lørdag den 28. januar 2012

Biker-weekend

Denne weekend står på hygge. Rigtig biker-hygge :o)
Desværre ikke på 2 hjul, men i selskab med dem vi kører mange kilometer med hver sommer.

Jeg er opvokset med motorcykler og kørt på to hjul siden jeg var 18 og fik kørekortet. Da jeg fik børn krævede det fire hjul og flere sæder, men da jeg mødte min nuværende mand, mødte jeg samtidig muligheden for at komme ud og køre igen. - Jep, motorcyklerne er også med på bryllupsbillederne ;o)

I 2009 købte jeg min drømmemaskine.
 Dengang var den sort, og havde en forkert bagende, grå fælge m.m.
Nu ser den ud som den skal...

Vores fælles interesse for motorcykler, giver os nogle pragtfulde og skønne oplevelser både alene og sammen med den klub vi er medlemmer af.
En landsdækkende klub bestående af mennesker, der er bosat fra NordJylland og til Bornholm. Der er alt fra direktøren til den arbejdsløse. Mænd og kvinder. Forældre og bedsteforældre. Store som små fødder osv. osv. Når vi mødes er hverdagen væk. Så er vi alle bikere med den fælles glæde, at komme ud og opleve verden siddende på vores Suzuki 1800 :o)

Som f.eks. her da vi var på fællestur med vores svenske venner i sommers

Eller som her da vi i forbindelse med MC-festivalen tog på tur ned over sydfyn, Tåsinge og Langeland.
Her over holder min cykel som nr. 2. Vi er to i klubben med classic-modellen, resten er standart-modellen. Typisk mig at være lidt på tværs ;o)

I år er der foreløbig planlagt ture til Sverige, Bornholm, NordJylland og Fyn.
Kors hvor jeg glæder mig til det bliver forår igen, men især også til denne weekend, hvor skal vi mødes og hygge på Fyn. God mad, bowling, snakke, grine og bare nyde :o)
- Og ellers i fællesskab glæde os til d. 1 marts, hvor maskinerne kan komme på vejene igen (hvis vejret tillader det..)

Håber også I får en fantastisk weekend :o)

2 kommentarer:

  1. Dem vi har mødt --til bryllup og fester er skønne mennesker og i har et fint sammenhold ;-)
    Håber i får en skøn tur ;-)
    Og vind lige Bowling ;-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de nemmelig Helle :o)
      Vi havde en skøn weekend - men vinde i bowling lykkes mig aldrig.. Jeg kan desværre ikke deltage pga mine dumme håndled.

      Slet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...