fredag den 22. august 2014

Alle mine hæklede elefanter...


Jeg har en forkærlighed for elefanter (og giraffer - hvis nogen skulle spørge...) Da jeg faldt over Herriët's opskrift, gik der højst en time før jeg sad i sofahjørnet med den nyindkøbte opskrift, hæklenål og et nøgle gråt garn..
Normalt keder jeg mig hvis jeg skal lave mere end to af samme slags, men tænker at det er mulighederne for at lave nye farvekombinationer der gør at jeg stadig synes de er sjove...?

Den første (i indlægget HER) blev hæklet "bare fordi". Den endte med skæve stødtænder og lidt for kraftige ben - al begyndelse er svær ;o)


Nr. 2 fik farver og førstegangs-fejlene blev rettet... (Se flere billeder HER)


Den tredje blev en farvekopi af nr 2 og var egentlig tiltænkt mit hobbyrum - nå ja, indtil bonussøn og -svigerdatter skulle bruge en barselsgave... Den fjerde var pigeelefanten til en veninde i frisk pink med strejf af limegrøn. (Nåede aldrig at lave et indlæg med dem..)


I sommerferiens afslappede atmosfære i et sommerhus i Nord Jylland hæklede jeg sidste skud på stammen.


Støvede blå, grønne og brune nuancer endnu en gang tiltænkt mit hobbyrum... Dagen efter vi kom hjem fra ferie, flyttede han til Nordsjælland...


Hverken vores schæferhund eller høns kan passere det hegn vi har omkring grunden - men hæklede elefanter kan det ikke holde på. Skal jeg igang med nr. 6 bliver det først efter der er monteret elefantsikret hegn rundt om haven!


Opskriften kan købes HER

18 kommentarer:

  1. Så skønne og nej jeg hapser ikke elefanter ;-) men bamser ---men de er nu super skønne ,hver og en

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er heller ikke flere at hapse af Helle - og kommer der en efternøler håber jeg at den er til at spærre inde, så den ikke også flytter sin sin vej ;o)

      Slet
  2. Hold da op hvor er de Pelefanter da super skønne

    SvarSlet
  3. De er skønne ;) kan godt forstå du har svært ved at holde dem i fangeskab ;0
    Er mønstrene til at finde ud af når man ikke er en hæklehaj som dig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes de er meget nemme at tyde. Min nabo på 70 startede med at hækle sidste år, og hun har også hæklet efter den hollandske opskrift :o)

      Slet
  4. Hvor er de bare flotte og rigtig godt hæklet...

    SvarSlet
  5. De er da helt fantastiske! Så dygtig du er.

    SvarSlet
  6. De er så fine, dine elefanter! Og som altid flot håndværk. Jeg tænker, at det er en god idé med det høje hegn dér, for hvem vil ikke gerne have fingre i dine lækre hæklede sager?
    Jeg hækler i øvrigt på en af dine gravhunde. Det bliver en prikket udgave. Du skal nok få den at se, når den er færdig :-)
    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder herligt Lotte :o)
      Glæder mig til at se din prikkede model <3

      Slet
  7. De er super søde og er allerede på to do listen, men den er efterhånden meget lang

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha.. Det er min to do liste også :o)

      Der ligger så mange fristelser alle vegne...

      Slet
  8. Hvor er de bare kære, hvem vil ikke elske sådan en elefant.

    Ha´en dejlig Søndag.

    Knus Susi

    SvarSlet
  9. Hvor kan jeg købe opskriften på elefanten ? Trykker jeg på HER får jeg at vide at siden er lukket. Håber du kan hjælpe mig. Hilsen Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hun har i mellem tiden fået ny hjemmeside :)
      Linket skulle være rettet nu..

      Slet
  10. skøn elefant! hvor høje er de?

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...