tirsdag den 7. februar 2012

5-kornsboller

Fik lige lyst til at bage 5-kornsboller igen.

De er geniale og kan laves på helt din egen måde. Tilsæt gulerødder eller fx. oregano og basilikum. Også super gode med revet skinke og revet ost (til fx. snobrød)...
Brug kun hvedemel som i opskriften, eller erstat 450 gr af hvedemelet med grahamsmel, havregryn eller hvad køkkenskuffen ellers byder på.

Her bruges de som morgenbrød i weekenden, som mellemmåltid i skolen, som en haps når sulten melder sig midt på eftermiddagen (pensles med lidt vand og 15 sek. i mikroovnen og smagen er friskbagte boller)
Kan også bages som flutes...

Og det bedste: De er sunde og ligger godt i maven, og holder sig friske i flere dage ;o)

Der bliver ca. 25 alm. boller ud af en portion (i dag lavede jeg 16 stk. Lidt størrere end normalt da vi skal have burgere i morgen...)

200 gr. 5-kornsblanding
3 dl. vand

1 dl. A38 (eller andet syrnet mælkeprodukt)
4 dl. mælk
50 gr. gær
2 spsk. olie
1,5 tsk. salt
2 tsk. sukker

950 gr. hvedemel

- 5-kornblandingen koges i 2-3 minutter i vandet og afkøles.
- Gæren udrøres i mælken og resten, undtagen melet røres i.
- Tilsæt herefter mel til dejen slipper (ikke altid al melen skal bruges - kommer an på mel-kvaliteten)
- Hæver i ca 1 time.
- Formes til boller og efterhæver i 20 min.
- Pensles og bages i 15-20 min. ved 200 grader.

Velbekomme :o)

5 kommentarer:

  1. mmmmmmh- kunne jeg godt lige have spist én af nu efter jeg er kommet hjem fra træning. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler.. Du må bare igang med mel og gær, hvis du ikke kigger forbi :o)

      De kan varmt anbefales.
      Knus

      Slet
  2. herlig..disse så gode ut..))

    SvarSlet
  3. hvordan opbevarer du dem? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Med et hus fyldt med teenagerdrenge og en mand der er brolægger, holder de ikke længe :o)
      Men gerne i en alm frysepose - eller frosset ned.

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...