Yngstemanden valgte røde roser og vi fik sagt hej til far. Fik fortalt ham lidt om hvad tiden går med. Han fik også at vide at FCK ikke spiller så godt for øjeblikket - den oplysning tror jeg ikke han synes om - men, som yngstemanden også sagde: "Far ved det nok godt, for jeg tror han sidder og følger med"...
Vi har fundet glæden ved livet igen, lykken har smilet til os og livet fortsætter sin gang. Vi følger med, husker at nyde og glæde os over de små ting i livet.
Såret er helt, men arret er der - det vil det altid være. Og sådan skal det også være. Det minder os om hvor sårbart livet er.
Puha, ja livet er såbart. Det er svært med de mærkedage - kan godt forstå du var rastløs. Godt at kunne mindes sammen.
SvarSletVarme tanker fra mig til dig
Ha' en dejlig dag idag
KH.
Tak kære <3
SletDet er med at værdsætte hver dag vi er her :o) Godt at kunne dele sorgen.
SvarSletNemlig Mona. Og få det bedste ud af det...
SletKære Lise. Livet kan være svært. Godt at i er kommet igennem, og har fundet livsglæden igen. Men sådanne mærkedage vil altid være til minder og eftertænksomhed. Knus
SvarSletLivet er ikke let og kommer heller ikke med en brugsanvisning - og efterlader heldigvis en masse minder man kan tage med videre...
SletKære Lise, hvor er det godt, at du og drengene har et godt liv igen, og at I kan være sammen og give plads til alle minder, tanker, sorgen...og hvad der nu fylder på sådan en dag. Tror man får det bedste liv, når man både tager sig tid til at glædes, mindes og sørge...på de rette tider i ens liv. Kh Helle
SvarSletDer skal være plads til både grin og tårer <3
Sletsådan et tab kommer man ikke over... men man lærer at leve med det, men det vil altid ligge i bagagen. Godt at mindes de gode stunder sammen.
SvarSletvarme tanker herfra.
Man lærer nemlig at leve med det, når man får pakket livets taske. Det kræver lidt sorteringsarbejde ind i mellem, hvor ting der ikke skal bruges bliver smidt ud, så der er plads til alle de gode minder og sjove oplevelser <3
SletSmukke ord, du har fået sat sammen <3
SvarSletJeg var kun 14, da min far gik bort, så jeg ved, hvor svær en tid I har været igennem og hvad der venter, men du har helt ret i: det bliver nemmere med tiden, selvom det aldrig bliver nemt.
Den slags minder mig atter om, hvor vigtigt det er at leve livet, mens man kan, for pludselig en dag, er det for sent..
KÆMPE kram til dig og dine drenge - godt I har hinanden :-)))
Ked af at høre om dit tab i en tidlig alder Helle <3
SletOm man er 5 eller 14 år, er det et hårdt slag at få. Den trygge verden man lever i, bliver pludselig ødelagt i atomer og det tager meget lang tid at bygge op - og uanset hvor meget man prøver, vil det aldrig blive det samme igen...
Kram også til dig <3
Ved ærlig talt ikke hvad jeg skal skrive. Det rørte mig da jeg læste dit blogindlæg.
SvarSletKærlige tanker herfra.
Tak Majbrit <3
Sletbare knus til jer fra mig
SvarSletI lige måde Helle <3
SletKunne ikke læse dit blogindlæg med det samme, da jeg ikke vil vide "at livet et sårbart". Vil helst stikke hovedet i busken. Jeg kan egentligt godt forholde sig til at livet får en ende, så længe det er mit liv og ikke andres. Er panisk ved tanken om at min mand skulle dø før mig. Tror ikke jeg ville kunne klare det.
SvarSletNu sidder jeg så og læser indlægget og vil bare sende dig et kram og varme tanker din vej. Ville ønske jeg havde haft mod til det samme dag, som du lavede indlægget.
Kæreste Lene.
SletTak for dine ærlige ord <3
Forstår dig til fulde. Forestillingen om at det altid kun rammer naboen, er rar at have. Og meget nemmere at forholde sig til.
Mit ordsprog øverst i højre side på bloggen, var et jeg tog til mig for 5 år siden. Man ved ikke hvor stærk man er, indtil man bliver presset til det aller yderste...
Livet er skønt og det går videre uanset hvad vi bliver udsat for. Man skal bare koncentrere sig om glæden, lykken og de positive ting i livet - så kan det ikke gå helt galt <3
Varme tanker til dig.
SvarSletTak Lonni <3
SletSmukt indlæg <3 livet er sårbart....knus til jer
SvarSletMen ikke mere sårbart, end vi skal huske at bruge løs af det hver dag :o)
SletHej Lise
SvarSletVarme tanker til dig herfra.
Dit indlæg rører noget dybt i mig.
Jeg synes det er dejligt at læse at I giver jer tid til at savne og mindes.. også selvom i er lykkelige igen.
Jeg mistede min mor da jeg var 13 år og hver år på hendes dødsdato er jeg forbi kirkegården og som du skriver.. Såret er helet, men arret er der for altid.. I år er det 25 år siden.
Der skal være plads til at mindes, om det er 5 eller 25 år siden.. Minderne har vi heldigvis lov at beholde, selv om vores nærmeste forlader os <3
SletEt liv begynder ikke forfra, fordi man møder en ny kærlighed. Vi har alle en fortid med os i bagagen. Heldigvis kan min mand forstå når dagene er svære og livet viser tænder. Det er jeg dybt taknemmelig for. Lige som jeg er taknemmelig for livet, selv om det har fået nogle ar på sjælen <3