søndag den 8. december 2013

Fra skrot til slot - nedrivning og begyndende opbygning.

En lille statusopdatering her på femte dagen i mit projekt "fra skrot til slot"

Værelserne på første sal blev udgangspunktet. Her oppe mødte jeg min overmand... Det brune tapet! Tapetopløser fra farvehandleren kan ellers varmt anbefales. De første 6 lag tapet kom fint af, men over for det brune tapet måtte tapetopløseren opgive. Jeg gjorde det samme, og resterne fik lov at blive siddende.


Det samme gjorde tapetet på skråvæggene som ikke var skadet. Nu er de brune rester dækket med ny tapet. Loftet har et par løse brædder som skal skrues fast og så skal der gang i fugepistolen, men så er det værelse også klar til masser af hvid maling.


På de andre to værelser på første sal, er alt løst tapet fjernet. En væg med træbeklædning, samt flere samlinger er blevet pudset op, og i dag kunne jeg starte med nyt tapet herinde.
Skabslågerne i de indbyggede skabe står pt i skammekrogen, brune med grønne glashåndtag og venter på jeg bliver klar til at give dem nyt liv med hvid maling og nye greb.
 

I morgen fortsætter jeg med at klippe/klistre - desværre ikke julehjerter men tapet. Herunder mit tapetbord... 2 bukke med hylder fra det gamle kontor. På kanten har jeg skrevet mål, så jeg er fri for at slås med tommestokken. Super effektivt, ingen lejeudgift og nemt at flytte rundt på.


Min bonussøn var forbi i går og fik styr på en del el, og min kære mand var forbi og fik fjernet en masse brædder ved terrassen, renset tagrender og fik gang i de radiatorer der ikke har været i brug i årevis.
Alt i alt skrider projektet fremad i fornuftigt tempo, og jeg er stadig i hopla uden større skader end 3 knækkede negle, lidt rifter - og en blå, hævet lillefinger efter mødet med en indkøbsvogn...

11 kommentarer:

  1. Wow Lise det er da hårdt arbejde du er i gang med.
    Men jeg er sikker på at det bliver rigtig flot når du er færdig..:-)
    Fortsat god arbejdslyst..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Huhej, hvor det går ... :-)
    *SMIL* og fortsat god arbejdslyst fra Lisbet

    SvarSlet
  3. Wau det bliver godt. Fortsat god arbejdslyst.
    Knus

    SvarSlet
  4. Hold nu op, hvor du kæmper!!!!! Sikken forvandling der allerede er sket. Det bliver SÅ lækkert, det er jeg sikker på :)
    Hvis man sku ha lyst til at sende lidt julehygge, når du nu ikke selv kan klippeklistre, hvor til må jeg så sende det...?
    Kærlig hilsen Susanne

    SvarSlet
  5. Du knokler da godt nok Lise :-) <3 bare klø på :-)
    Bliver spændende at se når det er helt færdigt :-)
    Ønsker dig en rigtig dejlig jul
    Kærlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hold da op for et arbejde ! men det kommer til at se godt ud. :o)

    SvarSlet
  7. Puha, siger jeg bare og god fornøjelse <3

    SvarSlet
  8. Hold da op hvor du knokler Lise. Håber også der bliver tid til julehygge hjemme hos dig.
    Kh Helle

    SvarSlet
  9. Keder du dig nogen sinde søde Lise ;0)
    Sikke du knokler - det skal nok blive godt.. Håber du lige får tid til også at smide stængerne op i ny og næ :0)
    Fortsat god arbejdslyst
    Kram herfra

    SvarSlet
  10. Hold op et stykke arbejde du har kastet dig over :) Men med din sikre stil bliver det helt sikkert smukt

    SvarSlet
  11. Tak alle sammen. Julehyggen består af masser af julemusik i radioen... Overvejede at hænge en gren op med et par flettede hjerter eller lign. men den kommer nok bare til at hænge i vejen, så jeg nøjes med at tænde et par ekstra stearinlys når jeg kommer hjem ;o)

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...