mandag den 21. januar 2013

Sidste del af soveværelset

Jeg fik syet det planlagte til soveværelset i weekenden, og er så glad for resultatet. Bl.a. denne sengekappe (hedder det det?) til at skjule sengens fødder.

Før kunne man se både bund og de grimme stålfødder under sengen.

I hjørnerne lavede jeg nogle brede læg, så stoffet falder lidt blødere og ikke er stramt hele vejen rundt.

For at undgå at skulle fjerne både madrasser og lign. når det skal vaskes, lige som man skal med dem man køber færdigsyede, har jeg monteret det med velcro. Hurtigt af og på - perfekt i min verden :o)

Når jeg siger jeg aldrig har strikket en hel trøje passer det ikke helt - bamsens her har jeg selv lavet. Tæller den mon som en hel trøje...? ;o)

Vores "indbygningsskab" syner ikke af meget, selv om det kan rumme nærmest alt.

Jeg fik også lavet et pyntegardin, som dækker for det kedelige mørklægnings-rullegardin der hænger bagved.

Mellemværket lavede jeg et indlæg om HER - mit første hæklearbejde med den tynde nål... Nu blev det endelig brugt.

Sidste projekt der mangler her oppe, er lamper ved sengen og maling af de træhylder jeg har skåret til som topplade oven på skabene. Skabene var oprindelig 170 cm høje, men blev afkortet for nogle år siden så de passede ind her. Siden har det været planen at de skulle ha en top for at skjule de afskårne kanter... Nå ja, Rom blev ikke bygget på en dag ;o)

Se mere om vores soveværelse HER, hvor du kan se hvordan vi fik lavet det store indbygningsskab bag stolen, og HER hvordan hyggekrogen er indrettet.

Håber ikke I er frosset helt til is der ude i den iskolde vind.. Brrr... Så er det man skal huske at fokusere på det positive: At solen skinner :o)

26 kommentarer:

  1. Hvor ser det altså bare godt og gennemført ud :)
    Synes helt klart godt at bamsens trøje tæller for en hel :D den er vildt sød.

    Mega lækkert soveværelse :D

    SvarSlet
  2. Hvor ser det altså bare godt og gennemført ud :D
    Det er helt sikkert at bamsens trøje tæller for en hel ;) og hvor er den bare fin :D

    Er simpelthen vild med alle de fine detaljer :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :o)
      Er bare lykkelig for det endelig lykkes at få lavet et soveværelse ud af det. Et sted hvor man kan slappe helt af, uden at ens øjne bliver fanget af ting som egentlig lige skulle lægges væk, sys en lap på, sorteres osv.

      Så er det hermed vedtaget - jeg har strikket en HEL trøje :D

      Slet
  3. det ser bare rigtig godt ud med kappen på sengen og super ide med velcro ;) hvordan hænger pyntegardinet ift rullegardinet? kan ikke helt greje det ud fra billedet men det ser så godt ud - kunne rigtig godt tænke mig at lave et til pigernes værelse for et mørklægningsgardin er godt nok ret kedeligt i sig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mørklægningsgardiner er ikke det mest spændende :o)
      Vores mørklægningsgardin er et rullegardin der hænger inde i selve vinduesrammen, skruet fast på selve vinduet. Pyntegardinet har jeg hængt uden for rammen (skruet fast på væggen over vinduet) - håber det gav mening :o)

      Kh Lise

      Slet
    2. det giver fin mening :) så må jeg desværre i tænkeboks igen for vores rullegardin hænger over vinduet altså på væggen da vinduerne ellers ikke kan åbnes ;) men lækkert ser det ud :)

      Slet
  4. Hold nu op Lise. Forstår godt at du ikke kender begrebet 'stilledag' - sikke en aktivitet i endnu en weekend! :o) God løsning med kappen. Og dit pyntegardin er bare SÅ nysseligt. Virkelig en flot helhed! Du sover vel godt i det værelse?!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke så god til at sidde stille - så bliver jeg rastløs :o) Jeg slapper bedre af ved at beskæftige mig med noget af det jeg godt kan li.

      Egentlig sover jeg ikke så skide godt for øjeblikket, men det er bestemt ikke soveværelsets skyld. Nu er det bare en nydelse at komme derop, frem for før hvor det lignede et sted en bombe var sprunget :o)

      Slet
  5. Hvor er det bare et lækkert soveværelse du har fået - lækkert og afslappet.


    I øvrigt.. det der med at strikke en trøje.
    En trøje er en trøje - uanset størrelse ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er super lykkelig for jeg nu kan sige, at jeg har strikket og monteret en HEL trøje :D

      Slet
  6. Åh hvor er det altså blevet lækkert og gennemført. Flot kappe rund om sengen, det er helt vildt hvor det pynter at man ikke kan se benene. Gardinet passer perfekt i stilen til resten af soveværelset, og tænk at du også selv har hæklet borten. Indbygningsskabet er både genialt og yderst diskret.
    Jeg holder med Helle, en trøje er en trøje :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gav et rigtig godt resultat med den kappe rundt om sengen - og så var den så simpel at lave. Ren win win :o)
      Jeg nyder det rum nu og glæder mig vildt til jeg når gennem de sidste rum af huset.

      Hvis en trøje er en trøje uanset størrelse, så kan det være jeg en dag pludselig har lavet to trøjer.. :o)

      Kh Lise

      Slet
  7. Hvor ser det bare gennemført ud. Det med velcroen er jeg helt med på.
    Jeg har lige fået købt mig et faconsyet lagen som ikke er elastisk til min boksmadras. Og det ligger SÅ flot. Havde jeg dog bare tænkt på at købe sådan nogle for flere år siden.
    Nå men man lærer jo hele tiden.
    Dit gardin med mellemværket er rigtig sødt. Og pynteligt .

    SvarSlet
    Svar
    1. Faconsyet lagen uden elastik. Det kender jeg slet ikke. Det må jeg høre nærmere om, hvis man kan få et lagen der ligger godt på sengen - også efter man har tilbragt en nat på det...
      Man skal nemlig lære nyt hele tiden - og heldigvis for det :o)

      Slet
  8. Ihhh hvor romantisk ;0) Det er blevet super godt. Vi har lidt mere plads under skråvæggene end i har, vi har plads til en dobbelt terrassedør i gavlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ville også gerne ha haft en dør i gavlen, men det lille bondehusvindue vi har sidder en halv meter over gulvet.. Det ville ende med en dør til en lille hobit, hvis den skulle ha siddet her :o)

      Slet
  9. Wow sikke et flot soveværelse i har - det er virkelig smukt!
    Er helt vild med din bamse du selv har lavet!, den er virkelig cute :)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Bamsen er købt (tror det er en af drengenes fra de blev født). Det er kun trøjen jeg har strikket, men kær det er den :o)

      Slet
  10. Hvor er det blevet flot og dejligt at se det kan lykkes med velcro, det har jeg tænkt over tit fordi vi har elevations senge og dermed ikke kan bruge de færdigsyede sengekapper. Er det kun tapet til sengen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores er også elevationssenge og selv om det er sjældendt vi bruger det, er det meget lækkert at have. Sidst jeg trykkede på knappen var lige efter jeg havde fået fjernet galdesten og hverken kunne kravle eller gå. Super lækkert og knapt så smertefuldt at man kunne blive hejst op i siddende stilling, når man skulle ud af sengen :o)
      Det er sat fast til sengen med en hæfteklammepistol. Tror ikke tape vil kunne holde det.

      Slet
    2. Mange tak for dit svar, tror jeg har mod på at gå igang en af dagene :-)

      Slet
  11. Enkelt og smukt :o)
    et soveværelse uden en masse visuelle indtryk til at forstyrre - dejligt roligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)
      Elsker rolige soveværelser - og har langt om længe fået taget mig sammen til at få det gjort. Ren lykke :o)
      Egentlig dumt man ikke har fået taget sammen noget før. En weekend på maling og bygning af skab. En time til hygge-indretning og ca fem timer til symaskinen. Nå ja, plus maling af pladen over skabene som stadig mangler :o) Men et dejligt resultat.

      Slet
  12. Hold op hvor er det bare blevet godt - så flot :) Og du har fundet rigtig mange gode løsninger, du får 5 stjerner af mig (altså ud af 5) :)
    Og jow, bamsens trøje tæller bestemt som en hel trøje, hvor er den kær :)

    Kh. Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Waauuu... 5 stjernet soveværelse - sådan et har jeg aldrig haft før :o)
      Dejligt med ros til bamsen fra en rigtig kender. Tak - skal nok bringe det videre til ham ;o)

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...