lørdag den 18. februar 2012

Puder, maling og oprydning...

De sidste dage har budt på arbejde. Arbejde man bliver lønnet for, arbejde der pynter, arbejde der giver plads og arbejde der pludselig bliver afbrudt fordi man får en ide... Om den bliver god ved jeg ikke endnu, men garnkvaliteten er blød, til store strikkepinde og i den rigtige farve.
Da jeg fik tømt kasserne med garn dukkede en sweater op fra bundens dyb. Den manglede noget endnu, og skulle strikkes på pind 10 som mine håndled ikke magter længere. Nu er den hevet op og tanken om Stine's puder lokkede til at bruge garnet med en pind 8 til sofaen.


Ellers er dagene gået med kontorarbejde og kørsel, og aftentimerne på storoprydning. Garnkasserne er blevet endevendt. Mine stofkasser som gemte sig under bordet er sorteret, kasseret og det der skulle gemmes er lagt i far's skab. Mine kasser med perler og div. andre små dimser er sorteret og helt overskueligt nu... Og en enkelt hengemt (og glemt) kasse fra min farmor bød på guldskatte, som jeg vil vise frem senere.

Lidt af dagen i går og hele dagen i dag har jeg svinget malerpenslen i stuen. Svært at tage et vellignende billede med den dunkle belysning vejrguderne har budt på i dag. Nu mangler vindueskarmene bare en sidste gang, inden vi kan flytte ind igen :o)
Sofaen kalder. Har guffet flæskesteg lavet på webergrillen... Mums og av i maven :o)

Ha en dejlig lørdag aften.

2 kommentarer:

  1. Der er da gang i dig ;) Stuen ser skøn ud, dejligt at få malet (skal selv igang i påsken) og en hengemt kasse fra farmor lyder spændende .

    SvarSlet
  2. Hej Lise

    tak for link, det ser godt ud det du er i gang med at strikke.
    Nye puder til den nymalede stue, går jeg ud fra!?
    Flotte vinduer I har forresten...

    ... og apropos det der med at bytte. Den der flæskesteg vil jeg gerne bytte for denne her linsesalat jeg sidder og gumler på;))

    Knus Stine

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...