torsdag den 29. august 2013

Flere hæklede balloner og et hæklekursus


Jeg har haft gang i kurven med bomuldsrester, og mange af de små garnnøgler er nu omdannet til balloner.


Denne gang i drengefarver, som af en eller anden årsag er det der bliver brugt mest af her på matriklen. Sidst jeg hæklede dem var de i mange farver - se indlægget HER hvor du også finder link til opskriften.


De er hyggelige at pynte bord og gaver med. Mange af dem har vi brugt når der skulle gives penge i stedet for at komme med en flad kuvert. 


Og så har naboen fået et hæklekursus... Hun runder snart 70 og har strikket hele livet, men nu skulle der gang i hæklenålen. Det er blevet til en del renderi op og ned af indkørslen med hæklenål, bomuldsgarn og bogen med opskrifter, så fuld forståeligt var hun pavestolt, da hun den anden dag kom og viste resultatet. En stor frugt- og grøntsagskurv :o)


Selv kurven har hun kæmpet sig igennem med en rest af mit stofgarn og den store hæklenål. Det er ikke så nemt at se pga. cellofanen, men resultatet og hendes store smil var helt sikkert alle hækletimerne værd :o)


26 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine balloner! Den opskrift er jeg da lige nød til at gemme!!
    Din nabo kan bestemt være stolt af den kurv med frugt og grønt!! Hold op det er flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun har også bare givet den gas med hæklenålen ;o)
      Skønt med så fint et resultat.

      Slet
  2. Wow! Sikke en anerkendelse! : ) Dejligt bekræftende.

    SvarSlet
  3. De er godt nok smarte.
    Modtagerne af de balloner risikerer ikke luften stille og roligt forsvinder, som den ellers ofte gør. Genialt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Evighedsballoner - er der noget der hedder det..? ;o)

      Slet
  4. Flot klaret af din nabo - men hun har jo også haft en god lærermester <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte <3
      Hun har været super god og fortsætter med nye udfordringer.

      Slet
  5. de er super fine. Findes opskriften på dansk?
    mvh Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Har ikke set den på dansk, men den er enkelt at gå til. Fastmasker og lidt ud- og indtagninger.
      Prøv.. Det er mange gange nemmere når man sidder med nål og garn i hænderne, og spørg hvis du kommer i tvivl.
      Kh Lise

      Slet
  6. Flotte balloner, og din nabo har da i hvert fald også talent :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Et super talent der har gemt sig på den anden side af hækken :o)

      Slet
  7. Hold da fast......... sikke en kurv, hun lige har begået! :D
    Du må gerne hilse og sige, at det er super godt gået! :-)))

    og de balloner er bare for søde... kan ske jeg skal kigge på et par stykker, når jeg en dag får ro på mig og tid til at finde en hæklenål.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hilst hende og rost til skyerne :o)
      God hækling når nålen kommer frem fra flyttekasserne ;o)

      Slet
  8. Fine fine balloner, helt sikkert et to do projekt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der bliver hurtigt nogle stykker ud af lidt garn og et par fritimer ;o)

      Slet
  9. Hold da op Lise.
    Hun har da fået blod på tanden, den søde nabokone ;o)
    Men, i dit selskab og med en hæklenål i hånden, så har hun jo også været i super dejligt selskab.
    Imponerende lavet !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde <3
      Hun frister kraftigt til at få lidt frugter af nålen... Overspringshandling!

      Slet
  10. Årh, sidder her og bliver helt varm om hjertet - kan lige forestille mig hendes stolthed over den fine kurv med frugt, fantastisk at hun vover sig ud i at lære nyt og at du står klar til at lære fra dig :)

    Og fiiine balloner, måske jeg skulle prøve dem af, de ser ikke alt for vanskelige ud ;)

    Smil

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun var så pavestolt, og det er fuldt fortjent. Super resultat hun fremviste :o)

      Ballonerne er lige til at gå til - hep hep ;o)

      Slet
  11. Som sædvanlig er du super sød-fantastisk-rar-tålmodig---Ja Lise
    Fantastisk kurv
    Knusss fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tålmodig...? Troede du kendte mig Helle :D

      Men tak <3

      Slet
  12. Det flotte resultat kan jeg godt forstå hun er stolt af. Du er en dejlig læremester Lise, hvor er hun heldig at have dig til nabo.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette <3

      Hun sidder sikkert og bander mig langt væk på andre tidspunkter ;o)

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...