fredag den 20. september 2013

Hjemmebagt squashkage og en computer med eget liv

Det er med stor beklagelse at der ikke rigtig kommer ord fra mig i kommentarfelterne.. Jeg er hverken ramt af akut ordblindhed eller har 10 fingre i gips, og jeg vil rigtig gerne kommentere og skrive hilsner til jer alle sammen, men min computer lever sit eget liv for øjeblikket...
Sender en bøn til de højere pc-guder og håber det løser sig i eftermiddag!

Men så kan man jo altid bage en kage :o)


Kagen er super lækker og kan sagtens bages dagen i forvejen, uden hverken at blive tør eller kedelig.


Der skal bruges:
3 æg
2½ dl olie
5 dl sukker
5 dl mel
1/4 tsk bagepulver
2 tsk natron
1 tsk salt
2 tsk vaniliesukker
3 tsk kanel 
5 dl groft revet squash med skræl
2½ dl hakkede valnødder

Du skal gøre:
Pisk æg, sukker og olie godt sammen.
Bagepulver, natron, salt, vaniliesukker og kanel blandes med melet, og piskes lidt af gangen sammen med ægmassen.
Til sidst tilsættes squash og hakkede nødder.
Dejen kommes i en smurt springform og bages ca 1 time ved 200 grader (180 ved varmluft)


Pynt evt kagen med hvid glasur og hele nødder ved serveringen.


Velbekomme ;o)

5 kommentarer:

  1. Squashkage er godt - så den opskrift må da vist lige afprøves

    SvarSlet
  2. Det er s** træls når computeren lever sit eget liv - Min stationære gør det samme og det er den jeg bedst kan lide at sidde at arbejde ved !
    Din kage ser meget lækker ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke god til iPad og lignende. Det andet er meget nemmere - altså når skidtet virker! *suk* Glæder mig over jeg er på igen nu... Må det bare vare ved!

      Slet
  3. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...