Hver morgen møder dette syn os. Tre glade rapper der snadrer løs i fiskebassinet. Ingen tvivl om at de hygger sig. Absolut ikke. Meeen... Vores stakkels åkande er snart splittet ad og vores fisk har ikke gevalia på kanden til uventede gæster.
Rip, Rap og Rup kom hertil som små bitte ællinger efter vi reddede dem fra en gyllebeholder. Den historie kan du læse HER. Da de blev store nok lavede vi andegård, med fint hus og vandbassin som du kan se HER.
Men de er vildænder og man kan godt mærke at de søger deres frihed, så vi har besluttet at lade deres svingfjer vokse, så de kan flyve ud i verden hvis de har lyst til det. Foreløbig har de fundet ud af at flyve. Ikke så langt og ikke så sikkert. Men nok til at tage strækningen fra andebassinet, ind over staudehaven og indkørslen til fiskebassinet. Den anden morgen gik det knap så langt for den ene. Den nåede kun ind over sit eget hegn, over 1 meter græs og ind over kaninernes hegn, hvor den så havde taget en landing i kaningården. Ikke den store succes hvis man spørger kaninerne :o)
Til foråret skal vi ha fundet nogle ællinger fra en dansk landand. Store hvide klumpe-dumper med en lille krølle ved halen. De er så kære. Så må tiden vise om de skal være samboer med Rip, Rap og Rup eller om de tre udbryderprinsesser forlader os inden. Først skal vi bare ha fundet et trådnet til fiskebassinet, så det bliver andesikret. Resten af haven kan de bruge som de vil...
*suk*
De kære dyr.
Hi hi.. ja hvad gør man ikke for de kære dyr ;)
SvarSletSpændende hvad din fremtid bringer af nyt på jobfronten - forstår fuldt ud du havde brug for at kunne trække vejret igen, manden her har også lige skippet sit tidligere timejob og sin eget firma for et bedre og mere fast job og her kun knapt en måned efter kan jeg allerede mærke at han har en helt anden ro over sig - ikke mere pres med om han tjener nok og om alle regninger kan betales og aldrig at have fri, vi nyder allerede stort at hans tlf er næsten stille i weekenden :)
Smil
At være selvstændig giver nogle friheder, men nu har jeg prøvet det - og glæder mig til at komme videre. Glæder mig til at kunne være der 100% for mine børn og vide at der ikke dumper opgaver og problemer ned i turbanen på alle tider af døgnet. Sikke en luksus :o)
SletJeg kan forestille mig andesikringer ikke er lige ud af landevejen :)
SvarSletNæ nej de tager ikke alt for gode varer :o)
SletGad godt have set den lande ved kaninerne. Men kan også godt forstå at fiskedammen trækker - den er da flot. Kaffe eller ej.....
SvarSletSusanne
Lad os sige det sådan at kaninerne kunne hoppe højt og løbe rigtig stærkt! ;o)
SletUdbryderprinsesser! ;-)
SvarSletTror aldrig de forlader jer, de finder ikke så fyrstelige forhold andre steder, og det tror jeg nok de ved! ;-)
Årh tak kære :o)
SletMåske kommer de tilbage fra træk til jer næste år... Det gjorde det par ællinger min mor reddede i hvert fald i et par år
SvarSletDet kunne være sjovt hvis de gjorde det. Hyggeligt med et gensyn.
SletHvor er de skønne og hvor har de det bare godt hos jer...:-)
SvarSletHej fra Lisbeth
De ville være endnu skønnere hvis de gad holde snudeskaftet væk fra fiskedammen ;o)
SletHvor er det bare hyggeligt :o)
SvarSletDe er rigtig hyggelige, og selv om de driller er jeg super glad for dem.
Slet