mandag den 5. januar 2015

16 dage med krykker...

Min juleferie er blevet ekstra lang i år. Faktisk ved jeg slet ikke hvornår den ender endnu...

Og det har været den mest afslappede juleferie jeg nogensinde har holdt! Manden min har kæmpet med de lange julekøer i supermarkedet, udstyret med mine skrevne indkøbssedler. Han agerer chauffør når fruen i huset skal transporteres ud i verden, når drengene skal hentes og bringes. Han har bevist at han både kan lave mad, støvsuge og vaske gulv, selv om han altid har holdt på det modsatte... Drengene har assisteret med støvsugeren, gulvvask, rengøring og at servicere mig med te, slæbt vasketøjskurve, fodret dyrene og luftet hunden og rendt ud med skraldespanden - Som min yngste skrev på Facebook:

"Det er hårdt. Respekt for mødrene..."

Og hvem var det så lige der sagde at sport er sundt..?

Traditionen tro afsluttede vi drengenes fodboldår med den traditionelle fodboldkamp: U14 drengene mod forældre og søskende. De får kamp til stregen, og vi kæmper.. Vi har haft håneretten de sidste par år. Det har vi ikke mere! Til gengæld havde vi både ømme skuldre, fibersprængninger og det der ligner bagefter.. Og så mig der røg helt forkert ned i en tackling og måtte udgå.


På det efterfølgende besøg på skadestuen blev boldene kastet op i luften. Det der mest af alt ligner en elefantfod var med sikkerhed en kraftig forstuvning. Røntgen viste noget der lignede et lille afbrækket stykke af knoglen, som burde være en gammel skade..? Måske havde en sene sluppet i foden..?

"Men har du stadig ondt om en uges tid, skal du søge egen læge".

Her 16 dage efter fodboldkampen har jeg stadig ondt, og kan stadig ikke gå på foden. Den er stadig hævet - og blå-violet-rød. Lægen meddelte i morges at der sagtens kan gå op til en måned eller mere...

Forsøger at tackle min opbrugte tålmodighed og irritation over alting er så hamrende besværligt mens jeg gør et ihærdigt forsøg på at fokusere på det positive: Det er god træning for de slatne overarme, og samtidig får jeg hæklet en hulens masse!

10 kommentarer:

  1. Åh, stakkels dig <3 God bedring <3

    SvarSlet
  2. Stakkel. Det er træls at have ondt.

    Men når det så er sagt, så er det måske ikke så tosset med lidt ekstra juleferie og sådan at blive vartet op...

    SvarSlet
  3. Av av god bedring med foden - www.dr.dk/tv - www.filmstriben.dk (bibliotekslogin benyttes) ;-)

    SvarSlet
  4. Arrrv! Rigtig god bedring! Godt du har hæklerierne og en fantastisk flok drenge, der nu har bevist at de kan, det er jo slet slet ikke dårligt, hvis man skal finde det positive, for nøøøøj hvor ville jeg bare heller ikke selv have tålmodighed ;)

    SvarSlet
  5. Din stakkel, jeg brækkede selv foden i sommers, efter sigende heler det hurtigere end en forstuvning, og efter ca. 14 dage smed jeg krykkerne, men måtte holde mig til sandaler en lille måned efter, men det gik jo også da det var sommer.
    Men kommentaren på facebook må næsten have været det værd;)

    SvarSlet
  6. Av av... Det er da bare rigtigt træls... Så gælder det om at fokusere på det man så kan. Hækle, strikke, læse bøger, se film. Der er faktisk mange muligheder, og så kan du glæde dig over det trods alt er den bedste årstid for at lande i sofaen. Go bedring.

    SvarSlet
  7. Av, godt bedring - godt du har gode hjælpere :)

    - Anne

    SvarSlet
  8. God bedring. Sikke da uheldig du har været. Siger som Hanne, det er da ikke den værste årstid, når nu det skulle være :-) Tænk på alle de havedrømme og planer du kan ligge i ro og mag og udtænke.
    Knus og kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  9. Øv så uheldigt ! god bedring til dig.

    SvarSlet
  10. Æv... og av...av av - for søren. Det ser ikke for godt ud Lise
    Der må også være basis for lidt armchair gardening. Du får lige et get-well-knus med fra mig.
    kærlig hilsen
    Eva

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...