tirsdag den 18. december 2012

Flere strikkede nisser

Efter jeg fandt nisserne frem fra loftet har de ynglet! - Og familien med de røde huer vokser lidt endnu...

Den højeste nisse her er 60 cm og makkeren 50 cm. De forbliver pt. enebørn og er af den gamle stamme der har overlevet flere år på loftet.
Ungersvendene foran er nyproduktion og mangler at få monteret øjne for...

...de mindste jeg havde liggende er foræret væk i værtinde- og hyggegaver. (Pakket i cellonfan, taget med iPhone en sen nattetime bliver billedet ikke det bedste...)

Men efter de kom ud i verden har jeg fået bestillinger på dem, så jeg har genoptaget nissestrikningen, og smider i vaskemaskinen så snart de ryger af pindene. Her endnu et sæt uden øjne og arme...

Og et sæt i kurven er klar til montering og filtning - så mangler bare 3 sæt mere, som er solgt. Det ene med lysegrå huer. Dem er jeg lidt spændt på. Heldigvis er det ok med køberne at de først lander efter jul, så  jeg har ikke travlt.

Måske jeg gider - måske får jeg tid - Og hvis nu jeg starter i god tid, kan jeg godt nå det! Har planer om at deltage i et julemarked næste jul, og så skal der helt sikkert nogle nisser med :o)
Planer har jeg rigtig mange af. Nogle bliver i hovedet, mens flere kommer ud i livet - men det kunne da være hyggeligt.

Hvilket julemarked vil du anbefale, hvis det skal være her på Sjælland...?

17 kommentarer:

  1. Hejsa
    jeg synes dine nisser er super fine.

    skal lige höre dig strikker du en bund til dem eller sy du dem bare sammen og former bunden ved hjälp af fyldet ?

    forsat god december

    mvh Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mie - og tak :o)

      Ingen bund eller sammensyning. Efter de er filtet i vaskemaskinen er de rimlig faste. Jeg fylder dem med aviser når de er våde, så de får den ønskede form.
      Når de er tørre, får de gerne nogle nye aviser for at støtte dem lidt. De store har siden fra en papkasse som jeg har bukket. - Skal man bruge dem som gave, passer den anden mindste lige til en flaske vin :o)

      Også en dejlig december og jul til dig.
      Kh Lise

      Slet
  2. Flittige Lise ;o))
    De nisser er altså også noget af det herligste.
    Julemarked hmm... det kunne jeg virkelig også rigtig god tænke mig, men gider bestemt ikke alene. tror du vi kunne gøre noget sammen?
    Skåne er fyldt med julemarkeder på mange af de gamle slotte. Det ser så hyggeligt ud. Der er sikkert også rigtig mange andre muligheder.
    knus til dig og god strikkelyst med nisserne ;o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er mere end frisk Hanne. Og julemarked i Skåne - har altid ønsket mig at opleve dem, men er aldrig kommet afsted. Det kunne være helt fantastisk, Og især at slå pjalterne sammen med dig kære.
      Det synes jeg seriøst at vi skulle arbejde videre på - og vi har jo 11 måneder at sysle i, så mon ikke vi kan nå det :o)

      Knus og kærlige hilsner

      Slet
  3. Hvor er det altså nogle dejlige nisser - og sikken energi!
    Glædelig jul til dig og dine
    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Også rigtig glædelig jul til dig og familien Lone.

      Masser af julehilsner

      Slet
  4. De er helt vildt fede, dine nisser :) Og så har de ynglet, det kan da ikke være bedre :)
    Virkelig fin værtindegave, hvornår kommer du forbi? ;

    Kh. Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia :)
      Hvis du er til nisser om sommeren kommer jeg forbi på motorcyklen når den kommer ud af sit vinterhi ;)

      Slet
  5. Hold da op hvor er du flittig, får da helt åndenød ;O) Super søde nisser du har gang i, kan godt forstå folk er vilde med dem. Det er en fin værtindegave at få.

    Hvis du starter nu, har du sikker nok til julemarked næste år ;O) Da jeg er fra Sønderjylland, kan jeg desværre ikke hjælpe med steder på Sjælland ;O)

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Julemarkeder i Sønderjylland er garanteret et besøg værd.. Men der er lidt langt :o)
      Men jo - er sikker på jeg nok skal nå at få lavet lidt til en bod i løbet af de næste 11 mdr.

      Slet
  6. Åh de er da også bare så fine - dine nisser, Lise. Og det lyder SÅ spændende med det der skånske julemarked. Det blir sjovt! Og det skal nok blive til noget med jer to madammer ;o) Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på det nok skal blive til noget med sådan nogle madammer som os :D
      Om ikke andet bliver det helt sikkert ikke kedeligt ;o)

      Slet
    2. Madammer .... ???
      hmm ...
      - men kedeligt det bliver det bestemt ikke ;oD

      Slet
  7. Hva betyder det de er filtet ? er nu i nissestrikkeriet og kender ikke udtrykket. Hva er det for garn til skæg ???

    SvarSlet
  8. Undskyld : NY i nissestrikkeriet. Og de er så skønne disse nisser så skal prøves.

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...