lørdag den 21. juli 2012

Hvordan man skjuler en stor blå container i haven...

 Da min mand flyttede ind, flyttede der også en stor skrig-blå container ind på matriklen. Sådan en kan man godt se sig sur på!

Men nu er den væk - altså væk fra mit kritiske øje...

Lige nu står lågen åben, men når den er lukket ses den ikke mere. Nu har min kære handyman pakket den ind i træ, og konen kan pludselig sagtens leve med en container i haven ;o)
Bøgehækken plantede vi sidste år, og jeg glæder mig meget til den får samme højde som på modsatte side af indkørslen. Når den kommer op i ønsket højde, holder der nok en anden bil her... Har lige rundet 220.000 km i min elskede bil. Fik den som ny for knap 5 år siden. Det bliver vemodigt når vi skal skilles :'(


For enden af containeren er manden ved at bygge et skur (endnu et skur...)
Det skal ha monteret skydelåge og indeholde ATV'er og havetraktor (og males sort som resten).


Og oveni alt byggeriet nåede han også lige at klippe hæk. Vi har hække på kryds og tværs bag den der ses her... og lige lidt ekstra hæk på modsatte side af huset.

Den forsømte sti bag huset har også fået en tur, så nu kan vi trave hele vejen rundt, uden risiko for grene i øjet hvis vi skulle få lyst til det.

Og hvad har jeg så fået lavet i dag...? Hmm... Faktisk noget nær ingenting. Som i absolut ingenting ud over at stopfodre vaskemaskinen. Jo, jeg har øvet mig! Øvet mig i at slappe af. Skal nå at lære det, inden vi starter ferie. - Er sikker på det er en undskyldning der godt kan godtages :o)

Jeg vil øve mig lidt mere... Ha en dejlig solskins-lørdag.

2 kommentarer:

  1. Hej Lise.
    Som det dog pyntede. Tror ikke jeg kunne klare at have sådan en container stående. Tror også du trænger til at slappe af. Kan jo se energien er MEGA høj hos dig.
    God weekend til dig.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  2. Det pyntede rigtig meget - selv manden synes det var en god ide ;o)

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...