tirsdag den 23. juni 2015

For enden af indkørslen er den skønneste siddeplads


For enden af vores indkørsel ved huset, har vi den skønneste siddeplads. Her er sol fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen - og stort set altid læ.


Surbundsbedene er ikke så gamle endnu, så planterne er små men gror villigt, så resultatet skal nok blive godt. Herfra har vi også udsigt til min mands nye legeplads.. Et vandbassin med godt 40.000 liter vand og alt hvad der til hører - mere om det i et senere indlæg.


På rigtig mange af de billeder jeg har taget i haven, er der dyr.. og gennemgnaskede fodbolde. Sådan er det bare her i haven :o)


På havebordet har vores gamle bålfad fået nyt liv som plantekrukke for lyserøde brudeslør og en trærod. Bålfadet var rustet godt i bunden - flere steder helt igennem. Manden ville rigtig gerne ha smidt det i jernbunken, men det må han vente et par år med endnu... 


Håber I alle får en fantastisk sankt hans aften. Her holder vi det i "baghaven" sammen med alle de andre fra vejen, hvor vi får brændt vores fælles haveaffald af efter en altid hyggelig grillaften. Dejlig måde at mødes på...

3 kommentarer:

  1. Så fint det hele - særligt det der bålfad som ligner noget der aldrig har været tænkt til andet end plantefad :)

    Vi har haft en fantastisk Skt. Hans banditterne og jeg (manden må arbejde det lille pus) med grill, snobrød, skumfiduser og skønt skønt midsommervejr :) gid jeres må blive lige så fantastisk - det lyder i hvert fald som om grumdlaget er helt i orden for en skøn aften :)

    SvarSlet
  2. Det er et dejligt sted I har for enden af indkørslen og bedet er da godt igang, det bliver bedre og bedre. Hækkene er rigtige smukke som baggrund. Skøn brug af bålfadet, ser smukt ud :-), kh Margit

    SvarSlet
  3. Dejlig siddeplads. Og heller ikke ringe, når der er lidt udsigt. God genbrug af bålfad.

    SvarSlet


Elsker kommentarer så læg endelig en hilsen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...