onsdag den 4. december 2013

Fra skrot til slot på 27 dage

Et slot ender det ikke med at være, men jeg har 27 dage til at gøre boligen klar til en ny lejer.

Huset har fået nye døre og vinduer for 5 år siden. Det er blevet hulmursisoleret og pudset op udvendigt... Og ellers intet - som i absolut ingenting! Nu har jeg 27 dage til at endevende 164 m2 bolig. Uden at overdrive så trænger det kraftigt...






I går var jeg på tilbudsjagt efter nyt gulv til hele førstesalen og tapet i lange baner. Jeg fik slået hul i en væg og brækket et par skabe ned. Fjernet gulvtæpper, ryddet et pulterrum og dannet mig et overblik over hele situationen.
I dag har jeg et "stik-mig-et-hamrende-godt-tilbud-på-rigtig-mange-liter-hvid-maling-møde" hos min sædvanlige farvehandler. Hun plejer at være yderst samarbejdsvenlig, men ok... Jer der har fulgt med i mine projekter ved, at det langt fra første gang jeg svinger penslen ;o)
På den blå avis var jeg heldig at finde nogle hvide køkkenelementer til bryggerset, som min kære mand hentede i weekenden.
Jeg har ikke de store finanser at gøre godt med, men det skal nok lykkedes. Elsker at rende rundt i mine gamle malerbukser, rive ned og og bygge op. Lægge planer og føre dem ud i livet... Spørg ikke, om jeg stadig har samme mening om 14 dage!

Af samme grund vil jeg ikke være så frygtelig aktiv her på bloggen i december måned. Kigger ind når jeg får en ledig stund, medmindre øjenlågene bliver for tunge...

Samtidig vil jeg da lige oplyse at en ny lejer endnu ikke er fundet, så hvis I har spørgsmål, kender nogen eller selv står og mangler en bolig kan I kontakte mig via min mail.
Huset ligger i landlige omgivelser 6 km. uden for Ringsted midt på Sjælland, med gode busforbindelser til Ringsted og Køge. 164 m2 beboelse på 2 plan med egen have og udhus. På overtagelsesdagen vil huset absolut ikke fremstå som på ovenstående billeder - og udlejeren, ja hende må I tage som hun er...

26 kommentarer:

  1. Åh hvor dejligt at du kan komme i gang, Lise - men sikke et projekt. Kender jeg dig ret, skal du nu nok nå i mål - og det bliver sikkert drønlækkert at flytte ind i for den nye lejer! : ) God fornøjelse.
    ps. jeg spørger ikke om 14 dage... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser fingre for du har ret Liv :o)
      Griner.. Af alle mennesker kunne jeg forestille mig du var den allerførste til at spørge om 14 dage :D
      Stort knus til dig.

      Slet
  2. Goooo arbejdslyst! Der er noget at give sig til!!! Men det bliver godt, det er jeg sikker på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak ;o)
      Ja jeg kommer vist ikke til at kede mig..

      Slet
  3. Ja kønt er det ikke, og tæppet på billede nr. 2 ligner noget fra min barndom, men maling og nyt gulv kan heldigvis gøre underværker :-)
    Om 14 dage må motivationsfaktoren være, at det tydeligt ses, hvor langt du er kommet :-)
    Rigtig god arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er sikker på at tæppet var vildt populært den gang. Kan huske samme tæppe fra de billeder mine forældre tog, da de overtog mit barndomshjem..
      Ja håber du har ret mht til motivationsfaktoren Vivi - og tak :o)

      Slet
  4. Gang i dig - og så lige i julemdr. Hold da op et projekt. Men er sikker på den bliver smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var ikke helt planlagt at julemåneden skulle gå med det - men mon ikke det bliver en jul man husker..? ;o)

      Slet
  5. Det glæder jeg mig til at følge med i. Du er altså ret sej!
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha.. Tak Christina.
      Superwoman forklædt i gamle malerbukser ;o)

      Slet
  6. Sikke et projekt at kaste sig ud i her, hvor julen står for døren! Du er en pokkers frisk pige, Lise! Dét ka' vi li'!
    Af med gulvtæppet, væk med gardinerne, og så en pokkers masse hvid maling fra gulv til loft, så bliver der garanteret skønt!
    Glæder mig til at se "efter"-fotos af herligheden! Rigtig god arbejdslyst!
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak Lisbet :o)
      Tæpperne er væk, gardinet er væk, ca 3 kilometer ledninger er væk og i morgen starter projekt "Fjernelse af tapet"...
      Huset er i sig selv utroligt lyst indvendigt, så jeg glæder mig vildt til at se det, når jeg har fået svinget penslen - altså efter der er tapetseret med flere kilometer tapet...

      Slet
  7. Fedt projekt. Spændende, det kan kun blive godt, med dine kreative ideer. Med din energi skal det nok blive klart. Rigtig god arbejdslyst. Glæder mig til at følge med :-)
    Juleknus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det jeg synes er mest spændende pt er om jeg pludselig får en væg i hovedet eller om der gemmer sig mystiske ting bag facaden... Har så dårlige erfaringer med gamle huse og ombygninger af disse ;o)
      Men resultatet skal nok blive godt - Jeg tror på det :o)
      Et stort juleknus også til dig <3

      Slet
  8. Hold da op sikke et stort projekt...og sikke energi at have i julemåneden..:-)
    Er dette et hus I har boet i før?
    Det vil ikke blive svært at leje ud et hus som er ny oppudset.... men man skal nok vælge sine lejer godt ud. En af mine veninder flyttet til udlandet for 1½ år med sin mand (arbejde) og lejede huset ud.
    Da de som aftalt kom hjem for at bo måtte hele huset renoveres efter rent hærværk af huset.

    Viglæder os til før og efter billeder hvis du altså har overskud til det..:-)

    God arbejdslyst.

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal prøve at få lavet opdateringer efterhånden som arbejdet skrider frem ;o)
      Jeg har ikke selv boet i huset. Huset hørte med til firmaet da jeg var selvstændig, og har været lejet ud i mange år. Nu er lejeren flyttet og det skal ha den store omgang inden nye flytter ind... Og ja, forhåbentlig nogen der passer godt på det. Desværre hører man tit om hærværk på lejeboliger, men kan kun krydse fingre og håbe på det bedste.

      Slet
  9. hej Lise. Du er da godtnok for sej ! hold da op for et projekt at kaste sig ud i . Men nu bliver jeg nysgerrig : hvor skal I så selv bo ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver boende i mit gamle bondehus, hvor jeg har boet i mange år efterhånden :o)
      (Se evt. mit svar til Hyacinth Bucket)
      Men du har ret.. Det er sgu lidt af et projekt.

      Slet
  10. Det ligner noget der trænger, men så er tilfredsstillelsen desto større når man har gjort det. Jeg tror på at du når det hele og glæder mig til at se slottet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det LIGNER ikke bare noget der trænger.. Hvad er det dog jeg har kastet mig ud i..? ;o)

      Men tror stadig på projektet - og tidsplanen.

      Slet
  11. Det bliver spændende at se resultatet. Hvad koster det? Min søster leder efter ny bolig fra 15. Januar - eller deromkring. Det skal være tæt på, eller i, Ringsted. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det koster 7000,- pr måned + forbrug.
      Indskud er 3 måneders leje.
      Hun er velkommen til at kontakte mig, hvis hun er interesseret og vil se det :o)

      Slet
    2. Super! Jeg siger det videre, det kunne godt være noget for hende og kæresten. :-)

      Slet
    3. De er velkomne - Jeg har haft to forbi i dag, så de skal nok ikke vente for længe... Det er stadig ledigt, da ingen har skrevet under endnu :o)

      Slet
  12. Glæder mig til at se hvad du får udrette, du plejer nok at kunne forvandle tingene til noget smukt.
    God weekend.

    Mona

    SvarSlet
  13. Du keder dig aldrig :) det er altid underholdende at kikke forbi dig blog. Kan du ikke lige puste lidt energi mod Falster ;)

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...