyggeligt betræk.. :o)

    Jeg håber da på at de ekstra timer kommer tilbage når dagene aftager.. ;o) det er vidst meget naturligt at vi ikke er lige så aktive med indlæg om sommeren.. VI skal jo nyde sommeren og lave noget i haven :o)

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...