onsdag den 5. december 2012

Maling og julepyntning

Traileren blev tømt igår - så mange fede ting og så lidt tid...
Det træfarvede bord herunder passer perfekt i størrelsen til vores entre. Det er vasket af og klar til en klat hvid maling.

Den hvide spraymaling skal også i gang til disse to...De er ret tunge og vil fungere super godt som bogstøtter.

I eftermiddags hev jeg julepynten ned fra loftet. Skal det være - ja så er det vist ved at være på tide, at få det op og hænge. Jeg har nået et par få røde farveklatter rundt omkring. I morgen tager jeg et par timer mere, og håber at kunne sætte et flueben på listen ud for "pynt op til jul" - og vise lidt af mit julehjem frem her på bloggen.

Søger du udfordringer i hverdagen...? 
Så kan jeg anbefale at være vognmand i vintervejret! Hold nu op hvor frost og sne kan drille... Men vi er ikke nemme at slå ud, og mine chauffører er nogle hårde hunde. Foreløbig (ud over alt og alle er forsinkede) har vi kun haft en enkelt bus med startproblemer, og en anden hvis lift frøs fast i vandret stilling. Lad det endelig fortsætte så nemt.

Glædelig 5 december :o)

6 kommentarer:

  1. Sikke nogle lækre sager du har fundet i traileren. Wow altså.
    Og jeg krydser fingre for at vinteren fortsætter med at være mild ved forretningen. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liv. Synes vinteren viser tænder i disse dage. Men det er super hyggeligt, så længe vejene er til at komme frem på :o)

      Slet
  2. Fede ting! Så er det i sving med hvid maling :)

    Hyg med julepynten :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg svinger malerpenslen :o)

      Slet
  3. Det er dog det fedeste flytte-loppelæs. Kan bestemt godt forstå, at du kan finde ting der, som må indendøre ;o)
    Tror du der er noget tilbage, når du når til foråret ha hahaha...
    Uha, bestemt ikke vejr til kørsel, men godt at problemerne ikke er større end I kan komme videre. Måtte dog selv se i øjnene, at min bil ikke vil starte når der er minus 10 grader. Der er bestilt nyt batteri og så skulle den ged være barberet !
    Julepynten er ved at være på plads her. Det er jo første år jeg skal pynte op i det her hus og det har jeg da glædet mig til, som et lille barn ;o)
    God ide med billeder på bloggen. Dem sætter jeg på i næste uge.
    Knus Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Griner - er bange for du allerede kender mig alt for godt Hanne ;o) Men jo lidt bliver der tilbage, for jeg har ingen små børn og heller ingen piger, så der er flere ting der ikke kan bruges her på matriklen. (Måske godt det samme)
      Ja bilerne kommer på prøve når vejret er koldt. Godt du fik barberet geden :o)
      Glæder mig til at se dit julehjem. Det er garanteret smukt.
      Knus til dig kære.

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...