søndag den 25. november 2012

De 3 vindere af min 1 års-fødselsdags Give away er...

I dag er det et år siden jeg lavede første indlæg på denne blog. Et år siden jeg "sprang ud af skabet" og løftede sløret for hvad det er jeg går og roder med, og gik fra at være den "anonyme" til der kom et ansigt på - Jeg har absolut ikke fortrudt det!

Tusind tak til alle jer der lægger en kommentar, en hilsen og søde ord hos mig. De varmer hver og et og gør at man tør springe ud i nye og uafprøvede projekter. At man får færdiggjort de lidt kedeligere projekter og man kan finde hjælp når man render panden mod muren og ikke kan komme videre...
Tusind tak for I deler jeres skønne kreativiteter og inspirerer til nye idéer hos jer. Jeg sætter virkelig pris på de tidspunkter, hvor jeg har tid til at komme rundt hos andre og kigge, blive inspireret, få smil på læben og blive rørt i hjertet. Blogland er en tidsrøver - men en meget berigende en af slagsen ;o)


I anledningen af fødselsdagen var der 3 broderier efter eget valg på højkant, og de 3 vindere som jeg sender et stort tillykke er:

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Nr. 35: Susan Durup med bloggen My loving garden


Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Nr. 24: Trej med bloggen Med saks og lim


Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

      Nr. 48: Fru Fischer med bloggen Fru Fischers verden


Jeg er spændt på hvad I ønsker at få broderet.

Tak til jer alle for at ha leget med. Tak for et pragtfuldt blog-år her i blogland :o)
Og velkommen til nye læsere her på bloggen...

4 kommentarer:


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...