tirsdag den 19. februar 2013

Broderi og en vundet Give away

Min gamle pose til tøjklemmer trænger til en opfrisker, så jeg hygger med et motiv der passer lige netop til den. Det har snart været undervejs en uge nu - men tiden har ikke rigtig været med mig... Omvendt kunne jeg bare ha puttet den i broderimaskinen, men det er altså ikke lige så hyggeligt - og den haster heller ikke, for det varer lidt endnu før tøjsnorene kommer til at bugne med vasketøj udendørs... 


I dag kom posten med den fineste pakke fra Mona. Jeg var så heldig at vinde hendes Give away - en makeup pung og så havde hun oven i købet puttet lidt indhold i, og to af hendes fine hjemmelavede kort, samt en skøn skøn hilsen.


Tusind tusind tak Mona. Jeg er rigtig glad for alle tingene <3

Håber I har nået at nyde en enkelt solstråle eller to i dag. Jeg havde 10 minutters ventetid i bilen i eftermiddags. Den blev parkeret så solstrålerne stod ind gennem forruden - og lige i ansigtet på mig.
Tror ikke det gav det store overskud på D-vitaminskontoen, men hva pokker.. Lidt har også ret :o)

12 kommentarer:

  1. Fint broderi på den nye tøjklemmepose, du må have Danmarks mest forkælede tøjklemmer..... Og sikke en lækker Give Away gave, heldige dig....

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler.. Sådan som de tøjklemmer knokler her i huset, skal de også ha det lidt godt når de slapper af :o)

      Slet
  2. Godt pakken kom hel frem ;O) - jeg vil sige lige som Inge, Danmarks mest forkælede tøjklemmer.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den fineste pakke Mona - i dejlige forårsfarver.

      Slet
  3. Det der broderi.. jeg har også svært ved det..

    Fandt i dag det juletræstæppe, jeg startede på, for nogle år siden.. Der er godt nok allerede broderet mange sting, men det går SÅ langsomt..
    Så nu tror jeg nok jeg har truffet en beslutning omkring det - men det skal jeg nok skrive noget mere om på min blog, når jeg lige får taget nogle billeder af det :D

    og så lige tillykke med GA'en..

    SvarSlet
    Svar
    1. Er da lidt spændt på hvad du nu har fundet på Helle :o)

      Det kræver lidt tålmodighed, men jeg synes egentlig det er meget hyggeligt - i små doser ;o)

      Slet
  4. Lækkert broderi - er helt med Inge og Mona i den med de forkælede tøjklemmer! : )
    Og tillykke med den fine gave! God tirsdag aften!
    Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Også en skøn tirsdag aften til dig - og tak :o)

      Slet
  5. Sikken et fint broderi og en fantastisk tålmodighed du har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte.

      Engang i mellem kommer tålmodigheden til mig - desværre ikke i så store mængder som jeg kunne ønske :o)

      Slet
  6. Fint broderi på din klemmepose. Altid skønt med en uventet gave. Du skal nok få mine får at se :-) Besætningen vokser lidt for hver gang vi har spist :-) Det er godt nok længe siden at jeg har lavet påskepynt sidst, men det er da sjovt.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt hyggeligt med påskepynt. Jeg har heller aldrig været den store aktør inden for dette felt, men gider godt når der skal pyntes en gave og en lille gren :o)

      Glæder mig til at se dine får - men at besætningen vokser lidt hver gang i har spist...? ;o)

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...